Sydafrikanerne kan for tiden se til, mens regeringspartiet ANC og parlamentet forsøger at finde ud af, hvad der skal ske med præsident Cyril Ramaphosa. Han står midt i en sag om mystiske kontantbeløb og magtmisbrug. I kulissen kæmper hans støtter og modstandere i ANC mod hinanden, og parlamentet skal finde ud af, om der skal rejses en rigsretssag mod ham.
ANC er altså i krise, og hvis man skal tro meningsmålingerne, så kan partiet miste flertallet blandt vælgerne, når der skal være valg næste gang. Det er dog først i 2024, og meget kan ske inden da. Men tendensen er klar: Partiets popularitet er faldende.
Partiet – som i virkeligheden er en paraplyorganisation for en række politiske grupper og fagforeninger – kom til magten i 1994, efter at have forhandlet med det hvide mindretalsstyre, som havde regeret siden landet blev uafhængigt fra Storbritannien.
Ved det første valg hvor alle befolkningsgrupperne kunne stemme fik ANC mere end 60 procent af stemmerne, og har vundet alle parlamentsvalg siden da.
Hæver vi blikket og ser ud over Sydafrikas naboer i den sydlige ende af Afrika, så ser man en række lande, hvor befrielsesbevægelserne stadig sidder ved magten. Og det mere end 40 år efter befrielseskampen sluttede.
I denne uges udgave af af Globalnyts podcast Højtryk har vi inviteret Holger Bernt Hansen og Thomas Mandrup i studiet. Holger Bernt Hansen er professor Emeritus ved Center for Afrikastudier – som han var med til at grundlægge – ved Købehavns Universitet. Thomas Mandrup er lektor på Forsvarsakademiet og ekstern lektor på Stellenbosch Universitet i Sydafrika.
Sammen med de to trækker vi linjer fra det skandaleramte regeringsparti, ANC, til andre af kontinentets lande, hvor befrielsesbevægelsen fortsat sidder på magten.
I ugens episode taler vi blandt andet om begrebet ’befrielsesbevægelsesstyre’. Det er et godt begreb at have i baghovedet, når man prøver at forstå, hvad det er der sker i indenrigspolitiken i lande som Sydafrika, Namibia, Zambia og flere andre lande i det sydlige Afrika.
Begrebet dækker over en politisk virkelighed, hvor der afholdes regelmæssige valg, hvor forskellige partier stiller op. Men hver gang vinder det siddende regeringsparti, som også er partiet eller bevægelsen, som kæmpede mod det kolonimagten.
Internt i bevægelserne er der en selvforståelse, som siger, at de fortjener at have magten, og at der ikke er alternativer til det. Store dele af landenes befolkninger har traditionelt været enige – eller har i hvert fald ikke gjort meget for at udfordre tingenes tilstand.
Men i flere lande begynder der at ske noget. For eksempel er en del unge vælgere, for hvem befrielseskampen mod europæerne er fjern fortid, begyndt at stille spørgsmål til de traditionelle politiske strukturer. Det betyder, at de gamle befrielsesbevægelser ikke alle steder sidder så sikkert på magten, som de har været vant til. Sådan er det for eksempel i Sydafrika, hvor regeringspartiet ANC står til at miste sit flertal når det skal være valg i 2024.
Hør ugen Højtryk herunder eller i din podcastafspiller. Hvis ikke du har gjort det endnu, så kan du finde den alle de steder, hvor du plejer at finde dine podcasts.
