Ole Therkildsen
Ole Therkildsen (født 1945) startede i ’branchen’ som u-landsfrivillig i Tanzania i 1970. Han er nu seniorforsker emeritus på Dansk Institut for Internationale Studier, hvor han koordinerede forskningsprogrammet ”Eliter, produktion og fattigdom: en komparativ analyse.”
Han har også forsket i borgerdeltagelse, decentralisering, beskatning, og reformer af den offentlige sektor i det sydlige Afrika.
Temaet i denne blog vil ofte være sammenligninger mellem fattige og rige lande. De kan være både meget ens og meget forskellige på overraskende måder.
Vi er vidner til de største ændringer i indkomstfordelingen i verden siden den industrielle revolution, skriver Branco Milanovic, som har forsket i emnet i årtier.
Vi lever nu i en slags ”twin peak-verden,” hvor de allerrigeste og den kinesiske middelklasse sidder på de højeste tinder af indkomststigninger. Til sammenligning har resten af globens befolkning ikke haft nogen eller kun ringe indkomstfremgang i de sidste to årtier.
At indkomstfordelingen i verden har været under hastig forandring, fortæller figuren nedenfor på dramatisk vis. Den viser væksten i indkomster fra 1988 til 2008 for hele den globale befolkning opdelt fra den fattigste til den rigeste indkomstgruppe og målt i 2005 PPP dollars (Lakner og Milanovic).
Siden Berlinmurens fald er indkomsterne for de allerrigeste i verden således steget drastisk – mere end 60 procent fra 1988 til 2008. Folk i top 0,1 og 0,01 procent kategorierne (som ikke er særskilt vist i figuren) – har gjort det endnu bedre: De har haft nærmest stratosfæriske indkomststigninger.
Folk, der befinder sig i 50-65 procentgruppen i den globale indkomstfordeling, har også oplevet en stor indkomstfremgang på op til 75 procent. Det drejer sig typisk om den kinesiske mellemklasse.
Taberne i kapløbet er folk med indkomstfremgang på under ti procent over tyveårsperioden: De allerfattigste i verden – og den amerikanske og europæiske arbejder- og mellemklasse med indkomster omkring 75 til 90 procent intervallet, hvor også langt de fleste danskere befinder sig.
Politiske konsekvenser
Ændringerne bidrager til at skabe politisk uro både i den vestlige verden og i Kina.
De globale super-eliter har ikke alene høstet stor indkomstfremgang siden Berlinmurens fald. I den vestlige verden er de også typisk fortalere for lavere marginalskatter ’til gavn for alle.’ De skubber også på for at få ’nødvendige’ reduktioner af sociale sikkerhedsnet og dereguleringer af arbejdsmarkeder, uden hvilke konkurrencestaten påstås ikke at kunne overleve. Og de ser store muligheder i mere liberale migrations-og flygtningeordninger, der skal skaffe mere arbejdskraft og konkurrence på arbejdsmarkedet. Det er netop kendetegnende for lønudviklingen i USA siden midten af 1970s, for eksempel. Her er almindelige arbejdstageres lønninger haltet meget bagud sammenlignet med produktivitetsstigningerne. De økonomiske uligheder er stigende i de fleste vestlige lande.
Alt dette skaber frygt for fremtiden og vrede vendt mod økonomiske og politiske eliter. Det udnytter Donald Trump og Bernie Sanders i USA, og højreorienterede og nationalistiske partier i Europa. Politiske landskaber er under hastig forandring.
I Kina bygger kommunistpartiets legitimitet på, at det fortsat kan sikre økonomisk fremgang for brede befolkningsgrupper. Figuren ovenfor viser, at netop den kinesiske middelklasse befinder sig på den ene af de to ”twin peaks” i den globale indkomstvækst. Samtidigt er indkomstulighederne i det kinesiske samfund som helhed faldet siden begyndelsen af 2000erne, da også millioner af fattige kom over fattigdomsgrænsen (UNU-WIDER).
Så langt så godt, men truslen mod politisk stabilitet i Kina kan komme fra to retninger. Den ene er selvfølgelig, at den økonomiske vækst falder betragteligt, så det rammer middelklassen hårdt – eller skuffer dens forventninger om fortsat fremgang. Det er måske allerede ved at ske og kan skabe politisk uro.
Paradoksalt nok kan den anden kilde til politisk uro være, at den økonomiske fremgang i Kina fortsætter. Det kan opmuntre den kinesiske middelklasse til at udfordre det autoritære og udemokratiske kinesiske styre og kræve større demokratisk indflydelse. Den problematik har Jie Chen analyseret i bogen “A Middle Class without Democracy: Economic Growth and the Prospects for Democratization in China.” Han konkluderer, at folk beskæftiget i den private sektor er de mest pro-demokratiske i Kina, medens statsansatte støtter partiet så længe, det sikrer materiel fremgang for dem. Under alle omstændigheder kan også Kina blive præget af politisk uro i fremtiden, uanset om den byder på økonomisk fremgang eller ej.
Både økonomisk og politisk er verden således under hastig ændring. Strukturelle skift i den globale økonomi er en væsentlig drivkraft. Konflikten er i stigende grad mellem små magtfulde eliter og det store flertal af befolkningen.
