Sex & Samfund opprioriterer sit u-landsvirke – og vil længere ind i varmen hos Danida

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Sex & Samfund driver nu et så vidtspændende u-landsarbejde, at foreningen håber 2011 bliver året, da man får status af program-organisation hos Danida.

Det skriver generalsekretær Bjarne B. Christensen i sin Jule- og Nytårshilsen til læserne af foreningens elektroniske nyhedsbrev for december.

At opnå status som programorganisation betyder større tilskudsmuligheder fra Danida og indrangerer foreningen i kategori 2 efter de 6 såkaldte (store) rammeorganisationer, der får faste, flerårige tilskud fra staten til deres virke i Den 3. Verden – se også http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/HumanitaerBistandOgNGOSamarbejde/NGOSamarbejde/Civilsamfundsstoette/Stotteformer/Tilskudsordninger/Programmer

Bjarne B. Christensen skriver herom under overskriften “Farvel til et spændende år”:

“Vi har i dag projekter i både Uganda, Indien og Vietnam samt et stort regionalt projekt i en række sydasiatiske lande.
Flere er på vej, og forhåbentlig bliver 2011 året, hvor organisationen får status af program-organisation hos Danida.

Dertil kommer et stigende antal internationale kampagner. I 2010 gennemførte vi således både en mødredødelighedskampagne i anledning af Mors Dag lige som vi tog hul på den store EU-kampagne Sign of Life, der skal forbedre forholdene for unge teenagepiger i Afrika.

Sex & Samfunds udvikling er sket som følge at et godt, konstruktivt samarbejde med donorer, partnere og ildsjæle både nationalt og internationalt. Ud over vore vigtige medlemmer har vi i 2010 fået en rigtig stor gruppe af bidragydere, der månedligt støtter vores arbejde”.

Generelt skriver Bjarne B. Christensen, at Sex & Samfund “i disse år er inde i en forandringsproces, hvor tingene udvikler sig i hurtigt”.

“Det er således kun syv år siden, at vi flyttede fra en lejlighed i Skindergade til langt større lokaler på Rosenørns Allé. Dengang var vi kun et par håndfulde ansatte i sekretariatet og fik pludselig masser af plads, men i mellemtiden er Sex & Samfund vokset fra en lille til en mellemstor NGO med over 30 medarbejdere i sekretariatet og et endnu større antal undervisere, rådgivere, medarbejdere på vores klinik m.m.

Den før så rigelige plads er mere end fyldt ud, så derfor udvider vi nu endnu engang og har netop indviet nye undervisnings- og kliniklokaler rundt om hjørnet”.

Og videre:

“På samme måde har vore aktiviteter udviklet sig. Det er f.eks. kun knap tre år siden, at vi for første gang lancerede vores store, landsdækkende seksualundervisningskampagne – Uge Sex. Dengang deltog ”kun” 39.000 elever.

Året efter var de 39.000 blevet til 89.000. I år var over 123.000 elever fra 6.-10. klasser over hele landet meldt til kampagnen, og allerede nu tyder alt på, at Uge Sex 2011 får endnu flere deltagere, gør han gældende.