Forestil dig, at du er virkelig trængende og at der ikke er noget toilet i nærheden. Det toilet, som muligvis er der, er måske beskidt, lugter fælt eller måske har du ikke lyst til at gå derhen, fordi det er omringet af mennesker, og du gerne vil have lidt privatliv.
Det har vi vist alle sammen prøvet. Prøv så at forestil dig, at det er sådan HVER gang du har brug for et toilet. Sådan er hverdagen for de knapt 5 milliarder mennesker i verden, som ikke har adgang til et rent og sikkert toilet.
Et stort tabu, som har betydning for menneskers værdighed verden over
I vores del af verden tænker vi ikke videre over sanitære forhold. Vi trykker på knappen, og det vi har efterladt bliver skyllet væk, og så er det klaret.
De fleste skænker det slet ikke en tanke. I hvert fald ikke før, at toilettet så ikke virker, eller at man skal have lavet badeværelse og finder ud af, hvor meget sådan en basal ting egentligt betyder, når man pludselig skal ud af sin bolig for at bruge et toilet.
Der er så mange perspektiver på sanitet. Det helt fundamentale og vigtigste er værdighed. Det er også derfor, at vi ikke bare sætter os ned midt i en menneskemængde og klarer vores opståede behov.
Der er sociale regler og et særligt kodeks. Derfor er toiletbesøg og hele sanitetsdiskussionen også gennemsyret af tabuer.
Vi vil hverken se eller høre om de restprodukter vores krop udskiller som en naturlig del af det at være menneske. Men vi er nødt til at snakke om det, og vi er nødt til at bryde tabuet, hvis alle skal have adgang til ordentlige toiletforhold.
Den bedste investering er i forbedret sanitet
Hvis ikke menneskelig værdighed er overbevisende nok, så er tal måske. World Toilet Organisation har lavet beregninger, som viser, at hver dollar, der bliver brugt på at forberede adgangen til rent vand og sanitet kommer tilbage firfoldigt.
Ved at bruge 1 mio. på at sikre rent vand og sanitet får man altså helt præcist et afkast på 4,3 mio. i form af reducerede udgifter til sundhed. Det er noget, der er til at føle på.
Dårlige sanitære forhold skaber grobund for kolera og andre smitsomme sygdomme. Næsten 800 mennesker dør hver dag pga. diarré forbundet med dårlige toiletforhold ifølge den hollandske NGO, Simavi. Dette er dødsfald som kan undgås, hvis vi får styr på saniteten, så diarre ikke får lov til at florere.
En investering i sanitet er også en investering i ligestilling
Manglen på ordentlige sanitære forhold forhindrer også ligestilling, da piger i mange lande må blive hjemme fra skole, når de har menstruation. Sanitet kan altså starte en kædereaktion både negativt og positivt.
I flygtningelejre er kvinder også meget udsatte, fordi toiletområder ofte udgør en sikkerhedsrisiko pga. alt fra manglende belysning til muligheden for at låse døren.
Men også andre steder i både byområder med stor befolkningstæthed såvel som i landområder udgør toiletbesøg en fare for mange kvinder.
Derudover findes der utallige eksempler på kulturelle normer, som gør, at kvinder ikke kan bruge familiens toilet under menstruation og derfor forvises til andre steder, hvor der nogle gange ikke engang findes et toilet. Adgangen til sanitet handler derfor også om klassiske ligestillingsproblematikker og kulturelle praksisser.
Øget fokus men stadig for lidt opmærksomhed omkring problemet
Verdens Toilet Organisation blev grundlagt 19. november 2001 – derfor er 19. november også Verdens Dag for Toilettet. Organisationen holder til i Singapore og arbejder for at sætte fokus på sanitetsudfordringen og skabe opmærksomhed om den såkaldte sanitetskrise.
I 2013 etablerede FN så ”World Toilet Day” i kølvandet på, at FN’s generalforsamling i 2010 slog fast, at adgang til rent vand og sanitet er en menneskerettighed.
