Når Magasinet 360° fem gange om året er ankommet i mit dueslag på RUC, er jeg ofte blevet opslugt af de velskrevne og informerende artikler, og flere af mine studerende har også med stor interesse bladret magasinet igennem, hvis der lige var mulighed for det. Så jeg synes personligt, det er trist, at magasinet, som den sidste trykte, periodiske udgivelse fra Udenrigsministeriet, lukker.
Tristheden bunder til dels i stærke minder fra dengang, jeg som barn fulgte nysgerrigt med, når min far, Uffe Torm, (tidligere redaktør for Udvikling fra 1980-84) blandt andet redigerede artikler til Udvikling. Hvis han var her i dag, havde han uden tvivl og ligesom andre tidligere redaktører også haft en mening om lukningen af 360° og sandsynligvis fra et ngo perspektiv.
Om at gå på to ben
Men udover barndomsnostalgien, mener jeg, at der i den grad vil komme til at mangle et medie med det fokus, som både Udvikling og 360° har haft. Dette specielt set i lyset af, at magasinet siden relanceringen i 2017 har set en stigning i antallet af abonnementer på 65 procent, hvilket jo er en indikation på, at det nye 360° format faktisk er lykkedes med at fange nye interesserede, heriblandt en del studerende, samt fastholde de gamle” læsere.
Naturligvis er det en udfordring for alle medier at nå ud til de ikke-interesserede, men jeg kan kun være enig med Jesper Heldgaard, når han i indlægget fra den 16/3 Oplysning om udvikling skal gå på to ben stiller spørgsmålet, ”hvordan skal vi overhovedet nå ud til de ikke-interesserede, hvis ikke de i forvejen interesserede informeres godt og grundigt om, hvad der foregår, og kan have en kvalificeret debat?”
Blandt de mange interesserede, som har sat pris på at få en udgave af magasinet i hånden, tæller for eksempel mine gode kollegaer fra internationale udviklingsstudier på RUC. Indenfor vores fagmiljø gives der udtryk for, at både Udvikling og 360° præsenterede fint journalistisk arbejde om udviklingsrelaterede og globale temaer i reportageform.
Dette er ikke ensbetydende med, at vi som forskere og undervisere i global udvikling er enige omkring formatet, og nogle vil mene, at udenrigsministeriet har set rigtigt i at skifte udtryk, hvis de vil have mere engagerende og informativt indhold, mens andre synes, at formatet er fint, som det er.
Denne diskussion omkring format og valg af platform er vigtig, og i tråd med den diskussion Jesper Heldgaard lægger op til ”om hvordan vi kan nå alle målgrupper i stedet for at havne i den sædvanlige diskussion om, hvorvidt den ene målgruppe er vigtigere end den anden.”
Nye muligheder?
Muligvis er forskere og undervisere ikke de vigtigste målgrupper i dette tilfælde, men det er de studerende, som for eksempel skal ud og arbejde i ngo-regi eller på andre måder engagere sig i global udvikling.
Derfor hilser jeg udenrigsministeriets nyligt annoncerede åbning for forslag til, hvordan et selvstændigt, engagerende og eksternt medie som afløser af Magasinet 360° bedst skabes, velkommen. Som udviklingsminister Flemming Møller Mortensen i den forbindelse blandt andet skriver ”Danskernes opbakning til udviklingssamarbejdet vokser for første gang i flere år – især hos de unge er FN’s Verdensmål for alvor slået igennem. Det er en utrolig positiv udvikling, som vi skal bygge videre på.”
Jeg er helt enig i, at det er vigtigt at bygge videre på dette momentum, ikke mindst fordi vi skylder den nuværende og fremtidige generation af udviklingsinteresserede unge en chance for at komme med deres ideer til, hvordan vi bedst muligt informerer og engagerer flere i det internationale udviklingssamarbejde.
Nina Torm er PostDoc ved Internationale Udviklingsstudier (IDS), Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv (ISE) på Roskilde Universitet.
