Vælgerne i det franske territorium Fransk Polynesien var ligesom borgerne i selve Frankrig til parlamentsvalg søndag. Den overordnede fortælling om valget er, at præsident Emmanuel Macrons parti La République En Marche gik tilbage og mistede sit absolutte flertal, mens venstrefløjen omkring Jean-Luc Melenchon og højrefløjen omkring Marine Le Pen begge gik frem.
Valg i Frankrigs oversøiske territorier
Der er 577 pladser i den franske Nationalforsamling. Heraf vælges 27 i franske territorier i Stillehavet, Caribien, Det Indiske Ocean og Atlanterhavet, hvor der tilsammen bor godt 2,8 millioner mennesker.
Stillehavet
- Fransk Polynesien: 3
- Ny Kaledonien: 2
- Wallis og Fortuna: 1
Caribien
- Guadeloupe: 4
- Saint Martin og Saint Barthelemy: 1
- Martinique: 4
- Fransk Guyana: 2
Det Indiske Ocean
- Reunion: 7
- Mayotte: 2
Atlanterhavet
- Saint Pierre og Miquelon: 1
Men i Polynesien er fortællingen, at de tre pladser i Nationalforsamlingen i Paris blev vundet af kandidater, som ønsker selvstændighed fra Frankrig.
De tre nye parlamentsmedlemmer kommer fra partiet Tavini Huiraatira, som betyder ‘Folkets tjener’ på det lokale sprog. De vil placere sig sammen med den socialistiske koalition i parlamentet, skriver Radio New Zealand Pacific, som dækker Stillehavsregionen.
En af de nyvalgte parlamentarikere fra Polynesien er Tematai Le Gayic, som med sine 21 år er det hidtil yngste medlem af det franske parlament. Hans mærkesag er, at Frankrig skal anerkende den lokale Maohi-kultur, så sproget kan blive territoriets officielle sprog i stedet for fransk.
Den store taber ved valget var partiet Tapura Huiraatira, som indtil valget sad på to af de tre pladser i parlamentet. Partiet med territoriets præsident Edouard Fritch i spidsen har regeringsmagten i territoriet og støtter Macron.
En medvirkende årsag til resultatet kan være det regerende partis håndtering af corona-pandemien. Både præsident Fritch og hans vicepræsident Tearii Alpha fik tidligere på måneden bøder for at bryde corona-restriktionerne. Vicepræsidenten brød restriktionerne på spektakulær vis, da han inviterede 300 gæster til sit bryllup i august 2021. Blandt gæsterne var hele landets regering.
Tearii Alpha blev senere fyret af præsidenten, fordi han nægtede at blive vaccineret mod Covid-19.
Tre gange nej til uafhængighed
Anderledes gik det for sig i Ny Kaledonien, et andet fransk territorium i Stillehavet, hvor spørgsmålet om uafhængighed har været på dagsordenen i årtier. I de seneste år har der endda været flere folkeafstemninger om spørgsmålet.
Territoriet har to pladser i Nationalforsamlingen, og de gik begge til et parti, som er allieret med Macron – og som går ind for at Ny Kaledonien skal forblive en del af Frankrig.
Tilhørsforholdet til Frankrig har været et særdeles varmt emne i mange år. I 1988 tog oprørsgruppen Front de Libération Nationale Kanak et Socialiste (FLNKS) 35 personer som gidsler og dræbte undervejs fire franske politifolk. Gruppen krævede, at den franske regering skulle gå med til forhandlinger om øernes uafhængighed. Det blev dog ikke umiddelbart imødekommet. I stedet sende regeringen i Paris specieltropper til øen, hvor de dræbte gidseltagerne.
Senere samme år indgik den franske regering og de lokale myndigheder dog en aftale om mere selvbestemmelse, på den betingelse at spørgsmålet om uafhængighed blev lagt på hylden det næste årti.
Ved en folkeafstemning i 1998 valgte et flertal på 80 procent af vælgerne at forblive en del af Frankrig. Men der blev indgået en aftale – Nouméa-aftalen – om ydeligere selvstyre og flere folkeafstemninger.
Den første af disse blev afholdt i 2018. Her var tilslutningen til at forblive fransk svundet ind til knap 57 procent, og ved afstemningen i 2020 svandt den yderligere ind til 53 procent.
En tredje afstemning blev afholdt i december 2021, men den blev boykottet af tilhængerne af uafhængighed, som ville have udsat afstemningen på grund af corona-pandemien. Det blev den dog ikke, og resultatet blev at 96 procent af de afgivne stemmer støttede at forblive en del af Frankrig.
Nouméa-aftalen, der har sit navn fra Ny Kaledoniens hovedstad, indebærer blandt andet, at øgruppen kan få mere selvstyre og måske ændre sit navn. Navnet stammer fra den britiske opdagelsesrejsende James Cook, som stod i spidsen for en ekspedition, som passerede øerne i 1774. Caledonien var det romerske navn for det nuværende Skotland, hvor James Cook, var født. i 1853 tog Frankrig formelt magten over øerne og brugte den i en årrække som fangekoloni.
I 2010 besluttede lokalparlamentet at indføre uafhængighedsbevægelsen FLNKS’ flag som officielt fald på linje med den franske tricolore.
I den sidste og mindste af Frankrigs tre Stillehavsterritorier, Wallis og Fortuna, vandt et parti allieret med Macrons parti den ene plads, som tilfalder de knap 12.000 indbyggere.
Apati i Caribien
Macron fik stryg på Guadeloupe i Caribien. Øen har fire pladser i parlamentet og alle fire gik til venstrefløjen. Den største vinder var dog apatien. Kun lidt under 29 procent af vælgerne deltog i valget. Det var et fald – men ikke markant – i forhold til valget i 2017, hvor 30 procent afgav deres stemme.
Ved en folkeafstemning i 2003 udskilte øerne Saint Martin og Saint Barthelemy sig fra Guadeloupe og har i dag sit eget ene mandat. Det gik til Macrons parti.
Også på Martinique var valgdeltagelsen lav – kun kan 26 procent af vælgerne deltog. Her vandt de venstreorientede to pladser og uafhængighedskandidater vandt de andre to.
Sydpå, på nordkysten af det sydamerikanske kontinent, ligger Fransk Guyana, som har to pladser i Nationalforsamlingen. De blev vundet af en kandidat fra venstrefløjslederen Malanchons parti og en kandidat, der arbejder for øget selvstyre for området.
Det er fra Fransk Guyana at det europæiske rumagentur, EAS, sender sine raketter ud i rummet.
I Det indiske Ocean, i nærheden af Madagascar, ligger øerne Reunion og Mayotte. På Reunion fordelte vælgerne stemmerne, så Melanchons venstrefløjsalliance fik to pladser, to lokale socialistiske partier fik tilsammen tre pladser mens de to gamle partier Socialisterne og det liberalt-konservative Republikanerne fik hver én plads.
På den noget mindre Mayotte blev de to lader i Nationalforsamlingen vundet af en uafhængig højrefløjskandidat og den anden plads af Republikanerne.
Den ene plads i Nationalforsamlingen, som repræsenterer de 6.000 indbyggere på øerne Saint Pierre og Miquelon ved den canadiske Atlanterhavskyst gik til en uafhængig højrefløjskandidat.