Hvor vand længe har været anerkendt som en fundamental ret og nøglen til at løse mange andre problemer, så står anderledes til med sanitet. I WASH kredse (den samlede betegnelse for Water, Sanitation and Hygiene) bliver det betegnet som en sejr, at verdensmål nr. 6 også handler om sanitet, hvilket cementerer vigtigheden af sanitet i arbejdet for en bæredygtig verden.
Ikke desto mindre ligger investeringer i sanitet dog stadig lavt på den politiske dagsorden. Status er, at der i dag er 4,5 milliarder mennesker i verden, som lever uden et toilet, der sikkert håndterer urin og afføring.
Dette tal inkluderer både mennesker, som lever i krigszoner eller andre områder berørt af humanitære kriser samt alle de mennesker, der i deres dagligdag ikke har adgang til et rent og sikkert toilet i både by- og landområder.
Manglen på sanitet er også et problem i den vestlige verden
I Danmark og resten af verden er vi ikke på sikker grund og kan læne os tilbage og nyde udsigten. Kvinder mangler stadig adgang til toiletter i det offentlige rum, hvor mænd har adgang til urinaler.
En endnu vigtigere pointe med toiletter i det offentlige rum, ligger dog i at sørge for at hjemløse har adgang til rene toiletter med tilstrækkelig papir og sæbe.
Her er det endnu vigtigere at huske kønsperspektivet, før hvad gør man som hjemløs, hvis man har menstruation? Hvordan får man de remedier man har brug for, og hvor kan man rent faktisk klare ærindet? Skal man forlade sig på venligt cafepersonale, som lader en bruge cafeens toilet?
Videoen nedenfor viser udfordringen for hjemløse i USA, og mon ikke det er en udfordring, der eksisterer mange andre steder også? Sanitet er altså meget mere end bare at skylle ud i toilettet.
Katalysator til at løse andre globale udfordringer
Investeringer i sanitet og vandforsyning kræver, at vi finder de rigtige løsninger, og her er det vigtigt ikke at kopiere den vestlige toiletmodel.
Bare det, at vi bruger drikkevand til at skylle ud med burde få alarmklokkerne til at ringe. Et hel anden ting er, at vi skyller værdifulde nærigstoffer ud, hver gang vi trækker.
Næringsstoffer som vi har brug for i det store kredsløs for at dyrke mad. Fosfor er en essentiel bestanddel, som gør, at celler kan vokse både i planter og mennesker, og fosfor er derfor også en vigtig faktor i gødning – kunstig som naturlig.
Men fosfor er en knap ressource. Samtidig er fosfor også notorisk for at ødelægge vandmiljøer pga. overløb fra landbrugsjorde. Den gode nyhed er, at fosfor findes i vores urin, og det er derfor åbenlyst, at vi er nødt til at lukke kredsløbet for at skabe bæredygtig sanitet og en bæredygtig udvikling i alle lande.
Klimaforandringer gør kun disse udforinger større og ved at adressere sanitet på den rigtige måde, kan løsningen også føde ind i bæredygtig energi, fødevareproduktion, sikring af sparsomme drikkevandsressourcer og sågar ligestilling.
F.eks. er vi nødt til at finde en løsning på, hvordan vi udnytter det fosfor, vi som mennesker udskiller gennem vores toiletbesøg for på den måde at nedsætte forbruget af det fosfor, der bliver udvundet gennem meget energiintensive metoder.
Det er et utroligt komplekst område, og der er ingen lette løsninger. Men en ting er sikkert – uden bæredygtig sanitet løser vi heller ikke de andre globale udfordringer med fødevareforsyning, bæredygtig energi, ligestilling, sunde have og sunde jordsystemer.
Illustrationen med de planetære grænser fra Stockholm Resilience Centre viser samspillet tydeligt og understreger, hvorfor vi er nødt til at tænke i systemer og feedback loops.
Næste gang du går på toilettet, så send en tanke til alle dem, der hver dag lever med, at ordentlige toiletforhold ikke er en selvfølge. Udfordringen kan kun blive løst, hvis vi er klar over omfanget af problemet og så handler derefter.