Skole-tv til flygtningebørn i Mellemøsten

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Krigen i Syrien er trådt ind i sit femte år, og millioner af mennesker er på flugt. Skoler er blevet ødelagt, skolesystemet er brudt sammen og tusindvis af børn har måttet vinke farvel til drømmen om en uddannelse.

Den kristne, arabiske tv-station SAT-7 har via sin børnekanal SAT-7 KIDS netop lanceret programmet Min skole (eng: My School), der sender skoleundervisning direkte ind i flygtningelejrene til de mange børn, som bor under primitive forhold. Min skole er professionelt tv, hvor både muslimske og kristne børn kan lære arabisk, engelsk og matematik, skriver den kirkelige organisation Bibelselskabet i en pressemeddelelse..

Se klip fra Min skole i videoen herunder

Bibelselskabet støtter SAT-7’s arbejde, og Synne Garff, der er international chef i organisationen, sidder i tv-stationens bestyrelse. Hun er begejstret og tilfreds med resultatet. Der er ikke meget, man kan stille op overfor krigens rædsler, men nu kan man faktisk give de syriske børn en chance, mener hun:

”For et par år siden drøftede jeg den alvorlige situation med SAT-7’s direktør, Terry Ascott. Han lovede at gå videre med ideen om skoleundervisning for flygtningebørn gennem tv, og siden da er det gået hurtigt. Jeg mener, at uddannelse er en vigtig brik i at forhindre radikalisering af unge i konfliktramte områder, og jeg er imponeret og taknemmelig over holdet bag Min Skole,” fortæller hun i pressemeddelelsen.

SAT-7 er en tv-station, som drives af kristne arabere, og kanalens programmer ses dagligt af mellem fem og syv millioner mennesker.

Udover Bibelselskabet samarbejder SAT-7 også med KLF, Kirke & Medier i Danmark.