Skovlandbrug
I et skovlandbrug dyrkes en lang række afgrøder sammen i et system, der i troperne også kaldes intercropping (afgrøder på engelsk = crops). Det tropiske skovlandbrug dyrkes i flere lag. Øverste lag udgøres af træer som for eksempel avokado, mango og papaja, der strækker kronen mere end otte meter over jorden. Næste lag kan være bananer, der bliver op til fire meter i højden. Så følger buske med for eksempel kaffe, chili og kardemomme på en til to meter. I bunden kan der være bælgplanter, løg eller planter til planteudtræk til at bekæmpe skadedyr og svampesygdomme. Gulvtæppet består af jorddække i form af visne plantedele.
Økologisk Landsforening arbejder også på at udbrede skovlandbrug i Danmark. De faglige projekter er naturligvis tilpasset nordligere breddegrader – eksempelvis rækker af frugttræer eller bærbuske ude i markerne med monokulturer eller levende hegn med blade, der kan høstes til dyrefoder.
Frugten af et samarbejde mellem en ugandisk landbrugsorganisation og pæredanske Økologisk Landsforening slår lige nu rødder højt oppe i bjergene i det vestlige Uganda.
Sidst i april plantede lokale småbønder i alt 7.500 træer i to stærkt kuperede distrikter i Rwenzori-bjergene, hvor frodige skråninger rejser sig fra Ugandas højsletter i 1.000-1.500 meters højde og helt op over 5.000 meter over havet.
Thaddeo Tibasiima Kahigwa fra en økologi-orienteret landbrugsorganisation i Uganda har faciliteret plantearbejdet. Han har været i felten hos et par landbrugsgrupper, der i fællesskab har plantet træer på nogle af gruppedeltagerne små stykker skrånende landbrug.
Thaddeo Tibasiima Kahigwa forklarer, at stigende problemer med erosion og klimaforandringer er en vigtig grund til at sætte aktiviteten i værk.
”Tidligere fik vi ret stabil regn fra tidlig i marts til først i juni, men nu er hverken nedbør eller vejrudsigter pålidelige længere. Det kan regne en dag, men så går der måske en uge, før der kommer regn igen. Før var nedbøren mere stabil. Og ofte falder der for meget regn, når nedbøren så endelig kommer – tilmed kombineret med vind. Det kan eksempelvis vælte bananplanterne på skråningerne ude hos bønderne.”
Holder på jord og næringsstoffer
Inden småbønderne plantede de 7.500 træer – finansieret af dansk udviklingsstøtte – blev der lavet en grundig analyse. Den identificerede blandt andet hjemmehørende træarter, som planteskolerne i området kunne levere.
Det oplyser Per Rasmussen, der er ansat i Økologisk Landsforening og leder foreningens omfattende programsamarbejde med partnere i Uganda og Tanzania samt på Zanzibar.
”Der er virkelig gjort et grundigt arbejde, og rapporten bag analysen har identificeret tre forskellige skovlandbrugssystemer, som andre bønder allerede har haft succes med. Systemerne er så blevet tilpasset de enkelte bjerglandbrug,” siger Per Rasmussen.
Når de rigtige træer plantes de rigtige steder, kan træerne give skygge, holde på næringsstoffer og vand samt give bønderne frugter, foder til eksempelvis geder og mulighed for at bruge grene til brændsel.
Ifølge Per Rasmussen er erosion ofte et kæmpe problem i bjergområdet, der er plaget af “hel vild og voldsom” afskovning, og hvor heftig regn derfor bortskyller al fritlagt jord på de stærkt skrånende marker.
På plantelisten er en del frugttræer som jackfrugt, mango og avokado, men listen rummer andet end produktionstræer, da der også er en stor efterspørgsel på dyrefoder og brændsel blandt bønderne.
Behovet for brændsel er en af årsagerne til, at der er plantet mange eucalyptus-træer i Uganda. Eucalyptus gror nemlig hurtigt, men de invaderer også den lokale biodiversitet, og derfor er eucalyptus ikke på listen over de træsorter, der blev bestilt hos planteskolerne før udplantningen sidst i april.
Underviser i trævækst frem for betaling
En rød tråd i programsamarbejdet er organiseringen af småbønderne i de såkaldte Farmer Family Learning Groups. Det er landbrugsgrupper, der typisk samler medlemmer fra omkring 20 familielandbrug. Modellen er udviklet og ivrigt brugt i Uganda i mere end 10 år, og der er gode erfaringer med at bruge grupperne til at udbrede viden om øko-metoderne.
