En udenlandsk pige kommer til Danmark for at passe en families hus(holdning) mod at få kost og logi og såkaldt kulturel berigelse. Sådan var au pair-ordningen tænkt, da den blev indført for godt 40 år siden. Men i dag bliver det mest set som arbejde.
Kulturel udveksling er langtfra den vigtigste drivkraft for au pairer og deres danske værtsfamilier. Der er stor forskel på, hvordan de enkelte au pair-ophold fungerer i praksis, skriver SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidl. Socialforskningsinstituttet) i en rapport, der netop er kommet på gaden
Under au pair-ordningen kan danske børnefamilier have en ung udlænding boende i op til to år, som mod kost, logi og lommepenge kan hjælpe til i huset i op til 30 timer om ugen.
I rapporten undersøger SFI, hvordan ordningen fungerer i praksis for au pairer og værtsfamilier. Undersøgelsen er bestilt af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet.
Penge og praktisk hjælp
For de fleste au pairer handler opholdet først og fremmest om muligheden for at tjene penge, ofte for at støtte familien i hjemlandet. Størstedelen af au pairer i Danmark kommer fra Fillippinerne, mens den næststørste gruppe er fra Ukraine.
Værtsfamilierne fortæller på deres side, at de har brug for praktisk hjælp i en presset hverdag.
De har oftere lederjob eller er selvstændige, har typisk lange uddannelser og en høj indkomst, og godt fire af fem familier med au pair bor i hus. 1/3 af de familier, der fik ny au pair i 2011, bor i Gentofte eller Rudersdal Kommune.
Indbygget paradoks
Læs videre på
http://www.sfi.dk/visning_af_nyhedsoverskrifter-5034.aspx?Action=1&NewsId=3916&PID=11149#sthash.4trPLJFn.dpuf
Her kan man også læse resumé af rapporten og hente (downloade) den i sin helhed.
