Flossede plakater, der med bløde tegninger af far-mor-og-børn advarer mod HIV-smitte, er det første der møder øjet hos MARPI-klinikken i Kampala.
Det er en lille klinik, der som den eneste statslige klinik i Uganda tilbyder behandling til den såkaldte ”Most At Risk Population (MARP)” – de mest udsatte befolkningsgrupper.
Her kan prostituerede og seksuelle minoriteter komme uden at frygte konsekvenserne af at tale åbent om deres seksualitet.
Homoseksualitet er forbudt i Uganda, og landets straffelov åbner mulighed for at idømme fængsel på livstid for sex mellem to af samme køn. Det betyder, at mange homoseksuelle frygter at fortælle lægen ærligt om deres sundhedsmæssige problemer, hvis det indebærer, at de afslører deres seksualitet.
Lovene mod LGBT-personer og prostituerede har været i kraft længe, men det skal ikke bremse deres adgang til sundhedsydelser, mener klinikkens direktør, Peter Kyambadde.
”Folk her i Uganda har deres skarpe meninger om disse befolkningsgrupper, men alle har ret til sundhedsydelser,” siger direktøren.
Han har eksempler på bøsser der fortæller, at deres egen læge har nægtet at behandle dem eller ligefrem krævet bestikkelse for at undlade at melde dem til politiet for deres homoseksualitet eller afsløre det over for familien.
”Hvis folk havde en læge, de kunne gå til, ville det være fint. Men ud over problemer med at tale åbent er det også dyrt, og mange har ikke råd,” siger Peter Kyambadde.
På MARPI-klinikken bliver de seksuelle minoriteter mødt af en forståelse, som det kan være svært at finde mange andre steder i Uganda, hvor homofobi er udbredt.
Blandt klienterne fra Ugandas LGBT-miljø er det først og fremmest bøsser, der kommer her – og et mindre antal transkønnede og lesbiske, fortæller Kyambadde.
Må knække hiv-kurven
De oplysningsplakater, der hænger i klinikkens venteværelse, viser da heller ikke hverken to mænd sammen eller letpåklædte kvinder, der venter på næste kunde på gadehjørnet. Det er tegninger med moralske undertoner i stil med danske familieplanlægningskampagner anno 1950.
På klinikken kommer mænd, der har sex med mænd (MSM), lesbiske og transkønnede.
”Vi skal have fat i de grupper, hvis vi skal knække hiv-kurven,” siger Peter Kyambadde.
Omkring 7,3 procent af uganderne menes at være smittet med hiv, en stigning i forhold til 2005, hvor tallet ellers var kommet ned på 6,4 procent efter at have ligget omkring 20-25 procent i 1990'erne.
Blandt nogle af de mest udsatte grupper – særligt prostituerede – kan andelen af smittede være helt oppe i retning af 40 procent, vurderer Peter Kyambadde.
Dansk støtte til de mest udsatte
Hos MARPI kan de særligt udsatte grupper modtage behandling for seksuelt overførte sygdomme, uden at der bliver stillet spørgsmål. De kan blive testet for HIV og modtage behandling og medicin.
MARPI modtager støtte fra bl.a. Amicaall, en alliance af borgmestre og andre lokale myndigheder. Amicaall er støttet af Danida med syv millioner kroner fra en pulje på i alt 200 millioner kroner, der skal gå til bekæmpelse af HIV/AIDS.
På MARPI's klinik er hjælpen er med til at sikre løn til den ene læge og den ene sygeplejerske, der behandler patienterne. Derudover er der ansat to ”clinic officers” og fem rådgivere.
Peter Katusabe ved MARPI-klinikken på Mulago-hospitalet i Kampala.
Foto: Ane Nordentoft
”Det er vigtigt, at minoriteter kan få hjælp. Det kan være svært at gå til lægen og skulle fortælle om sine seksualvaner,” siger Peter Katusabe fra organisationen Spectrum.
Han er en af de aktivister, der henviser bøsser og andre seksuelle minoriteter til klinikken.
Han har en mobiltelefon på sig, der er Spectrums hotline. Telefonen bipper på alle tider af døgnet, og så rykker Peter Katusabe ud for at hjælpe prostituerede, der er blevet banket af deres kunder, personer af begge køn der er blevet voldtaget eller bøsser, der har dyrket usikker sex og derfor hurtigst muligt skal have PEP-behandling for at forhindre HIV-smitte.
Skjult mellem kirker og gudgivne indkøb
De mennesker, Peter Katusabe skal hjælpe, kan han også tage med til en anden klinik i den anden ende af Uganda.
Det er en privatklinik drevet af LGBT-organisationen IceBreakers og finansieret af udenlandske bistandsmidler og organisationer, blandt andet AIDS-fondet i Danmark.
