Somalisk ungdomsklub i knibe

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

En klub for unge somaliere i København er blevet raseret af en voldsom brand, der ødelagde alt inventar. Foreningen undersøger nu mulighederne for at skaffe nye lokaler, møbler og udstyr, skriver Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) i sit seneste elektroniske nyhedsbrev.

Den somaliske forening USI – United Somalia International, der er blandt DUFs etniske partnerskabsorganisationer, har brug for hjælp, efter at klublokalerne gik op i flammer den 12. december.

– Det hele er ødelagt: 2 kontorer med 8 computere og printere. Konferencerum, køkken, lektiecafé og en opholdsstue med billardbord og håndfodboldbord. Hele bygningen blev raseret af branden, men det gik værst ud over vores lokaler på anden sal, siger Abdifatah Farah, kasserer i lokalafdelingen KIK – Københavns Internationale Klub.

Meget tyder på, at foreningen i Brønshøj ikke har haft forsikringsforholdene i orden, så sandsynligvis får foreningen ingen erstatning, vurderer kassereren.

Foreningen, der er stiftet af unge somaliere, håber derfor, at andre børne- og ungdomsorganisationer, der eksempelvis har computere eller kontormøbler i overskud, vil donere det til den somaliske forening.

Henvendelser kan ske til KIKs formand Said hussein, tlf. 26 16 23 15 eller til næstformand Abdirashid Artan, tlf. 23 29 13 28.

Københavns Internationale Klub har til “formål at give børn og unge med anden etniske baggrund noget positivt i deres hverdag. Klubben tilbyder bl.a. lektiehjælp, støtte og rådgivning, så somaliske børn og unge ikke sidder fast i situationer, hvor de føler sig magtesløse og ikke ved, hvordan de finder det næste skridt mod en positiv, sund og stabil tilværelse i det danske samfund”.

USI – United Somalia International har 450 medlemmer fordelt på 5 lokalafdelinger i Aalborg, Viborg, Århus, Roskilde, Odense og København.