Da et mindre transportfly styrtede ned 4. maj under indflyvningen til en militær flyveplads ved den somaliske by Baidoa, fortalte vidner, at de havde set flyet blive ramt af skud fra jorden. Flyet kom fra Somalias hovedstad, Mogadishu, og medbragte forsyninger til den lokale indsats mod corona.
Ingen af de ombordværende overlevede styrtet.
Både somaliske og etiopiske tropper holder til på flyvepladsen, der danner base for den afrikanske fredsstyrke AMISOM, der siden 2007 har støttet Somalia i kampen mod den islamistiske bevægelse, Al-Shabaab.
Det etiopiske militær siger, at det har fundet fem dræbte – to somaliere og tre kenyanere.
Hurtig undersøgelse
Flyet var fra det kenyanske selskab African Express Airways, og ulykken har skabt opstandelse i Kenya.
Familierne til piloten og co-piloten klagede over, at de ikke kunne få noget at vide om de nærmere omstændigheder ved ulykken, og den kenyanske regering krævede en hurtig undersøgelse fra de somaliske myndigheders side.
I weekenden kom det så frem at flyet rigtig nok blev skudt ned, og at det var de etiopiske soldater, der stod bag.
Den kenyanske avis Daily Nation skriver, at flyet havde tilladelse fra de somaliske luftfartsmyndigheder til at flyve Mogadishu-Baidoa og retur, men de etiopiske soldater havde angiveligt ikke fået noget at vide om flyets ankomst og blev derfor overraskede, da det dukkede op.
Ifølge vidner, som Daily Nation citerer, afbrød flyet i første omgang landingen, fordi der var vilde dyr på landingsbanen. Da flyet forsøgte at lande anden gang, blev det ramt af skud i den ene vinge og styrtede ned.
Soldaterne har forklaret, at indflyvningen skete fra en vinkel, der er usædvanlig for landingspladsen, og de derfor troede, at flyet var på en selvmordsmission og besluttede at skyde det ned.
Svar rejser nyt spørgsmål
Åbenheden fra det etiopiske militær gav mandskabets familier svar på deres spørgsmål, men rejste også nye spørgsmål i Somalia.
Det viste sig nemlig, at de etiopiske soldater, der skød flyet ned, ikke er en del af den internationale styrke. Og hvad laver de så i Somalia, er der flere der spørger.
En oppositionspolitiker, Ilyas Ali Hassan, beskyldte præsident Mohamed Abdullahi Mohamed – også kendt som Farmaajo – for at have indgået en uhellig alliance med Etiopiens præsident Abiy Ahmed og for at have holdt aftalen skjult for parlamentet og befolkningen. Det er nu op til parlamentet og befolkningen, at drage de nødvendige konsekvenser for at beskytte landets suverænitet, mener han.
På den måde gør han nedskydningen og de ikke-autoriserede etiopiske troppers tilstedeværelse til et muligt emne i valgkampen op til parlamentsvalget, der ventes at blive afholdt i november, og præsidentvalget, der er planlagt til februar 2021.
En anden oppositionspolitiker, Idd Bedel Mohamed, kræver at regeringen og AMISOM forklarer, hvem der har givet tilladelse til, at fremmede ikke-AMISOM-tropper kan opholde sig i landet. Ifølge Daily Nation har Bedel Mohamed vist interesse for at stille op til det kommende præsidentvalg.
I opløsning siden 1991
Somalia faldt fra hinanden i 1991. Her blev militærdiktatoren Siad Barres styre væltet efter en borgerkrig, og hæren gik i opløsning. Borgerkrigen har med svingende intensitet stået på siden da, og ingen har formået at skabe fred og samle landet.
I de første år bekrigede nogle af landets magtfulde klaner hinanden, inden en række islamistiske grupper i 2006 samlede sig under navnet De Islamiske Domstole. Det lykkedes islamisterne at indføre en vis grad af fred i de dele af landet som bevægelsen kontrollerede – ved hjælp af streng sharialov og hård islamistisk ideologi.
Etiopien sendte tropper ind i Somalia for at bekæmpe De Islamiske Domstole og tropperne blev i landet indtil 2009. I 2011 var der forlydender om, at Etiopien igen havde sendt tropper over grænsen – denne gang for at bekæmpe den nye islamistiske bevægelse Al-Shabaab – men det benægtede den etiopiske regering.
Fredsstyrken AMISOM blev etableret af Den Afrikanske Union under et FN-mandat for at støtte den internationalt anerkendte regering og militærets kamp mod Al-Shabaab. Missionen har både en politistyrke, en militærstyrke og civile specialister.
Etiopien har udsendt omkring 4.400 soldater til AMISOM, som også tæller tropper fra blandt andet Burundi og Uganda.
