Søndag vælger brasilianerne Lula da Silvas efterfølger

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Søndag skal 135,8 millioner brasilianere finde Luiz Inacio Lula da Silvas efterfølger, og vinderen får det ikke nemt.

Han eller hun vil, i hvert fald i starten, hele tiden blive sammenlignet med Lula, der på falderebet af sin regeringstid bakkes op af 80 procent af befolkningen, ikke mindst fordi 28 millioner har været i stand til at bevæge sig fra et liv i fattigdom til et liv i den lavere middelklasse, og fordi der er skabt 14 millioner nye arbejdspladser.

De seneste meningsmålinger giver omkring halvdelen af stemmerne til Dilma Rousseff fra regeringspartiet Arbejderpartiet, PT, oplyser de latinamerikanske lokalradiostationers nyhedsbrev, PULSAR, tirsdag.

I en afsluttende TV-debat mellem de fire ledende kandidater lagde hun vægten på Lula-regeringens indsats mod fattigdommen, mens Marina Silva fra De Grønne understregede nødvendigheden af at udarbejde en plan for bæredygtig udvikling, der tager hensyn til miljøet.

En del af Brasiliens økonomiske mirakel er opnået på bekostning af en omfattende fældning af landets regnskove.

José Serra fra socialdemokratiet foreslog opbygningen af et netværk af behandlingscentre for stofmisbrugere, mens Plinio de Arruda Sampia fra partiet Socialisme og Frihed brugte mere taletid på at kritisere Dilma Rousseff end på at komme med forslag til landets politiske fremtid. Blandt andet kaldte han hende ”præsident Luiz Ignasio Lula da Silvas opfindelse”.

Valgmyndighederne venter, at resultatet foreligger omkring 5 timer efter, at valgstederne lukker.