Hvem er uighurerne?
Uighurerne er et folkeslag fra det vestlige Kina. Hovedparten bor i Xinjiang-provinsen, som uighurerne selv kalder Østturkestan, men der lever en betydelig diaspora i landene, der grænser op til Xinjiang-provinsen og en mindre diaspora i en række vestlige lande. Uighurerne har deres eget sprog, der er en del af den tyrkiske sprogfamilie. Langt de fleste uighurere er muslimer.
Der er 12-20 millioner uighurere på verdensplan. Den store kinesiske myndigheder er der omkring 12 millioner uighurer, mens blandt andet World Uyghur Congress estimerer, at det korrekte tal ligger tættere på 20 millioner.
Siden 2009, hvor der var omfattende optøjer i Xinjiangs hovedstad, Ürümqi, er de kinesiske myndigheders overgreb mod uighurerne taget til. Det er kulmineret de seneste år med beretninger om konfiskeringen af uighureres pas, masseinterneringen af over en million uighurere i lejre og en massesteriliseringskampagne mod uighurske kvinder.
Kilder: BBC, CNN, Deutsche Welle
Da Namtulla Najmidin fra sit hjem i Oslo ringer til sin fars telefon i Xinjiang-provinsen i Vestkina (Østturkestan for uighurerne), er det en slægtning, der svarer. Han kan med det samme høre på hendes stemme, at noget er helt galt. Hans bange anelse tager form, idet slægtningen fortæller, at faren er begyndt til kinesisk i en af de lejre, den kinesiske stat har bygget i provinsen for at ”genopdrage” de muslimske uighurere. Fremover er det bedst, at Najmidin ikke ringer hjem mere, siger hun.
Najmidin forsøger efterfølgende at få fat på hende igen, men forgæves – hun har blokeret ham på den kinesiske kommunikationsapp WeChat. Resten af Najmidins familie i Xinjiang gør det samme. I desperation forsøger Najmidin at ringe direkte på deres telefonnumre, men numrene er ikke i brug længere. Han forsøger at kontakte de lokale myndigheder i sin hjemby, men ingen svarer.
Pludselig går det op for Najmidin, hvad den påståede kinesiske myndighedsperson havde ment, da han tre måneder tidligere havde kontaktet Najmidin over WeChat og fortalt ham, at det ville få konsekvenser, hvis han nægtede at overdrage en række private oplysninger såsom en kopi af hans norske pas og ID.
Najmidin nægtede. Det var tilbage i 2017, og siden har han hverken hørt fra eller kunne komme i kontakt med nogen i sin familie.
Frygter konsekvenserne
37-årige Namtulla Najmidin rejste fra Kina til Tyrkiet i 2006 og kom til Norge i 2015. I dag læser han computervidenskab i Oslo, hvor han bor med sin kone og to børn. Selvom Najmidin har det godt i Oslo, så bekymrer han sig hver dag for sin forsvundne familie tilbage i Xinjiang.
”Han er langt fra den eneste, der har oplevet noget som det her,” fortæller Muetter Ab Iliqud, der er kommunikationsansvarlig ved Den Norske Uighurkomite og også kommer fra Xinjiang, til Globalnyt.
Det bekræfter en rapport fra juni udarbejdet af det norske analyseinstitut PROBA.
Baseret på interviews med personer fra den uighurske diaspora i Norge redegør rapporten for, hvordan de kinesiske myndigheder gennem pres og intimidering systematisk forsøger at indsamle private oplysninger om den uighurske diaspora. Dette er et led i den kinesiske strategi for at opnå gennemgribende kontrol over uighurerne i Xinjiang, står der i rapporten.
Namtulla Najmidin med sine forældre i august 2006, før han rejste fra Xinjiang. De sidste tre år har han ikke kunnet få kontakt til hverken forældrene eller andre familiemedlemmer i Xinjiang.
Foto: Privatfoto
De interviewede beretter om at være blevet kontaktet af folk, der siger, de kommer fra de kinesiske myndigheder. Efter kontakten er etableret, forlanger den givne repræsentant blandt andet, at de sender kopier af deres pas, kontrakter fra deres arbejdspladser, beviser for optagelse på videregående uddannelser og udfylder spørgeskemaer.
Ifølge rapporten sætter disse henvendelser uighurerne i en desperat situation. På den ene side frygter de for konsekvenserne, hvis de indsender den krævede dokumentation, og på den anden side frygter de for konsekvenserne for deres familier i Xinjiang, hvis de ikke indsender den krævede dokumentation.
”De forsøger at presse os og spille os ud mod hinanden,” siger Zumretay Arkin, der også er vokset op i Xinjiang og i dag arbejder i Tyskland for World Uyghur Congress, der er en organisation, der promoverer demokrati, menneskerettigheder og frihed for den uighurske befolkning.
Nogle uighurere giver efter for presset.
I 2010 blev en svensk statsborger af uighursk oprindelse dømt i Sverige for spionage mod uighurere i Norge og Sverige. Vedkommende havde indsamlet telefonnumre, adresser og status på asylansøgninger samt information om helbredstilstande, rejser og politiske overbevisninger fra uighurere bosat i ikke blot Norge og Sverige, men også Tyskland og USA. Den dømte havde ligeledes infiltreret World Uyghur Congress.
Informationerne var blevet videreformidlet til en kinesisk efterretningsofficer med base i Sverige, som i forbindelse med sagen blev udvist af de svenske myndigheder.
Ingen beskyttelse
Aktivister som Muetter Ab Iliqud og Zumretay Arkin har på grund af deres arbejde for uighureres rettigheder truffet svære forholdsregler.
