Man kunne tydeligt høre det, da omslaget i vindretningen kom. Det var ikke en susen i trætoppene. Omslaget kom til tonerne af hundredvis af traktorer og landbrugsmaskiner, der med tudende horn rullede ind i Bruxelles’ gader midt om natten og vækkede både småfolk og godtfolk, der lå i deres bløde senge.
Landbrugets store demonstrationer i 2024 kom på et følsomt tidspunkt. Der var få uger til Europa-Parlamentsvalget, og alt tydede på, at Kommissionsformand Ursula von der Leyens borgerlige EPP-gruppe ville blive stærkt presset af partier fra det yderste højre.
Von der Leyen tog god pejling af faren, og indrømmelserne faldt prompte, blandt andet i form af udsættelse af miljøkrav til landbruget. Kommissionens flagskib gennem de foregående fem år lod nu sejlene falde. Pludselig var glansen gået af Kommissionsformandens store grønne dagsorden.
Højrefløjen gik solidt frem ved valget, og Von der Leyen klarede alligevel skærene, men da hun nogle måneder senere startede sin anden femårige periode som Kommissionsformand, var der kommet nye overskrifter på EU-tavlen: Konkurrenceevne, regelforenkling og militær oprustning.
Den grønne omstilling var ikke forsvundet, men reelt havde andre, på papiret mere påtrængende dagsordener, taget over.
Vreden i dele af landbrugets organisationer over den kostbare og allerede vedtagne grønne dagsorden var dog intakt. For det er nu, at de grønne EU-regler skal efterleves ude i EU-landene. Og omslaget i vindretningen gav blod på tanden. I januar dukkede overskriften “Climategate” først op i hollandsk presse og bredte sig hurtigt sydpå til Bruxelles.
Påstand uden bevis
“Climategate” var et uvenligt nik til Watergate-skandalen, der fældede USA’s daværende præsident Richard Nixon i 1974. Den kom som et dobbelt angreb på både de indflydelsesrige grønne ngo’er og den nu afgående kommissær Frans Timmermans. Som socialdemokrat og hollandsk næstformand i Kommissionen havde Timmermans drevet den grønne omstilling frem med stor iver.
Påstanden fra højrefløjen og borgerlige (EPP) tyske europaparlamentarikeres side, anført af MEP’eren Monika Hohlmeier, var, at Kommissionen, der over EU-budgettet i mange år fast har støttet en lang række ngo’er finansielt, havde brugt de grønne ngo’er som stik-i-rend-drenge.
Kommissionen skulle have stillet modkrav i sine bevillinger og dermed have købt sig til grønne lobbyister i skikkelse af ngo’er, der slog højlydt på tromme for den gode sag. På denne lidt fordækte måde fik Kommissionen afgørende hjælp til at presse den grønne omstilling igennem over for EU’s modstræbende medlemslande.
Det hele blev afvist af både Timmermans og ngo’erne. Der var ingen “smoking gun”, parerede Timmermans, og ngo’erne påpegede, at de ikke er klakører og ofte netop har kritiseret Kommissionen for ikke at gå hverken langt nok eller grønt nok.
“Climategate” blev debatteret hidsigt i flere uger i Bruxelles-boblen. Stormen havde næsten lagt sig, da Revisionsretten, ECA, EU’s svar på statsrevisorerne, i sidste uge kom med en rapport om EU’s finansiering af ngo’er.
Den havde været planlagt før balladen brød ud, men faldt alligevel som en håndgranat i debatten. Rapporten så på 90 ngo’er, der i perioden 2021-2023 har modtaget over 50 milliarder kroner.
Selvom Revisionsretten ikke kunne pege på konkrete misbrug eller lobbyarbejde efter instruks, faldt der hård kritik af Kommissionen for ringe kontrol med brugen af de midler, der medfinansierer ngo’erne.
Der er risiko for EU’s omdømme, når man ikke er sikker på, at alt ngo-arbejdet er i overensstemmelse med EU’s værdier, hed det i rapporten. Den pegede på, at visse af de undersøgte ngo’er – der jo betyder “non-governmental organisations” – faktisk ikke er spor non, men arbejder direkte under ordre fra regeringer.
