Showcases fra CKU’s kulturprogram vises i Kathmandu

Nepali Danish
Forfatter billede

Som en kulmination på Center for Kultur og Udvikling (CKUs) kulturprogram for Nepal 2010-2012 holdes der fredag en dansk-nepalesisk kulturfestival i Kathmandu.

What happens when creative minds from two nations come together? Det er temaet for den dansk-nepalesiske festival fredag eftermiddag i Himalaya-landets hovedstad.

Festivalen præsenterer de igangværende samarbejder under CKU’s kulturprogram, der bl.a. byder på børne-tv-serien Maya og Max, en udstilling med børnelitteratur fra Danmark, oplæsning fra en lokal essaykonkurrence for unge, dokumentarfilm produceret af unge nepalesiske filmskabere og billedfortællinger af Photo Circle.

Lille Nørd i Nepal

Tv-producer og instruktør Lars Gudmund Hansen, børne-tv-vært Jeppe Vig Find samt fotograf og klipper Thomas Larsen tog sidste år på en vanskelig mission i Nepal. De havde fået til opgave at forbedre børne-tv-kulturen i landet, hvor nepali-dubbede og internationale tegneserier dominerer sendefladen, og lave helt nyt børne-tv for nepalesiske børn.

Med uundværlig assistance fra Shrijana Sing Yonjan, et teknisk team og øvrige samarbejdspartner blev opgaven løst: De første afsnit af børne-tv-serien med børnene Maja og Max som værter er blevet sendt på nepalesisk tv. Læs Stine Bork Kristensens interview med Lars Gudmund Hansen på CKU’s hjemmeside http://www.dccd.dk/max-maja-og-den-kastelose-badutspringer

Samtidskunst

Lasanaa Live Art Hub – et nyt interaktivt udstillingssted for samtidskunst og laboratorium for eksperimenterende kunst – inviterer desuden festivalens besøgende til at dekorere en væg ud fra spørgsmålet: ”How would you manifest socio-political issues through art?”

Mikkel Harder Munch-Hansen og Jacob I. Myschetzky fra CKU’s IMAGES-sekretariat åbner festivalen, der er støttet og arrangeret af CKU.

Kulturprogrammet for Nepal er på vej ind i en ny fase og forventes forlænget til 2015.

Læs mere om CKU’s kulturprogram for Nepal på
http://www.dccd.dk/kultur-bistand/kulturprogram-nepal