Klinikken ligger på en hovedgade i Kampala en kort køretur fra et supermarked ved navn”God's Plan” og et andet med navnet ”God Given Shopping Point”. På vej til IceBreakers' klinik passerer man desuden forbi et væld af kirker – både katolske, pinsebevægelsen, Jehovas Vidner og andre – der minder om, at religion er stærk blandt Ugandas befolkning og er en af hovedårsagerne til den homofobi, der findes i landet.
En rustrød jernport skjuler IceBreakers' kontor og klinik. Der er ikke noget navn på døren og heller ingen ringeklokke. I stedet dundrer man på porten, indtil der høre skridt på den anden side. En luge går op, og et par øjne betragter gæsten, inden slåen skydes fra og en nøgle drejes i en hængelås. Med en knirkende lyd går døren op.
LGBT-organisationerne i Kampala gemmer sig godt af frygt for overfald.
IceBreakers har indrettet deres kontor som en dagligstue, i fald politiet skulle ransage stedet – så kan de tilstedeværende aktivister forsøge sig med at sige, at det er deres hjem, ikke deres kontor.
Her ligger ikke en eneste brocure fremme om hverken LGBT-rettigheder eller om HIV/Aids-forebyggelse. Hvis politiet finder sådanne materialer under en ransagning, kan det føre til sigtelse, frygter aktivisterne.
”Det var en højintens periode, hvor vi ikke kunne vide os sikre. Jeg blev selv afpresset af en mand, der truede med at fortælle naboerne og politiet, hvem vi er,” fortæller han.
Luswata Bramt på klinikkens eneste briks.
Foto: Ane Nordentoft
Stigmatiseret kløe
Da Ugandas omstridte anti-homolov var i kraft, mærkede IceBreakers en nedgang i antallet af patienter der kom her.
”Folk var bange for, at politiet ville storme stedet, så de holdt sig væk,” fortæller Luswata Bramt, der leder IceBreakers-klinikken.
”Hvis Uganda kriminaliserer sex mellem folk af samme køn, bliver det meget vanskeligt at gå ind på en klinik og få behandling,” siger han.
IceBreakers, der har eksisteret siden 2004, åbner sin klinik to gange om ugen, og på en god dag kommer 15-17 patienter – alle homoseksuelle, biseksuelle eller transpersoner.
”LGBT-personer er så stigmatiserede, at det er umuligt for dem at gå til deres egen læge og for eksempel sige 'jeg har kløe i anus, fordi jeg har været sammen med en anden mand',” fortæller den kvindelige læge, som er den eneste af sin slags på klinikken, og som af sikkerhedsgrunde ikke vil have sit navn frem.
Flop til otte millioner
De sundhedstilbud, Ugandas mest udsatte borgere kan benytte sig af uden frygt for repressalier, er imidlertid spredte og har ikke noget koordineret samarbejde.
Et projekt ved navn MARPS skulle være det netværk, der skal holde sammen på Ugandas omkring 100 LGBT-organisationer og ganske få behandlingstilbud til de særligt udsatte befolkningsgrupper. MARPS var i lighed med det langt mere velfungerende MARPI-projekt støttet af Danida, men støtten til MARPS ophørte tidligere på året.
Ingen kan nemlig få øje på resultaterne af netværkets arbejde. Efter at have været i gang i fire år havde MARPS end ikke en adressebog med mailadresser på de organisationer, det skulle være netværks- og paraplyorganisation for.
”Intentionerne var gode nok, men de gør ganske enkelt ikke det arbejde, de var sat i verden for at gøre, nemlig være netværk for os alle,” siger Moses Kimbugwe fra Spectrum.
”De får penge, men vi undrer os alle over, hvad de penge går til. Vi kan ikke se, hvad de rent faktisk laver. De skriver fondsansøgninger i vores allesammens navn og skriver, at de arbejder med LGBT-miljøet, men når de først har fået pengene, hører vi ikke fra dem igen”, siger en anonym kilde (navnet er redaktionen bekendt) blandt Kampalas LGBT-organisationer, som MARPS skulle være netværk for.
Danida har støttet MARPS med otte millioner kroner over fire år.
I denne uge har Globalnyt sat fokus på forholdene for LGBT-personer i Uganda med en række artikler – dette var den foreløbigt sidste.
I København fandt den årlige Pride Parade sted lørdag. I den forbindelse var LGBT-aktivister fra Uganda inviteret til Danmark. Et af temaerne for årets Pride i København er solidaritet, både nationalt og internationalt.
Rejsen til Uganda var støttet af Danida. Den fandt sted i september 2014 – diverse oplysninger er opdateret siden da.