Stressende og frustrerende
Revisionsrettens nye undersøgelse omfattede ikke ngo’erne på udviklingsområdet, men det gjorde en undersøgelse fra 2018. Her kom der lignende kritik om uigennemsigtighed med brug af midler:
“EU er verdens største donor af bistand, og ngo’er spiller ofte en vigtig rolle i forbindelse med ydelsen af denne bistand. Men EU’s skatteydere skal vide, at deres penge går til behørigt definerede organisationer, og at Kommissionen vil skulle redegøre for, hvordan alle pengene bruges.”
Det har været stressende og ærligt talt frustrerende
Faustine Bas-Defossez, European Environmental Bureau
Syv år senere har Kommissionen tilsyneladende stadig ikke taget ved lære af kritikken. Og nu føler hele ngo-segmentet i EU, der som repræsentanter for civilsamfundet udgør en vigtig modvægt til de mere pengestærke industri- og erhvervslobbyister, sig urimeligt presset af rodet i Kommissionen:
“Det har været stressende og ærligt talt frustrerende,” sagde Faustine Bas-Defossez, direktør ved European Environmental Bureau, til mediet Politico.
“Ngo’er i hele Europa – mange allerede presset på deres finanser – har brugt måneder på at reagere på, hvad der tydeligvis er en politisk motiveret og opdigtet skandale.”
Nicholas Aiossa, direktør for Transparency International EU, tilføjer, at højrefløjen og yderste højre “fører MAGA-inspirerede angreb på ngo’er”, i en henvisning til Trumps “Make America Great Again”-slogan.
“Den yderste højrefløj og nogle MEP’er i Europa-Parlamentet er opildnet af det, de ser fra Trump og Musk. Det er klart, at målet med denne falske smædekampagne er at udsulte ngo’er,” tilføjede Aiossa. Tidligere i år fratog Trump-administrationen USAID – der er en nøglefinansierer af ngo’er globalt set – dem 150 milliarder kroner.
Foranstaltninger truffet
Kommissionen vrider sig lidt under presset, men sætter her og nu ikke spørgsmålstegn ved finansieringen af ngo’er under f.eks. LIFE-programmet.
I en udtalelse i et typisk EU-sprog hedder det:
“Kommissionen er fortsat fuldt ud forpligtet til at sikre et sundt og levende civilsamfund, også ved at støtte dets funktion og dets involvering i politikudformningen. Samtidig har Kommissionen erkendt, at arbejdsprogrammer forelagt af ngo’erne og som bilag til driftstilskudsaftalerne i nogle tilfælde indeholdt specifik påvirkningsvirksomhed og unødig lobbyvirksomhed. Kommissionen har truffet foranstaltninger for at forhindre sådanne tilfælde i fremtiden og vil træffe yderligere foranstaltninger for at styrke gennemsigtigheden og omfatte passende sikkerhedsforanstaltninger.”
Den yderste højrefløj og nogle MEP’er i Europa-Parlamentet er opildnet af det, de ser fra Trump og Musk
Nicholas Aiossa, direktør for Transparency International EU
Det fik ikke ligefrem debatten til at dø, og lobby-vagthunden Corporate Europe Observatory har gravet videre i sagen. Det er nemlig ikke kun miljø-ngo’er, der får EU-penge.
Corporate Europe Observatory har opdaget, at MEP’eren Monika Hohlmeier, der stod i spidsen for påstande om ngo’ers interessekonflikt, optræder i bestyrelsen for den bayerske tyske landbrugshandelsgigant BayWa, som hun modtager en årlig godtgørelse på over 500.000 kroner fra.
Og BayWa har modtaget millioner af euro fra Kommissionen – under det samme LIFE-program, som Hohlmeier har kritiseret – for aktiviteter, der også inkluderer lobbyisme, det afslører mediet Follow the Money.
I det større perspektiv frygter ngo’erne i EU, at debatten om svag kontrol med ngo’ernes arbejde vil blive brugt som ammunition mod dem, når EU om kort tid tager hul på den svære debat om EU’s næste langsigtede budget for perioden 2028-34.
Med voldsomt øgede forsvarsinvesteringer i sigte, er frygten, at andre områder kommer til at bløde, herunder EU’s udviklingsstøtte.
