Velbefindende er afgørende for vellykket integration!
Det var blot en af de mange perler ved et nordisk seminar i netværket Anna Lindh Foundation i Malmø den 25. og 26. august 2017. Anna Lindh Foundation er ”et netværk af netværk”, der fremmer samarbejdet mellem organisationer, som arbejder for dialog og partnerskaber mellem civilsamfund i Europa og Middelhavsregionen.
Karin Bruce fra LärOlika sørgede for at bryde isen med en masse gode øvelser, og Patrick Gruzckun fra Samarbetsbolaget løftede en flig for interkulturel kommunikation, idet han førte de 41 deltagere gennem en proces, hvor det subjektive verdensbillede blev afsløret og dermed også behovet for at kunne sætte sig ind i andres.
Temaet var ”Migration og arbejdet med nytilkomne”, og jeg skal love for, at vi fik nye vinkler på en meget aktuel, kompleks virkelighed.
Mental omstilling
Der sker en folkevandring af dimensioner lige nu – men hvad sker der indeni ethvert menneske, som må flygte eller udvandre fra sit vante hjemland til helt nye horisonter?
Det indviede psykolog Sari Scheinberg deltagerne i – og det er her, de nye vinkler kommer ind. For selv om det er nemt at regne ud, at mennesker, som må balancere mellem forskellige kulturer, har særlige ressourcer og udfordringer, kender de færreste til den særlige psykologi, der udspiller sig i et menneskes sind, når det flytter fra et sted, fra et land til et andet. Det stiller voldsomt store krav til mental omstilling, især når et menneske må flytte på grund af krig og katastrofe med forfærdelige oplevelser i bagagen og samtidig må leve med, at deres kære er tilbage i det katastroferamte land eller område.
Indre integration
Der er ikke særlig meget fokus på migranters velbefindende, sagde Sari Scheinberg. Al integration handler om, at få migranter i skole eller i arbejde hurtigst muligt. Men integration er en meget personlig proces. Kun ved en indre integrationsproces, vil den ydre integration lykkes. Og den indre integration handler om at finde sig selv. For migranter, som flytter eller flygter fra et land til et andet, vil altid spørge sig selv: Hvem er jeg nu?
Ved nærmere eftertanke er det nemlig ofte vores omgivelser og vaner, der giver os identitet, vores relationer i familie, skole og på arbejde, vores vaner helt ind i rygraden, at det er her vi handler, her vi reparerer bil, her børnene kan lege osv.
Når man så pludselig befinder sig et nyt og fremmed sted, er alle relationer rykket op med rode, og helt nye omgivelser og væremåder skal ind under huden. Det er et kulturchok!
Bliver som børn
I denne søgen efter identitet det nye sted bliver migranter ofte børn på ny. De bliver afhængige, glemsomme og har svært ved at koncentrere sig. De mister selvtilliden og fremstår hjælpeløse, de bliver usynlige for sig selv og glemmer, hvem de egentlig er, og hvilke kompetencer de besidder.
Når andre ser på dem udefra, tænker de måske, at de er dovne eller uansvarlige. Men de er blot apatiske, mens de prøver at få styr på deres indre kaos. Derfor der brug for at arbejde med indre integration. At migranter tager sig selv alvorligt. Det vil nemlig øge deres velbefindende.
Her kom Sari Scheinberg med en vigtig pointe: De, der vil hjælpe migranter til indre integration, dvs. øget velbefindende, må også selv definere, hvad der øger deres eget velbefindende. Hvad synes vi selv er sjovt, hvad får os til at slappe af og nyde livet? Det er nemlig også det, vi kan inspirere andre med.
Man skal altså bare lave det, jeg synes er sjovt sammen med sine nye venner, så vil man kunne lokke dem ud af deres tanker, ind i den virkelige verden, og få dem til at føle sig som normale mennesker.
Et positivt mindset
Sari Scheinberg foreslog ni områder, der kan øge vores velbefindende. En øvelse viste, at deltagerne tilsammen benyttede alle ni, selv om de ikke alle havde lige stor betydning for hver enkelt:
- Naturen. Når vi selv nyder naturen, kan vi vise naturens skønhed i det land, migranterne er kommet til.
- Fysisk udfoldelse. At bruge sin krop giver velvære, men også at gøre noget ud af sig selv med tøj og makeup.
- Seksualitet – i meget bred forstand. Berøring kan være vigtigt for at føle sig som et rigtigt menneske.
- Tilhørsforhold. Familie og andre netværk betyder utroligt meget. Når man er flyttet, har man som regel mistet kontakten til sin gruppe. Især hvis man er flygtet fra et krigsområde.
- Følelser. Mennesker i transition er tilbøjelige til at som børn blive usikre, frygtsomme og indadvendte. Men det er vigtigt at kunne udtrykke følelser, fortælle åbent om sine behov og i det hele taget mærke, at man mestrer sit eget liv.
- Social deltagelse, at indgå i en social sammenhæng på arbejde eller i fritiden. At have en base, et hjem, at være tryg. Spise sammen. Være produktiv og opleve respekt. Migranter oplever ofte, at deres kompetencer ikke kan bruges længere. ”Hvem har nu brug for min viden?” tænke de.
- Kreativ udfoldelse. Det er, når vi lærer og forstår, når vi læser, spiller musik osv., at vi virkelig lever.
- Sjælskraft. Vi har brug for at give og modtage kærlighed, og vi har brug for at længes efter dem, vi savner, og at sørge over dem, vi har mistet.
- Spiritualitet. Mange finder en ressource i bøn eller meditation, at dyrke en religion eller blot lade tankerne flyve under en tur i skoven. Her er det godt at gøre tingene sammen med andre, for det, vi gør sammen, kan vi bedre huske bagefter.
Samme stærke ønske
Det handler om at huske sine behov og tillade sig at være glad, sagde Sari Scheinberg. Det er vigtigt at gøre noget, tale højt til sig selv, opøve et positivt mindset og sige nej til negative tanker, sluttede hun.
Der skete meget mere berigende under seminaret – ikke mindst øvelserne, samtalerne mellem sessionerne, og den afslappede fyraftensøl og burger-middag til allersidst. Deltagerne oplevede hver især, at de andre havde samme interesse og stærke ønske om at hjælpe migranter til at føle sig hjemme.
Og det gav Sari Scheinbergs indlæg blandt andet en række fine redskaber til.
Svend Løbner er freelancejournalist og stærkt involveret i den danske samfundsdebat om migranter og integration. Han blogger på Sameksistens.dk og er bl.a. medforfatter til bogen ”Flerkulturelle rødder” på Dansk Psykologisk Forlag.
