Danske NGOer udtrykker stor skuffelse over resultatet af klimatopmødet COP18 i Doha i den arabiske stat Qatar; de kan ikke spore noget øget ambitionsniveau i kampen for at afværge yderligere klimaforandringer, hedder det.
Vurderingen fremkom i en fælles presseudtalelse lørdag aften, da konferencen var slut.
Hovedresultatet af klimamødet var, at deltagerlandene enedes om at forlænge den såkaldte Kyoto-aftale, der blev indgået i 1997. Den forlænges med otte år frem til 2020.
Aftalen forpligter landene til at nedbringe udledningen af drivhusgasser, herunder CO2, i atmosfæren.
Men selv om aftalen forlænges, løber den ikke uanfægtet videre. Den er svækket markant, vurderes det. Dette skyldes, at store industrinationer som Rusland, Canada og Japan ikke længere vil være med.
Dermed står de industirlande, der forpligter sig til at reducere udledningen af af de varmeopsamlende drivhusgasser, for tilsammen blot 15 procent af den samlede udledning på verdensplan.
Det drejer sig om de 27 EU-lande, Australien, Schweiz og Norge, mens USA, der er klodens næststørste udleder af drivhusgasser, aldrig har ratificeret aftalen, dvs folkeretligt tilsluttet sig den (senatet i Washington D.C. har afvist at gøre dette).
Samtidig er verdens største udleder af drivhusgasser, Kina, ikke forpligtet til at nedbringe sit udslip, fordi landet betragtes som et udviklingsland.
Kyoto-aftalen omfatter ikke u-landene, idet grundtanken har været, at disse lande ikke har skabt den miljøskadende aktivitet; det er først med mange store u-landes stærke økonomiske vækst og industrialisering efter 1997, at dette er begyndt at veje til i det samlede CO2-regnskab
Heller ikke flere penge til u-landene i klimakampen
De danske NGOer konstaterer, at klimatopmødet ikke gav den nødvendige styrkede indsats mod de globale klimaændringer hverken i forhold til udledningen af drivhusgasser eller finansiering.
Det lykkedes at beslutte en ny periode af Kyoto-protokollen, men kun få lande deltager og reduktionsmål og regler er utilstrækkelige. På finansiering kom der ikke konkrete mål eller en plan for den nødvendige støtte de kommende år.
Og selv om bl.a. Danmark forsøgte at styrke indsatsen for drivhusgasreduktioner de kommende år, endte det uden de beslutninger, der skal til.
“Verden stadig langt fra den nødvendige klimaindsats”
På trods af videnskabens meget tydelige advarsler om, at verden er på vej mod katastrofale klimaændringer, kunne landene på klimatopmødet i Qatar ikke blive enige om den nødvendige styrkelse af klimaindsatsen de kommende år, hedder det.
”Det er dybt skuffende, at på trods af det entydige budskab fra videnskaben om, at en langt stærkere global klimaindsats er nødvendig her og nu, førte klimatopmødet ikke til noget øget ambitionsniveau”, siger Troels Dam Christensen, fra 92-gruppen af danske miljø- og udviklingsorganisationer.
”Hverken i forhold til reduktionen af drivhusgasser eller øget finansiering til indsatsen er der kommet konkrete fremskridt. Det er helt utilstrækkeligt”, anfører han.
“Danmark gjorde et godt forsøg”
Danmark forsøgte i slutfasen af COP18 at sætte fokus på behovet for at skærpe landenes klimamål i de kommende år. En indsats der er helt afgørende, hvis de værste klimaændringer skal undgås.
De vedtagne tekster indeholder sporadiske formuleringer om dette, men de er hverken præcise eller forpligtende nok, fremfører NGOerne.
”(Klimaminister) Martin Lidegaards initiativ var godt og rigtigt. Det globale udslip af drivhusgasser stiger og stiger, mens politikkerne snakker og snakker. Der er brug for handling nu, og det er ærgerligt, at det danske forslag ikke fik en bedre skæbne”, udtaler John Nordbo fra WWF Verdensnaturfonden.
Kyoto-protokollen – få lande og for lave mål
Det lykkedes endeligt at beslutte en ny forpligtelsesperiode af Kyoto-protokollen, men mange af de rige lande som Japan, Canada, Rusland og New Zealand har nu valgt at følge USA og stå udenfor. Og EU og Australien, som har tilsluttet sig, meldte i Doha kun meget svage mål ind.
