Mandag lancerede Socialdemokratiet sit udspil til en samlet politik for udlændinge, humanitær hjælp og udviklingsbistand. “Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik der samler Danmark” kaldes udspillet.
Der lægges op til at fastholde bistanden på det nuværende niveau på 0,7 procent af vores samlede nationale indkomst, BNI, hvilket svarer til godt 16 milliarder kroner.
Der skal dog flyttes rundt på posterne i bistanden, for partiet vil fokusere mere på de såkaldte nærområder – det vil sige landene i Nordafrika og Mellemøsten, som er naboer til lande med krig eller som er transitlande for migranter fra Afrika.
Til det formål vil partiet flytte 3,5 milliarder kroner fra den langssigtede udviklingsbistand til indsatsen i nærområderne. Her skal pengene bruges til at forbedre levevilkårene i flygtningelejrene, sikre flere børn skolegang, styrke børns og kvinders rettigheder og hjælpe til med at skabe jobs.
“Et historisk løft af Afrika”
Samtidig lægges der op til det, som partiet kalder “et historisk løft af Afrika”, som er inspireret af den amerikanske “Marshall-plan”, der skulle hjælpe USA’s allierede i Europa på fode efter anden verdenskrig.
Tanken om en Marshall-plan for Afrika er ikke ny. Bl.a. har den tyske forbundskansler Angela Merkel luftet samme idé.
Tidligere har også forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har fokus på Afrika, hvilket ikke mindst kom til udtryk i etableringen af den danske Afrika-kommision.
Løftet af Afrika skal finansieres ved bl.a. at flytte rundt på posterne i EU’s udviklingsbudget, der beløber sig til omkring 1.000 milliarder kroner om året. Fremover bør EU ifølge partiet koncentrere sig om Afrika og udvalgte lande i Mellemøsten og Asien.
Dertil kommer tre ubekendte:
De to første går ud på, at der måske kan findes finansiering ved at indføre skatter på digitale virksomheder og finansielle transaktioner.
Den tredje ubekendte er muligheden for at de arabiske lande bidrager til planen. Her mener socialdemokraterne, at EU skal lægge pres på de velhavende lande i den arabiske verden, for at de skal tage et større ansvar for at “løfte Afrika”.
“Det historiske løft af Afrika” handler ifølge partiet bl.a. om at styrke landenes offentlige institutioner, styrker regeringsførelsen og bekæmpe korruptionen. Og så handler det om, at støtte de afrikanske landes klimatilpasning, ved at EU i højere grad tilbyde støtte til de virksomheder, der arbejder med klimatilpasning i Afrika.
Planen skal også fokusere på infrastruktur og her skal der især findes private midler. Det skal bl.a. ske ved, at europæiske virksomheder skal have bedre vilkår for at oprette underafdelinger og opbygge f.eks. forarbejdningsindustri i Afrika.
Bistand skal hindre migration fra Afrika
I udspillet lægges der ikke skjul på den direkte kobling mellem udlændinge- og udviklingspolitik.
Koblingen består i at udviklingsbistanden ses som et instrument til at mindske migrationen i Europa og Danmark. Partiet skrive direkte, at indvanding fra “ikke-vestlige lande” er den største trussel mod Danmark og at udspillet er et forsøg på, at skabe en samlet og samlende politik for at imødekomme denne trussel.
I udspillet er udgangspunktet, at Afrikas befolkning vil fordobles fra 1,25 millarder til 2,5 milliarder i 2050. Det holdes sammen med, at eksemplet Nigeria, hvor 43 procent af den voksne befolkning angiveligt ønsker at migrere til et sted med bedre muligheder og levevilkår.
Et modtagecenter i Nordafrika
Et af de centrale elementer i udspillet er etableringen af et såkaldt modtagecenter i Nordafrika. Centret skal fungere som opsamlingssted for alle, der søger asyl i Danmark og andre europæiske lande, som vil være med i ordningen.
