Adam Moe Fejerskov
Adam Moe Fejerskov (født 1987) er Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor han beskæftiger sig med globale uligheders manifestationer og konsekvenser rundt om i verden.
Han arbejder konkret med hvordan uligheder flyder fra og formes af forhold som ny radikal teknologi, videnskab, og ambitioner om at skabe global udvikling.
Adam Moe Fejerskov har tidligere været rådgiver i Udenrigsministeriet og arbejdet for civilsamfundets netværksorganisation (i dag Globalt Fokus).
27 år. Så lang tid er der gået siden det famøse bryllup på Hawaii, hvor Bill og Melinda Gates blev gift, og Microsoft-milliardæren på berømt vis lejede alle øens helikoptere for at sikre, at nogen ikke skulle få den ide at snage på festen fra luften.
Fra et berømt møde på parkeringspladsen ved Microsoft, hvor Bill ikke imponerede Melinda med sit forslag om en date to uger frem i tiden, til et opdelt liv i Seattles forstad og en imponerende historie om at starte verdens største godtgørende fond og etablere sig som den måske mest markante kilde til privat magt i internationale forhold. Bill og Melinda Gates historie har altid fascineret mig på godt og ondt, både som forsker og som menneske. Nu er det slut.
De kloge terapeuter siger, at det er et naturligt tidspunkt for parret. Alle tre børn er blevet ”voksne” og flytter snart hjemmefra. Næste periode som par skal begynde, og her ser specielt Melinda Gates ikke Bill som den livspartner, hun har lyst til at vokse med.
Det kan man egentligt godt forstå. Her må jeg nok spille med åbne kort og sige, at min antipati for en af verdens mest magtfulde og rigeste mænd er rimelig stor. Og det gælder sådan set mere eller mindre hele vejen rundt.
Dr. Gates og Mr. Hyde
Selvom de fleste associerer Bill Gates med hans tid som sympatisk computernørd og manden bag Windows, det styresystem, der er ligeså kedeligt og revisoragtigt som ham selv, så har han i virkeligheden været en kompromisløs og absurd styrende frontfigur for et af verdens største techfirmaer. Han er kendt for at have kaldt Microsofts rejse mod global dominans for ”jihad”, for at gøre alt i verden for at Microsoft ingen konkurrenter skulle have (inklusive at afpresse, manipulere og true mindre firmaer) og for at være en idiot over for sine medarbejdere. Eksempelvis ved at kræve, at alle afdelinger i Microsoft hvert år skulle fyre en fjerdedel af de ansatte bare for at holde folk på tæerne.
I Bill & Melinda Gates Foundation er Bill Gates kendt for konstant at råbe og skrige og brokke sig over alt og alle og for at nægte at lade sin kone deltage i arbejdet med at skrive de årlige rapporter, fonden sender ud til den brede offentlig, selvom de to officielt var i ”et partnerskab” med et delt formandskab over fonden.
Han er også kendt som en mand, der helst bruger fondens midler på vestlige medicinalvirksomheder og forskningsinstitutioner, og som ikke giver meget for de prioriteter, Melinda Gates har forsøgt at fremme i fonden. Bill Gates har været en stor fortaler for at uddele Covid-vacciner til verdens fattigste, men på hyklerisk vis har han arbejdet imod at sætte patenterne fri. Først da USA i sidste uge meddelte, at man støttede en midlertidig tilsidesættelse af patenterne, ændrede fonden holdning. For Bill Gates vil det altid være virksomheder over mennesker.
Teknik vs. mennesker
Derhjemme var Bill Gates vist mest kendt for ikke at være til stede.
Melinda Gates er ikke noget feministisk ikon. Men i partnerskabet med den infantile tyran og teknologisk-snæversynede Bill, fremstår hun alligevel som en kraft, der har formået at slå tilbage og sikre, at fonden i dag arbejder med en række problemstillinger, specielt omkring kvinders rettigheder og ligestilling, der er politiske langt ud over, hvad hendes snart eksmand tør.
Mens Bill Gates er typen, der helst vil angribe en ny problemstilling ved at læse bøger, kigge på tallene og lytte til de naturvidenskabelige og tekniske forskere, så går Melinda Gates mere op i at besøge lokalsamfund for i øjenhøjde at forstå problemstillingerne, som folk oplever dem. Og mens Bill Gates altså hader, alt der har at gøre med politik og ting, der ikke kan måles, så afspejler Melinda Gates’ arbejde i højere grad, at de problemstillinger, fonden forsøger at gøre noget ved, i grunden er dybt politiske.
Melinda har ikke længere brug for Bill
Det var altså på høje tid, at Melinda Gates fik revet sig løs, vil nogen nok mene. I hvert fald de folk, jeg kender fra fonden i Seattle, men de arbejder også tættest på Melinda Gates
Spørgsmålet nu er, hvad konsekvenserne bliver for fonden – og om adskillelsen ikke kun bliver privat, men også vil gælde i arbejdsmæssig forstand.
Det er svært for alvor at svare på. Fonden giver nemlig Melinda Gates en absurd stærk platform, fra hvilken hun kan lancere og dyrke sine prioriteter. Men vi ved også, at hun allerede for år tilbage stoppede med at gå til møder om sin mands del af foretagendet. Hun magtede ikke mere kassetænkning og naturvidenskabelig reduktionisme af det, der i hendes øjne var politiske problemstillinger om fattigdom og ulighed.
Så mon ikke vi vil se en Melinda Gates, der kommer til at sætte damp under egne prioriteter i fondens arbejde, og som også vil have en markant kortere snor, hvis det skulle vise sig at Bill Gates’ folk skubber tilbage. Hun har gennem årene placeret sig selv centralt i fondens kommunikation og er i dag en person, rigtig mange kender. På den måde har hun ikke brug for Bill Gates til at fremme sine budskaber.
Skulle Melinda Gates bryde ud, vil konsekvenserne for fonden formentligt blive en endnu mere snæver forståelse af problemstillinger som for eksempel sundhed og landbrug, som den arbejder med. Ikke mindst fordi Bill Gates’ tydelige præferencer for teknologi og tekniske løsninger med garanti ville blive endnu tydeligere i fonden og bidrage til billedet af en udviklingsorganisation, som ikke for alvor forstår de problemer, som den arbejder med. Og som derfor også ville have en markant mindre effekt på rigtige menneskers rigtige liv. På den anden side kan Melinda Gates naturligvis ikke tage til takke med at få sine prioriteter begravet af en selvisk Bill.
Alt i alt problemstillinger, som i grunden nok ikke er radikalt anderledes end for andre skilsmissepar, men som så lige har den krølle på halen, at de sammen skal forestille at styre verdens mest magtfulde private fond med en kassebeholdning på omtrent 300 milliarder kroner og dertilhørende potentielt set store konsekvenser for verdens fattigste.