”Det er dybt problematisk, at så få rige lande er med, og at de som er med, som EU og Australien, har meldt alt for lave mål ind”, siger Søren Dyck Madsen fra Det Økologiske Råd.
”F.eks. har EU meldt det reduktionsmål for 2020 ind, som fællesskabet allerede har nået her i 2012. Hvad skal EU så lave de næste 8 år?”,gør han gældende.
“Finansiering – de rige lande løber fra deres ansvar”
Spørgsmålet om finansiering var en af de største knaster på klimatopmødet.
Den nuværende aftale om finansiering udløber i december 2012, og det var derfor afgørende at blive enig om en fortsættelse. Men aftalen indeholder ingen konkrete mål for finansieringen de kommende år.
Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, siger:
“Der står desværre ikke noget i aftalen, der forpligter de rige lande til at yde den nødvendige klimafinansiering de kommende år. Det er vigtigt at huske, at pengene skulle bruges til konkrete klimaprojekter. Mindre penge kan derfor komme til at lede til mindre klimaindsats i mange lande”.
Når klimaet skaber flygtninge
Et af de små lyspunkter fra Doha er, at der blev enighed om, at arbejde for at der skabes et mere konkret samarbejde for de situationer, hvor der ikke længere er muligt at tilpasse sig til klimaforandringerne. F.eks. når mennesker må flygte til andre landområder.
Mattias Söderberg siger: “Der er millioner af mennesker, der påvirkes af klimaforandringerne, og det er positivt, at der nu kommer et større fokus på dem, der er allerhårdest ramt.”
Skovene – små fremskridt men stadig lang vej
”Forhandlingerne på skovområdet gav et lille, men vigtigt, fremskridt. Takket være pres fra Filippinerne, oprindelige folks organisationer og NGOer kom man ud over et for snævert fokus alene på CO2-reduktioner og inkluderede også hensynet til andre miljømæssige og sociale fordele ved skovbevaring,” siger Nanna Brendtholdt Thomsen fra Verdens Skove
Hun suppleres af Stine Krøijer fra IBIS:
”EU, og dermed også Danmark, stirrer sig desværre fortsat blind på CO2-reduktioner som det altoverskyggende resultat af skovbevarelse. Der er fra dansk side behov for en langt mere rettighedsfokuseret tilgang, hvor både klimaet, lokalbefolkningen og biodiversiteten har fordel af skovbevaringen”.
Ingen fremskridt på nye finansieringskilder
Heller ikke i forhold til at skabe nye finansieringskilder, var der fremskridt på COP18 mødet.
”De rige landes manglende villighed til at skabe nye finansieringskilder er dybt skuffende. Eksempelvis kunne en skat på finansielle transaktioner være et vigtigt værktøj til at tilvejebringe nye midler. En minimal skat på 0,01 procent på handler med aktier, obligationer og andet har potentiale til at indbringe flere hundrede milliarder kroner årligt”, siger Jens Mattias Clausen, IBIS.
”En global skat en del af regeringsgrundlaget for den danske regering, og resultatet i Doha understreger behovet for at trække i arbejdstøjet”, anfører han.
Heller ikke ny finansiering fra en aftale om afgifter på udledninger fra skibe og fly kom man nærmere på. Her stod forhandlingerne helt stille.
Næste store klima-sammentræde – COP19 – finder sted i 2013 i kulnationen Polen.
Yderligere oplysninger hos:
Troels Dam Christensen, koordinator, 92-gruppen,
tlf 21 72 79 57 og e-mail: [email protected]
John Nordbo, WWF tlf. 21 34 22 92 og e-mail: [email protected]
Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp,
tlf. 29 70 06 09 og e-mail: [email protected]
Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd,
tlf. 30 89 60 80 og e-mail: [email protected]
Nanna Brendholdt Thomsen, Verdens Skove,
tlf. 30 24 09 20 og e-mail: [email protected]
Stine Krøijer, Ibis, tlf. 60 85 44 77 og e-mail: [email protected]
92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling – er et netværk af 23 danske udviklings- og miljø-organisationer.
Se også www.92grp.dk
