UNESCO vurderer, at 89 procent af verdens samlede antal skoleelever og studerende ikke kan gå i skole lige nu som konsekvens af Covid-19-pandemien. Det gælder 1,54 milliarder børn og unge, der enten går i skole eller på universitetet – blandt andet cirka 734 millioner piger.
I PlanBørnefonden, Plan International og UNESCO ser vi en stor risiko for, at det især kommer til at påvirke piger. 111 millioner af de piger bor i verdens mindst udviklede lande, hvor det at få en uddannelse allerede er en kamp for dem. I samfund med ekstrem fattigdom, økonomisk sårbarhed og diverse kriser ser vi, at forskellene mellem de to køn er størst, når det gælder uddannelse. I Mali, Niger og Sydsudan – tre lande med nogle af de laveste rater af piger, der starter i skole og færdiggør en uddannelse – har nedlukninger tvunget fire millioner piger ud af skolerne.
Piger, der bor i flygtningelejre eller er internt fordrevne, bliver hårdest ramt af skolelukningerne, da de allerede har det ekstremt vanskeligt. Her er det kun halvt så mange piger som drenge på de øvre klassetrin, der kommer i skole.
Vi er først ved at begynde at forstå konsekvenserne af Covid-19-pandemien, men vi forventer, at de rammer bredt og bliver ødelæggende – især for piger og kvinder. I udviklingslandene vil de økonomiske konsekvenser af krisen have en afsmittende effekt på, hvordan familier vurderer omkostningerne og de potentielle gevinster ved at sende deres piger i skole.
Mens mange piger vil fortsætte deres uddannelse, når skolerne igen åbner dørene, vil andre aldrig få muligheden for at komme tilbage i skole. Derfor skal vores respons på uddannelsesområdet fokusere på de piger, der lige nu er i risiko for at miste de sidste 20 års fremgang.
Erfaringer fra ebolakrisen
”Skolerne står tomme som forladte reder. Jeg er så ked af det. At gå i skole kan hjælpe med at beskytte os piger mod at blive for tidligt gravide og giftet bort. Jeg kan se, at flere af mine veninder er blevet gravide, og nogle af dem er endt i tvangsægteskaber.”
Sådan sagde 17-årige Christiana fra Sierra Leone under ebolakrisen i 2014. Og godt nok har vi aldrig set så stor en krise som Covid-19-pandemien før, men det giver mening at se på, hvad vi lærte under ebola-epidemien i Afrika.
Da epidemien nåede sit højeste, var fem millioner børn påvirket af skolelukninger i Guinea, Sierra Leone og Liberia, som var de lande, der blev hårdest ramt. Her steg fattigdommen markant, da muligheden for at gå i skole blev afbrudt.
I mange tilfælde måtte piger droppe ud af skolen for at koncentrere sig om at passe hjemmet og syge familiemedlemmer eller skabe en indtægt. Det betød også, at pigers mulighed for at studere hjemmefra, var begrænset, viser en analyse fra Plan International. I landsbyer, hvor der blev gjort en indsats for at fremme og oplyse om pigers ret til at gå i skole, mærkede færre piger de negative konsekvenser og kunne senere fortsætte deres skolegang.
Flere studier viste, at skolelukningerne forøgede pigernes risiko for at blive udsat for fysisk og seksuel vold fra både deres jævnaldrende og ældre mænd, da pigerne ofte var alene hjemme og uden beskyttelse. Der blev også rapporteret om mange tilfælde af piger, der blev nødt til at sælge sig selv i bytte for eksempelvis madvarer for at skaffe det mest nødvendige til sig selv og deres familier. Og da mange familiers normale forsørgere døde af ebola, valgte flere at gifte deres piger bort ud fra den fejlantagelse, at det ville beskytte dem.
I Sierra Leone steg graviditetsraten blandt teenagere med op til 65 procent i nogle samfund under ebola-epidemien. I en undersøgelse pegede et flertal af pigerne på, at den stigning direkte skyldtes deres manglende mulighed for at være en del af skolernes beskyttende miljø. Mange af de piger kom aldrig tilbage i skole – hovedsageligt på grund af en for nyligt omstødt lov, der forhindrede gravide i at gå i skole.
Sådan bruger vi erfaringerne til at bekæmpe Covid-19
For piger, der har gennemlevet eller står midt i en krise, er uddannelse en livline, der beskytter dem mod vold og udnyttelse og giver dem færdigheder, så de kan drømme om en lysere fremtid.
Mens regeringer forbereder sig på skolelukninger på ubestemt tid, kan de se mod håndteringen af tidligere kriser for at lære, hvordan vi skal håndtere de udfordringer, der rammer pigerne hårdest. Vi opfordrer derfor regeringerne til at beskytte de fremskridt, der er sket inden for pigers ret til uddannelse, ved at følge seks evidensbaserede og kontekstspecifikke råd:
- Opkvalificer lærerne og lokalsamfundene: Arbejd tæt sammen med lærere, skolepersonale og lokalsamfundene for at sikre inklusive læringsmetoder, der gør det muligt at få fjernundervisning, informer om mulighederne og gør opmærksom på det fortsatte behov for investering i pigers uddannelse. Oplysning i lokalsamfundene om vigtigheden af at lade piger gå i skole skal fortsætte som en del af al fjernundervisning.
- Brug passende metoder til fjernundervisning: I samfund, hvor digitale løsninger ikke er muligt, kan man bruge mere lavteknologiske løsninger – fx at sende skolematerialer ud til hjemmene eller undervise gennem radio og tv for at nå de mest marginaliserede. Det er vigtigt, at undervisningsforløbene er fleksible og tillader læring i eget tempo, da pigerne ofte kommer til at løfte en større del af opgaverne i hjemmet ved kriser.
- Vær opmærksom på piger særlige digitale behov: Hvis det er muligt at bruge digitale løsninger til fjernundervisning, er det vigtigt at sikre, at pigerne får de nødvendige evner til at bruge løsningerne og information om, hvordan de beskytter sig selv online.
- Sikre vitale behov: Piger og de mest udsatte børn og unge mister adgangen til få dækket vitale behov, når skoler lukker. Det gælder især skolemåltider og den beskyttelse, som skolen udgør. Vi anbefaler at omdanne skoler til steder, hvor der bliver uddelt mad og ydet psykosocial støtte, ligesom der skal arbejdes på tværs af sektorer for at sikre alternative muligheder for støtte – fx i form af samtaler over telefon eller online.
- Engager de unge: Giv unge, og især piger, mulighed for at påvirke de beslutninger, der påvirker deres mulighed for uddannelse. Inkluder dem i udviklingen af strategier og politikker for skolelukninger og fjernundervisning baseret på deres behov og erfaringer.
- Sikre tilbagevenden til skolerne: Det er vigtigt med fleksible forløb, så piger ikke bliver afskåret fra at vende tilbage til skolerne, når de genåbner. Det gælder også gravide piger og unge mødre, der ofte bliver stigmatiseret og ramt af diskriminerende lovgivning, der forhindrer dem i at gå i skole. Der skal være passende adgangskrav til uddannelserne, der anerkender de særlige udfordringer, pigerne står med. Ekstra undervisning kan være nødvendig for piger, der skal tilbage i skolesystemet.
Anne-Birgitte Albrechtsen er direktør i Plan International.