Det fremgik mandag, da den amerikanske præsident, Donald Trump, opfordrede FN til at bruge færre penge og rydde op i bureaukratiet under sin debut på FNs talerstol i New York.
Trump havde indkaldt til mandagens møde sammen med andre regeringschefer i FN’s hovedkontor i New York forud for generaldebatten, som indledes tirsdag op til den årlige generalforsamling i verdensorganisationen.
FN skal effektiviseres og decentraliseres, så man er bedre til at definere sin mission rundt om i verden. Man skal kort sagt holde “mere fokus på mennesker og mindre på bureaukrati” – se Trumps tale i sin helhed her
Trump antyder også, at USA betaler mere end sin del for at holde organisationen kørende. Helt konkret 22 procent af FNs budget og 28,5 pct. af de mange kostbare fredsbevarende missioner verden over.
Under mødet mandag roste Trump dog FN for at have taget skridt i retning af reformer, og han truede ikke længere med at stoppe USA’s betaling.
“Den nye generalsekretær, António Guterres, har i de otte-ni måneder, han har siddet på posten, indledt et reformprogram – ikke efter amerikansk ønske, men i konsultation med amerikanerne”, siger DRs internationale korrespondent, Steffen Gram, til DR online.
“Men hvis Guterres skal komme videre, er det vigtigt, at det sker som et kompromis. Han må ikke fremstå som amerikanernes lakaj, der bare gør, som Trump siger. Men der er et fælles mål – at gøre FN mere effektivt”, vurderer veteran-reporteren.