Tab af primærskov i tropperne 2010-2020
2020: 4,21 millioner hektar
2019: 3,75 millioner hektar
2018: 3,65 millioner hektar
2017: 5 millioner hektar
2016: 6,13 millioner hektar
2015: 2,93 millioner hektar
2014: 3,59 millioner hektar
2013: 2,64 millioner hektar
2012: 3,6 millioner hektar
2011: 2,75 millioner hektar
2010: 3,3 millioner hektar
Kilde: University of Maryland
Corona-nedlukninger gav sidste år stilhed og ro i mange byer verden over. I skovenes dybe og stille ro har der til gengæld været en øget menneskelig aktivitet i 2020.
I alt blev 14 millioner hektar skovdække ødelagt sidste år i tropiske egne. Det er et område, der svarer til Danmarks størrelse. 4,2 millioner af disse hektar blev ryddet i tidligere uberørte skovområder.
Tallene kommer fra University of Maryland, som sammen med den grønne tænketank World Resources Institute følger udviklingen i skovtab med friske tal hvert eneste år. Den seneste opgørelse blev præsenteret lige før påske, og den viser, at den samlede globale afskovning stiger for andet år i træk.
”Covid-19 pandemien forstyrrede liv og levevilkår verden over, og den globale økonomi faldt med omkring 3,5 procent i 2020. Alligevel steg tabet af tropisk primærskov med omkring 12 procent i forhold til 2019, og fortsætter dermed en stigende tendens” lyder det fra World Resources Institute.
Tredjehøjest siden 2002
Beregningerne skelner mellem tab af ”skovdække” og ”primærskov”. Førstnævnte kategori indeholder generelt tab af træer, om det er i plantager eller naturlig skov, og modregner ikke nyplantet skov. Tab af primærskov er alvorligere, da det gælder naturlige, uberørte skovområder.
Tabet af primærskov i 2020 er det tredjehøjeste siden målingerne begyndte i 2002. Afskovningen sidste år blev kun overgået af årene 2016 og 2017. Her var en særlige voldsom udgave af vejrfænomenet El Nino på spil, hvilket ofte fører til voldsommere skovbrande.
”Nedlukninger relateret til pandemien bidrog sandsynligvis til stigninger i tabet af skov, i nogle tilfælde ved at begrænse myndighedernes mobilitet og mulighed for at håndhæve lovgivningen og ved at skabe migration fra by til land, men de mere væsentlige konsekvenser af pandemien for skov er sandsynligvis endnu ikke set,” lyder fortolkningen fra World Resources Institute.
Tænketanken frygter, at den økonomiske nedtur efter Covid-19 kan få regeringer til at spare på beskyttelsen af skovområder, og at det kan friste til nye projekter, der kan være skadelige for naturen.
Brasilien helt i top
De allerstørste skovtab fandt i 2020 sted i Brasilien, og det er ikke noget nyt, at det sydamerikanske land topper den liste. 1,7 millioner hektar primærskov blev hugget ned, brændt af eller ødelagt på anden vis i det store og naturrige land i 2020. Det er en stigning fra 1,36 millioner hektar i 2019. Der har ellers været et afbræk i Brasiliens afskovningskurve fra omkring 2006, og i 2013 var man helt nede på kun at rydde 630.000 hektar. Nu går det igen den forkerte vej for Brasiliens gigantiske skovarealer.
DR Congo oplevede de næststørste skovtab, hvilket ligeledes er som vanligt. Med et tab på 491.000 hektar primærskov er der dog en pæn afstand til Brasiliens niveau. Afskovningen i det centralafrikanske land har været stabil de seneste år, men set over en 10-årsperiode er der sket en markant stigning.
I Bolivia har 2020 ligeledes været slem for skovene. Andeslandet mistede således 277.000 hektar primærskov. Det er en smule mindre end skovtabet på 290.000 hektar i 2019, men alligevel har Bolivia overhalet Indonesien som det tredjeværste land for skove sidste år.
Det skyldes, at Indonesien er en forholdsvis positiv historie i årets opgørelse. Her er tabet af primærskov faldet for fjerde år i træk. I det asiatiske ørige blev der ødelagt 270.000 hektar skov. Til sammenligning var rekordåret 2016, hvor der blev tabt meget tæt på en million hektar primærskov. Det samme positive mønster tegner sig i Malaysia, mens afskovningen er steget i Colombia og Peru.
Cameroun er årets højdespringer
I 2019 var Cameroun nummer 11 på listen over nationer med de største tab af primærskov. Sidste år var det vestafrikanske land nummer syv på listen – det er det højeste hop i 2020. 100.000 hektar primærskov blev nedlagt i Cameroun i 2020. Det er det største tab siden målingerne startede i 2002, og en fordobling i forhold til det foregående år.
”Denne stigning er primært drevet af ændringer i smålandbrug i den sydlige del af landet. Det er vanskeligt at fastslå, hvad denne ekspansion i landbrug skyldes, men den kunne have noget at gøre med migration fra by til land som følge af tab af job og en stigning i priser på varer, særligt kakao og palmeolie på grund af af pandemien,” forklarer World Resources Institute.
I 2014 vedtog over 200 lande, virksomheder, organisationer og andre New York-erklæringen med et løfte om, at afskovningen skulle halveres i 2020. Dommen over dette mål faldt allerede sidste år i en evaluering.
Læs også: Afskovningen er ikke halveret som lovet – og nye trusler venter
De nye tal fra University of Maryland og World Resources Institute er endnu et bevis på, at nationernes indsats ikke har båret frugt. I stedet for en halvering af afskovningen, er den steget. Vejen til at indfri et andet af New York-erklæringens mål er dermed blevet længere. Ifølge pagten skal afskovningen helt være bremset i 2030.
