Det fremgår af den danske skovorganisations seneste nyhedsbrev:
Søndag nat dansk tid blev alle medlemslandene af FN efter to års forhandlinger enige om en ny dagsorden for en bæredygtig udvikling af verdenssamfundet frem til 2030.
De sytten nye Verdensmål skal erstatte otte tidligere mål for fattigdomsbekæmpelse, som blev vedtaget omkring årtusindskiftet, og som udløber i år.
Men i modsætning til 2015 målene, er de nye målsætninger ikke bare globale, men skal i langt højere grad også sikre en bæredygtig forvaltning af klodens ressourcer, beskyttelse af natur og biodiversitet, samt en effektiv global indsats mod klimaforandringerne.
Desuden er målsætningerne udvidet til også at gælde faktorer som ulighed, fred, demokratiske processer med mere.
Ban Ki-moon: Befri verden fra fattigdomstyranniet
Som FN’s generalsekretær Ban Ki Moon formulerede det i søndags:
”Vi er fast besluttet på at befri den menneskelige race i denne generation for fattigdomstyranniet og ønsker at helbrede og sikre vores planet for nuværende og fremtidige generationer.”
Ikke nogen beskeden målsætning for de næste femten år – men ikke desto mindre et virkelig stort, vigtigt og prisværdigt skridt i den rigtige retning for verdenssamfundet, mener Verdens Skove.
”De vedtagne nye FN Verdensmål er en bemærkelsesværdig ny milepæl for verdenssamfundet, der vidner om en fælles erkendelse af, at vores klode er under stort pres, og at der er behov for en fælles global indsats her og nu – i fattige såvel som i rige lande,” siger sekretariatschef for Verdens Skove, Jan Ole Haagensen.
Han fortsætter:
”Det er især positivt, at målsætningerne er langt mere helhedsorienterede end de tidligere 2015 mål. Vi kan ikke skabe en sikrere og mere bæredygtig verden uden fattigdom, uden også at sikre vores natur og klima, som vi alle er afhængige af. Og det er en forståelse, der heldigvis i høj grad præger de nye verdensmål.”
Gode delmål for skov
Særligt positiv modtagelse hos Verdens Skove får den række af delmål, der skal sikre bevarelsen verdens økosystemer og biodiversitet ; ikke mindst den stribe af delmål, der specifikt vedrører skovene.
Således lyder det i det dokument, som landene blev enige om, at man frem til år 2020 vil:
”fremme implementeringen af bæredygtig forvaltning af alle typer skove, stoppe skovrydning, genoprette nedbrudte skove og væsentligt øge skovrejsning og genskovning globalt”.
Derudover vil man i det hele taget skride til:
”presserende og væsentlig handling for at mindske nedbrydelsen af naturlige habitater, stoppe tabet af biodiversitet, og frem til 2020 beskytte og forhindre udryddelsen af truede arter”.
Forsøg på at udvande målene
En overgang så det ellers ud til, at målene for bevarelsen af skovene allerede var blevet udvandet i forhandlingerne. Mens målsætningen i de første udkast var at stoppe afskovning frem til 2020, var denne frist i et af de seneste udkast blevet udsat et helt årti, frem til 2030.
Dette vakte stærk kritik fra en lang række internationale miljøorganisationer; og til sidst blev den oprindelige og mere ambitiøse målsætning om at stoppe skovrydning frem til 2020 fastholdt i den endelige version.
Og det er stærkt nødvendigt, mener Jan Ole Haagensen:
”Forskere taler om, at vi lige nu oplever den sjette store masseudryddelse af arter i jordens historie på grund af menneskets påvirkning af naturen”, fortæller han, og fortsætter:
“Regnskovene i særdeleshed forsvinder med stor hastighed, med katastrofale følger for biodiversiteten og millioner af mennesker. Så det er mere end tiltrængt med denne fælles anerkendelse af, at det er nu og ikke først om ti år, der skal handles,” understreger han.
Afgørende med konkret handling
Det afgørende bliver dog, om og hvordan de nye verdensmål vil blive omsat til handling, mener Jan Ole Haagensen, og påpeger, at de afgørende forhandlinger stadig ligger forude.
Indenfor det næste år skal verdens lande nemlig forhandle, hvordan målene konkret skal implementeres.
”Det er ganske stort, at så mange lande har skrevet under på en fælles målsætning som denne – særligt op til store internationale politiske begivenheder som klimatopmødet i Paris til december”, lyder det fra Jan Ole Haagensen.
“Men indtil videre er det hele meget overordnet. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se masser af forsøg på at udvande målene i løbet af det næste år, for der er mange store spillere, der har en interesse i at fastholde en status quo”
“Det derfor afgørende, at der fortsat presses hårdt på for at sikre, at de flotte ord også bliver til konkret handling,” slutter han.
Du kan læse den fulde oversigt over målene her: http://globalnyt.dk/content/de-17-verdensmaal-en-oversigt
