Et stort flertal af EU-lande ønskede et mål om at gøre EU klimaneutralt i 2050. Der var derfor forhåbninger om, at dette løfte ville blive en del af resultatet af topmødet mellem EU’s regeringsledere i denne uge.
Men det lykkedes fire lande at blokere for, at målet kom med i det endelige dokument fra topmødet.
Det er en skuffelse for mange danske organisationer.
”Set med klimabriller blev EU-topmødet noget af en maveplasker. Det er meget skuffende, at EU’s statsministre ikke kunne blive enige om et forpligtende klimamål”, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær ved Folkekirkens Nødhjælp, i en udtalelse.
Dansk Energi har begge udtrykt skuffelse over resultatet i en pressemeddelelse.
”Klimavalget” satte gang i kædereaktion
stor fremgang flere steder i Europa ved parlamentsvalget i slutningen af maj. De følgende uger så man flere og flere lande, der var med på at sætte et mål om at EU skal være klimaneutralt i 2050.
Oprindeligt var der kun en koalition af 8 lande, herunder Danmark, med tilslutning til det bindende mål. Men i ugerne op til topmødet kom antallet op på 24.
Meget sigende var det, at den tyske kansler Angela Merkel, som i flere måneder havde været modstander af forslaget, efter at hun havde set sit eget parti gå tilbage og Die Grünne storme frem ved EU-valget, også tilsluttede sig ønsket.
Der var imidlertid fire lande, som man ikke fik med, og da Ministerrådet skal have enstemmighed, endte det med, at målet om klimaneutralitet var med i konklusionerne fra rådet, men uden, at der var sat en dato på.
Det var Polen, Ungarn, Tjekkiet og Estland, der modsatte sig.
”Reglerne for EU-beslutninger om klima og energi må genovervejes for at tillade Europa at handle på klimaområdet, som millioner af mennesker kræver i gaderne”, fortsætter hun.
Folkekirkens Nødhjælp glæder sig imidlertid over, at EU-landene nåede til enighed om at klimastøtten til udviklingslande skal øges.
”Et vigtigt lyspunkt er dog, at ministrene er enige om, at EU skal øge klimastøtten til ulande. EU’s støtte har stor betydning for udviklingen i de fattige lande, og det er derfor nødvendigt, at støtten øges”, lyder det fra Birgitte Qvist-Sørensen, som også opfordrer en ny dansk regering til at følge i samme spor:
Ny EU-strategi
en ny strategi for den kommende periode med ny kommission og nyt parlament.
angiver en grønnere kurs end strategien for den seneste periode, og den rummer fire hovedpunkter. Det gælder beskyttelse af borgerne og deres rettigheder, udvikling af en stærk økonomi, udbygning af et grønt, klimaneutralt, retfærdigt og socialt Europa samt kampen for europæiske interesser og værdier internationalt.
I strategien lyder det bl.a., at EU’s politikker bør være i overensstemmelse med Paris-aftalen, at EU skal være den globale leder for den grønne økonomi og at EU skal gå forrest i kampen mod det globale tab af biodiversitet.
Sidstnævnte er helt nyt i forhold til seneste strategi, og vigtigt da verdens nationer under FN næste år skal vedtage en ny strategi for bekæmpelse af det globale naturtab.
I afsnittet om beskyttelse af borgerne er der stort fokus på øget kontrol med de ydre grænser.
”EU-lederne siger, de vil beskytte borgere og friheder, men øget militarisering og lukkede grænser vil ikke få os til at føle os mere sikre – det vil handling mod den økologiske og klimamæssige nødsituation”, siger Jagoda Munic.
Til gengæld er det stadig uklart, hvem der skal føre ordene ud i livet, da ministrene ikke kunne blive enige om at besætte de fem topposter, som er i spil i EU-systemet. Den beslutning ventes at blive truffet på et møde senere i juni.
I starten af juli mødes miljø- og klimaministrene i rådet for at diskutere strategien op til det vigtige klimatopmøde i september, hvor FN’s generalsekretær Antonio Guterres har inviteret landene til at komme med skrappere klimamål, så løfterne i Paris-aftalen kan indfries.
