SAS Liga klubber støtter Red Barnet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Frivillige og fodboldsupportere vil have indsamlingsbøsserne parat i Aalborg, Gladsaxe og Valby, inden kampene i SAS Ligaen fløjtes i gang søndag d. 14. september. Spillere fra 11 klubber i SAS Ligaen er med til at støtte Red Barnet.

Ingen ved, hvem der vinder kampene i den 7. runde af SAS Ligaen. Men ét er sikkert: Verdens udsatte børn bliver sikre vindere uanset kampenes resultater. 11 SAS Ligaklubber støtter Red Barnets arbejde ved at donere spillertrøjer til auktion og samle ind under SAS Ligaens kampe på søndag. Klubberne støtter op om Red Barnets arbejde for at hjælpe bl.a. børnearbejdere, tidligere børneprostituerede og børnesoldater.

Derfor vil frivillige fra Red Barnet og flere fodboldsupportere have indsamlingsbøsserne parat i Aalborg, Gladsaxe og Valby inden kampene fløjtes i gang, ligesom der er opstillet indsamlingsbøsser i flere af klubbernes egne shops. SAS Liga fans kan også “score” favorittrøjen med autografer fra spillere fra hvert af de 11 hold, der støtter Red Barnet. På www.gauguin.dk er trøjerne sat til auktion, og hele salgsprisen går ubeskåret til Red Barnets arbejde.

– Red Barnet arbejder hver dag med store og alvorlige opgaver, hvor vi kæmper for at give børn et bedre liv og de rettigheder, de har krav på. SAS Ligaen står for en masse glæde, spænding og nærvær. Vi er glade for, at klubberne har valgt at bruge noget af deres overskud til at støtte Red Barnets arbejde for bl.a. børnearbejdere og tidligere børnesoldater, siger Red Barnets fundraisingchef Ellen Smidt-Nielsen.

 – SAS har været Red Barnets hovedsponsor siden 1998. Vi støtter især Red Barnets arbejde for børn i krig og på flugt. Da SAS samtidig er hovedsponsor for SAS Ligaen er det naturligvis en særlig glæde, at 11 klubber i SAS Ligaen har valgt at støtte op om Red Barnets arbejde. Samtidig er det af stor værdi for SAS, at to af virksomhedens meget vigtige sponsorater arbejder sammen og på den måde supplerer hinanden. Dermed styrkes både den sportslige indsats i SAS Ligaen og Red Barnets arbejde for udsatte børn, siger marketingsdirektør i SAS, Jens Aaløse.