Slem tørke hærger Sydafrika

Redaktionen

Mindst 15 millioner sydafrikanere trues af sult efter langvarig tørke, langt de fleste af dem ude i fattige landdistrikter, vurderer Sydafrikas direktør for katastrofe-bekæmpelse (Director for Disaster Intervention), Toffee Mokgethi, ifølge BBC Online torsdag.

Hun siger til BBC, at regeringen må skaffe nødforsyninger af fødevarer frem til midten af året, hvis krisen ikke skal udvikle sig.

Sydafrika er ramt af den værste tørke i næsten et århundrede, og ifølge Mokgethi har den ødelagt det meste af kornhøsten. Farmere siger, at situationen forværres af en række prisstigninger på majs, som danner grundnæringsmiddel for mange afrikanere.