Regeringen og Dansk Folkeparti har fremlagt et lovforslag om et såkaldt opholdskrav for retten til dagpenge. Dermed skal et medlem af en arbejdsløshedskasse som udgangspunkt have opholdt sig i Danmark, et andet EU-land, et EØS-land eller Schweiz i mindst syv ud af de seneste otte år.
Har man eksempelvis boet og arbejdet i Uganda i et år, vil det tage syv år, før man igen får ret til dagpenge, selvom man i perioden var medlem af en a-kasse.
Det er dog ikke alle udlandsdanskere, der har opholdt sig uden for EU, et EØS-land eller Schweiz, som bliver ramt af opholdskravet. Nogle grupper er undtaget fra opholdskravet, men det kan være svært at gennemskue, hvem der bliver ramt af de foreslåede stramninger. Globalnyt har kigget nærmere på undtagelserne.
Personer, der er undtaget fra opholdskravet
Personer, hvis ophold i udlandet falder ind under et af nedenstående punkter, bliver ikke ramt af opholdskravet:
1) Personer, der har ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed. Det inkluderer blandt andet personer, der arbejder på danske ambassader og konsulater og personer bosat i udlandet, som er ansat af Kirkeministeriet eller Forsvarsministeriet. Soldater og ambassademedarbejdere vil derfor være undtaget opholdskravet.
2) Personer, der bor i udlandet, som er beskæftiget i offentlig dansk interesse, er undtaget opholdskravet. Det tæller blandt andet personer, der er ansat i FN, EU, NATO, OECD og Verdensbanken, samt eksterne rådgivere ansat af Udenrigsministeriet.
3) Personer, der bor udlandet, som er ansat i et dansk firma eller organisation eller i et af dets filialer eller datterselskaber, bliver ikke ramt af opholdskravet.
4) Danske studerende i udlandet, som tager en erhvervsmæssig uddannelse undgår opholdkravet. Det vil sige personer, som tager en reel kompetencegivende uddannelse. Grundskoler, højskoler og ungdomsuddannelser tæller ikke som en erhvervsmæssig uddannelse.
5) Personer, der forsker ved et udenlandsk universitet, udenlandsk forskningsinstitution eller virksomhed. Forsker man i udlandet, er man altså undtaget opholdskravet.
6) Personer, der arbejder på et dansk skib eller en dansk boreplatform, bliver ikke ramt af opholdskravet.
Rammer opholdskravet medbragte ægtefæller?
Opholdskravet rammer også samlevere og ægtefæller. Det er ikke kun et a-kasse-medlem, som har opholdt sig i udlandet, der bliver ramt, opholdskravet rammer også samlevere og ægtefæller, der er fulgt med til udlandet, medmindre ægtefællen eller den udstationerede part er dækket af en af undtagelserne. Ægtefæller og samlevere skal dog have boet sammen i Danmark inden udrejsen.
Rammer opholdskravet børn af udlandsdanskere?
Opholdskravet inkluderer også børn af udlandsdanskere, hvis de senere i livet skal have dagpenge, selvom de var mindreårige, da de boede med deres familie i udlandet. Udlandsdanskeres børn vil altså ikke være berettiget til dagpenge, hvis de flytter hjem for at uddanne sig og derefter går ledige, før de har opholdt sig i Danmark i mindst syv ud af de seneste otte år.
Rammer loven med tilbagevirkende kraft?
Ja, opholdskravet gælder med tilbagevirkende kraft og vil reelt få konsekvenser for danske statsborgere, der tidligere har boet i udlandet, men siden er vendt tilbage til Danmark igen.
Rammer opholdskravet personer, der arbejder i den humanitære sektor?
Opholdskravet vil ramme de personer, der er ansat af humanitære organisationer, som ikke har en dansk kontrakt og som arbejder uden for EU, et EØS-land eller Schweiz. Hvis en person eksempelvis er ansat af Tysk Røde Kors i et afrikansk land, vil personen blive ramt af opholdskravet, selvom personen er medlem af en dansk a-kasse. Er der tale om en dansk humanitær hjælpeorganisation, så skal den danske stat støtte organisationen økonomisk, for personen er undtaget opholdskravet.
Rammer opholdskravet journalister, der er bosat i udlandet?
Journalister og korrespondenter uden et fast ansættelsesforhold med et dansk medie bliver ramt af opholdskravet, hvis de bor uden for EU, EØS-lande eller Schweiz.
Rammer lovforslaget personer, der laver frivillig arbejde?
Opholdskravet rammer ikke frivillige, der arbejder for en dansk organisation i udlandet. Volontører der arbejder uden for EU, et EØS-land eller Schweiz for organisationer, der ikke er danske, vil blive ramt af opholdskravet.
Rammer opholdskravet personer, der tager mange lange ferier i udlandet?
Nej, personer, der ofte tager på længere ferier uden for EU, EØS-landene og Schweiz, og som sammenlagt har befundet sig i udlandet i en periode på et år eller længere, bliver ikke ramt, da deres officielle bopæl typisk er på dansk jord.
Hvornår træder loven i kraft?
Hvis loven bliver vedtaget, vil opholdskravet i kraft fra den 1. Januar 2019 med tilbagevirkende kraft. Det indfases gradvist frem til fuld effekt i 2021:
2019: Opholdskrav på 5 ud af 8 år
2020: Opholdskrav på 6 ud af 8 år
2021: Opholdskrav på 7 ud af 8 år
Andenbehandlingen af lovforslaget er planlagt til den 11. december og tredjebehandlingen til den 13. december.
I det fremsatte lovforslag vurderer Beskæftigelsesministeriet selv, at cirka 20.350 personer vil melde sig ud af en a-kasse som følge af opholdskravet.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet og Danske A-kasser
