Sidste nyt: bedsteHJÆLP

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Ældre Sagen og Folkekirkens Nødhjælp har indledt et nyt samarbejde, ”bedsteHJÆLP”, som giver danskere mulighed for via adoption at støtte ældregrupper i det fattige centralasiatiske land, Kirgisistan, skriver Nødhjælpen i sit seneste nyhedsbrev

bedsteHJÆLP giver danskere mulighed for via betalingsservice at adoptere ældre kirgisere – det vil sige støtte dem i selvhjælpsgrupper, der ofte er de ældres eneste netværk.

I grupper på ca. 10 personer hjælper de ældre hinanden med dagligdagen; de laver mad sammen og sørger for, at de sengeliggende og svageste ældre får omsorg og pleje. Om vinteren sparer man brændsel ved at mødes hos hinanden.

Hver gruppe har en lille opsparing, som de ældre bruger til at skabe en indkomst til alle i gruppen. Nogle vælger at holde høns og sælge æg på markedet eller dyrke grøntsager og tørre frugt, andre arbejder med det traditionelle kirgisiske filt, der bruges til sko, hatte og andet, der ligeledes kan sælges.

3 ældreorganisationer, PASPP, Ymyt og ADRA, der siden 1999 har været Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere i Kirgistan, hjælper de ældre med at organisere sig og få en økonomi op at stå.

Organisationerne arbejder desuden med at støtte op om de ældres rettigheder i forhold til lokale og nationale myndigheder.

Projektleder: Heidi Martin Legene, e-mail: [email protected]

Læs mere på: www.aeldresagen.dk klik under Nyheder eller på www.noedhjaelp.dk/bedstehjaelp