En familielandbrugsgruppe bliver introduceret til det spæde skovlandbrug.
Foto: Thaddeo Tibasiima Kahigwa
Det er 50 af disse grupper, der nu i fællesskab har plantet træerne hos de enkelte familielandbrug. Hver gruppe har en facilitator, der kommer til at spille en meget vigtig rolle, nu hvor træerne er plantet.
Ifølge Thaddeo Tibasiima Kahigwa står hver eneste af de 7.500 nyplantede træer nemlig over for en lang række udfordringer. En af dem kræver lidt af en kulturændring for at blive løst.
”De fleste småbønder i området bruger stadig brænde til at lave mad, og mange bruger lige så store beløb på at købe brænde, som på deres fødevarer. Samtidig stiger befolkningstallet her i Uganda, og derfor bliver mange træer fældet,” siger Thaddeo Tibasiima Kahigwa.
Derfor har en del ngo’er tilbudt bønderne i området betaling for eksempelvis at lade nyplantede træer stå i 10 år for at undgå den stigende afskovning.
”Så nu spørger bønderne: Hvad kan I betale os for at bevare træerne? Men vi kan ikke tilbyde dem betaling. I stedet handler det om at undervise bønderne i, hvorfor lige præcis de her træer er vigtige for deres jord og for lokalsamfundet. Vores slogan er: ‘Vi skal dyrke træernes vækst’. Vi skal ikke bare plante og fælde dem,” siger Thaddeo Tibasiima Kahigwa og fortsætter:
“Vi opfordrer derfor facilitatorerne til løbende at diskutere med bønderne, hvorfor de skal beholde træerne. I stedet for at fælde dem kan de høste blade til dyrefoder og bruge mindre grene til brænde – ligesom de også selv kan spise frugterne, hvis det er et frugttræ. De skal også lære at beskytte de unge træers bark mod bidskader fra eksempelvis geder.”
Unge får foden ind i landbruget
Gruppernes facilitatorer er allerede blevet undervist i, hvordan de nye træer kan integreres med de økologiske metoder. Blandt øko-metoderne er at dække jorden med planterester, at grave grøfter, at bruge kompost og at vælge planter, der samler kvælstof fra luften.
Systematisk brug af metoderne opbygger jordens frugtbarhed og evne til at modstå tørke og holde på vand. Og det er en positiv effekt, træerne kan understøtte – og dermed gøre bønderne mere klimarobuste.
Som noget nyt i programsamarbejdet er der knyttet 23 unge-ambassadører til at sikre bevarelsen af de 7.500 træer.
De unge skal trækkes med ind i landbruget.
Foto: Thaddeo Tibasiima Kahigwa
”De unge er blevet undervist i, hvordan de kan undersøge jordens kvalitet og måle på røddernes og træernes vækst. De ved endnu ikke alt om den økologiske produktionsform uden pesticider og kunstgødning, men de får en langsom introduktion til det økologiske skovlandbrug. Vores tanke er, at træerne er deres vej til at blive fremtidens facilitatorer,” siger Thaddeo Tibasiima Kahigwa.
Per Rasmussen er glad for vinklen med de unge, da det i Østafrika – ligesom i Danmark – er svært for unge at få fodfæste i landbruget. Det er også svært at vække de unges interesse for at gå ind i landbrugsproduktionen.
”På længere sigt vil vi gerne støtte de unge i at lave deres egne planteskoler og dermed udbrede viden om træerne og den økologiske produktion samt skabe en god forretning for dem. Men først skal de bevise, at de kan være med til at pleje og passe godt på træerne,” siger Per Rasmussen.
Økologisk Landsforening indgår i et såkaldt programsamarbejde med en stribe landbrugsorganisationer i Uganda, Tanzania og på Zanzibar. Programmet kører over fire år og slutter i 2023. Det er støttet af Civilsamfund i Udvikling (CISU), der administrerer dansk udviklingsbistand, som forener et folkeligt engagement i Danmark med udviklingen af civilsamfundet i nogle af verdens fattigste lande.
Peter Nordholm Andersen er redaktør for Økologisk Landsforenings medlemsmagasin, Økologisk.