Det betyder, at en person, der søger asyl ved den danske grænse vil blive transporteret til modtagecenteret og altså ikke vil få mulighed for at opholde sig i Danmark under asylbehandlingen, der skal foregå i centret.
På den måde håber Socialdemokratiet, at mange simpelthen vil lade være med at søge til Europa, da de jo alligevel vil blive returneret til Nordafrika.
Tiltagene i udspillet kan føres ud i livet af Danmark alene, skriver partiet. Men allerhelst skal det foregå i samarbejde med andre lande i EU.
Modtagecentrets placering
Der peges ikke på et eller flere konkrete lande som vært for den danske – eventuelt europæiske – modtagecenter.
Flere af landene i de såkaldte nærområder har allerede mange flygtninge. Især lande som Jordan og Libanon har modtaget millioner af flygtninge fra især Syrien. Begge lande har desuden store lejre med flygtninge fra Palæstina – lejre der har udviklet sig til deciderede byer eller bydele gennem flere årtier.
Hvis udspillet bliver til dansk politik, så skal regeringen og de danske myndigheder hurtigst muligt gå i gang med at finde en placering til modtagecentret.
Det foreslås, at landet som modydelse skal have tilskud og målrettede investeringer i vækst og job.
FN skal have ansvaret
Asylansøgernes sager skal behandles i modtagecentret og de der tilkendes asyl skal overføres til FN’s flygtningeorganisation UNHCR. Her skal det så besluttes om flygtningene skal sendes til en flygtningelejr eller om de skal integreres i det land, hvor centret ligger, mener Socialdemokratiet.
Det fremgår af udspillet at Danmark skal dække alle de udgifter, der er forbundet med, at FN overtager ansvaret for de flygtninge, der har fået tilkendt asyl i modtagecentret.
Danmark skal tage imod kvoteflygtninge fra FN’s flygtningelejre og på den måde få kontrol med præcis hvor mange flygtninge, der får lov at komme til Danmark.
Af udspillet fremgår det ikke hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal modtage – det skal besluttes af folketinget.
Kritisk modtagelse
Udspillet har fået flere kritiske kommentarer med på vejen – både hvad angår etableringen af et modtagecenter og finansieringen af udspillet.
Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær Tim Whyte, siger for eksempel:
“Grundlæggende er udfordringen at man gerne vil være modige og tale om de historiske udfordringer vi står overfor. Men at man ikke vil betale for at løse dem. Fremtiden skal være udgiftsneutralt. Det bliver den ikke.”
Til Ekstrabladet siger Christian Friis Bach, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, at han anser forslaget om at etablere et modtagecenter for helt urealistisk – og i hvert fald ikke noget, der kan gennemføres indenfor en overskuelig fremtid. Han fortsætter:
“Man har allerede spurgt de lande, om de er interesserede i sådan nogle centre. De har alle sagt nej – uden undtagelse.”
Hans foregænger på posten, Andreas Kamm, spørger på Twitter, hvilke lande Socialdemokraterne forestiller sig ville være interesseret i at huse modtagecentret og det samme spørgsmål kommer fra Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl.
Røde Kors-chefen har dog også de positive briller på. Han kalder udspillet interessant og understreger at Røde Kors længe har argumenteret for en større indsats i nærområderne. Men han finder det trist, at Socialdemokratiet ikke vil afsætte flere midler til den samlede indsats for udvikling og humanitær hjælp.
Ideen om modtagecentret møder heller ikke ligefrem klapsalver hos regeringen og folketingets andre politiske partier. For eksempel siger Venstres udlændingeordfører Markus Knuth, at han da ville ønske at det var muligt men at situationen i de nordafrikanske lande er så ustabil, at det ikke er realistisk.
Fra de Radikale, SF og Enhedslisten kommer der også kritik af forslaget.
Download “Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik der samler Danmark” (PDF, 44 sider)