”Jeg har ikke længere direkte kontakt med min familie i Østturkestan,” siger Zumretay Arkin til Globalnyt. ”Jeg har allerede to onkler, der forsvandt i 2017, og min tante bliver løbende udspurgt af myndighederne om mit arbejde. Det er virkelig svært.”
Inden Muetter Ab Iliqud begyndte at arbejde for Den Norske Uighurkomite, skrev hun artikler om menneskerettighedskrænkelser begået mod uighurere. I den forbindelse afbrød også hun den direkte kontakt med sin familie i Xinjiang:
”Jeg ønskede ikke at sætte deres liv på spil. Derudover sikrede jeg mig, at mine artikler blev udgivet anonymt for min egen og deres sikkerheds skyld.”
Netop derfor blev Iliqud da også dybt rystet, da et familiemedlem bosiddende i et vesteuropæisk land ringede og fortalte, at det kinesiske sikkerhedspoliti havde besøgt Iliquds bedstemor i Xinjiang med en printet version af en af hendes anonyme artikler. Efterfølgende modtog familiemedlemmet et opkald fra den samme kinesiske myndighed, der havde kontaktet bedstemoren, og som nu krævede, at familiemedlemmet overleverede Iliquds kontaktinformationer.
Det kinesiske pres på eksil-uighurer er også kommet til udtryk i fuld offentlighed, som da den nuværende formand for World Uyghur Congress, Dolkun Isa, i 2017 og i 2018 på baggrund af kinesisk insisteren blev eskorteret ud af FN’s hovedkvarter. Begge gange havde han taget turen til New York for at deltage i en konference om oprindelige folks rettigheder.
Dolkun Isa har udtalt, at han dagligt oplever chikane fra kinesiske myndigheder. Begge hans forældre er døde under deres tvungne ophold i de kinesiske tilbageholdelseslejre, rapporterer Radio Free Asia.
”Det er lige meget om du er i Canada, Danmark, Kina eller Tyskland, og det er lige meget, om du er formand for World Uyghur Congress eller er en nyankommet uighursk flygtning; hvor end du finder en tilpas stor koncentration af uighurere, så er der beretninger om chikane begået af kinesiske myndigheder, der enten opererer lokalt eller fra Kina,” fortæller Zumretay Arkin.
Forsøg på at bryde båndene
En, der ikke er blevet kontaktet af de kinesiske myndigheder, er Shukur Samsak. Han er buschauffør i Stockholm og aktiv i Svenska Uyghur Kommittén.
Han mener selv, at grunden til, at han ikke er blevet kontaktet, er, at han flygtede fra Kina for længe siden (i 1999), og at han ændrede sit navn, da han ankom til Sverige.
”Men jeg kender mange i Sverige, der er blevet kontaktet, og det har betydet, at folk ikke demonstrerer, organiserer sig eller taler med journalister af frygt for konsekvenserne for deres familier i Østturkestan,” siger Shukur Samsak.
De kinesiske myndigheders konstante tilstedeværelse nærer denne frygt, som da Namtulla Najmidin en dag modtog en kinesisk besked på Facebook fra en ukendt profil.
”Vi kan finde dig, og vi kan ødelægge dig,” stod der. Efter Najmidin havde læst beskeden, blev både den og profilen, der havde sendt den, slettet.
Både Shukur Samsak og Namtulla Najmidin mener, at chikanen og truslerne handler om at afskære uighurerne i diasporaen og Xinjiang fra hinanden.
”Vi er deres eneste bånd til verden uden for undertrykkelsen i Østturkestan. Hver gang vi mister kontakten med et familiemedlem, er det endnu et sæt ører, der ikke kan høre om, hvad der foregår i verden udenfor, og endnu en stemme, der ikke kan fortælle os om de voldsomme overgreb, kineserne begår mod folk derhjemme.”
__________________________________
WeChat-korrepondance med kinesisk politi
Namtulla Najmidin (NN) har sendt screenshots af sin korrespondance med den person, der præsenterede sig som en repræsentant fra det kinesiske politi, til Globalnyt. Vi bringer her et oversat og let redigeret uddrag af beskedudvekslingen.
Uddrag af Namtulla Najmidins korrespondance med en person, der præsenterede sig som kinesisk politi. Udvekslingen foregik på kommunikationsappen WeChat
Foto: Namtulla Najmidin
Politi: Jeg har brug for dit pasnummer og et foto, der kan bekræfte dit norske statsborgerskab. Pasfoto og norsk ID-kortfoto.
NN: Hvad?
Politi: Dit nuværende pas og norske ID-kort.
NN: Det er privat. Det er mine personlige oplysninger, som jeg ikke kan dele med andre.
Politi: Jeg vil bare arkivere dem og bekræfte, at du har et norsk pas. Jeg har ingen anden intention, må du forstå.
NN: I det land, hvor jeg bor, ville ingen dele disse oplysninger med andre, heller ikke selvom han var politibetjent.
NN: Jeg er borger i et frit land og har ikke gjort noget ulovligt. Hvis du virkelig vil have mine personlige oplysninger, kan du kontakte det norske politi. De kan hjælpe dig med det.
Politi: Ok, jeg forstår.
Politi: Kina vil ikke bruge dine norske oplysninger til noget.
Mig: Selvom det forholder sig sådan, kan jeg stadig ikke udlevere dem. Du må stole på, at jeg er norsk statsborger.
Politi: Dit kinesiske statsborgerskab eksisterer stadig.
NN: Det er super. Så kan jeg få dobbelt statsborgerskab
Politi: Jeg har brug for dine norske ting og dit norske pasnummer.
NN: Det er private informationer, som jeg ikke kan udlevere
Politi: Du skal overveje det nøje*
NN: Overveje hvad?
* Najmidin skriver i sin oversættelse, at formuleringen på kinesisk indeholder en trussel
