Søren Pind i svar til MS: Vi vil da hjælpe de fattige – via gode rammer for erhvervslivet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

KOMMENTAR

Erfaringer viser, at de lande, der kan skabe gode rammer for erhvervslivet, øger velstanden. På den måde kan fattigdommen bekæmpes.

Sådan skriver udviklingsminister Søren Pind (V) i et svar til Mellemfolkeligt Samvirke i Berlingske Søndag. Han fortsætter:

Mellemfolkeligt Samvirke ønsker med et indlæg i Berlingske Tidende 25. marts at skabe debat om den nye udviklingsstrategis fokus på økonomisk vækst og markedsliggørelse. Jeg byder en sådan debat hjertelig velkommen. Det er på tide, at vi fordomsfrit diskuterer, hvordan vi bedst støtter verdens fattige i at komme ud af fattigdom – se indlægget på http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/26-03-10/debat-om-landbrugsbistanden-45-stor-dansk-ngo-sm-b

Sagen er bare den, at det ikke kan lade sig gøre at bekæm-pe fattigdom uden økonomisk vækst. Den private sektor er helt afgørende for at skabe job og indtægter til at fi-nansiere de sociale ydelser over tid. Det er den eneste chance for at kom-me på forkant med udfordringerne i u-landene.

Danmarks fremme-ste mission for udviklingsbistanden må være at gøre os selv overflødige ved at hjælpe de fattige nationer og deres borgere til at klare sig selv.

Her er vejen frem ikke bare at opbygge offentlige systemer. Der må skabes vækst i den private sektor. Det giver beskæftigelse til millioner af unge i bl.a. Afrika og indtægter, så udviklingslandene over tid selv kan finansiere de sociale sektorer.

MS hævder, at der endnu ikke er dokumenterede resultater af støtte til udviklingen af det private erhvervsliv. Jeg er ikke enig.

Eksempelvis har den danske støtte til finansielle ydelser i Tanzania været yderst effektiv. Mange fattige husholdninger har fået adgang til lån til produktive formål, så de har kunnet forbedre deres vilkår. Og Business-to-Business projekter førte alene i 2008 til oprettelse af op mod 4.000 arbejdspladser i u-landene.

Det er en misforståelse, når MS hævder, at jeg gennem den planlagte fordobling af støtten til udviklingen af den private sektor i Afrika ønsker at statsstøtte dansk erhvervsliv. Jeg ønsker at skabe økonomisk fremgang i udviklingslandene – det er der fremtid i.

Erfaringer viser, at de lande, der kan skabe gode rammer for erhvervs-livet, øger velstanden. Dermed kan fattigdommen bekæmpes. F.eks. har man i Asien ved at åbne sig for markederne og skabe gode erhvervsvilkår løftet millioner af mennesker ud af fattigdom. Det skal vi lære af.

Den danske støtte skal bruges til at skabe bedre rammebetingelser for privat initiativ, virkelyst og kreativitet i udviklingslandene.

Det skal vi bl.a. gøre ved at styrke håndhævelsen af privat ejendomsret, så den enkelte får incitament til at investere i sin jord og mulighed for at stille sikkerhed for lån. Vi skal øge adgangen til andre finansielle ydelser, bl.a. mikrolån, men også lån til små og mellemstore virksomheder.

Et eksempel på det, jeg ønsker mere af i dansk udviklingsbistand er programmet “U-growth” i Uganda. Programmet retter sig bl.a. mod at få bankerne til at betragte landbrug som et potentielt marked. Herudover vil der være fokus på at udvikle værdikæder, hvor alle led i værdikæden fra f.eks. bonden til forarbejdning, markedsføring og salg forbedres.

Målet er at give 35.000 lån til bønder og små erhvervsdrivende, der forarbejder landbrugsvarer.

En del af indsatsen vil inkludere udstedelse af lånegarantier, hvor op til 50 pct. af lånet kan dækkes af garantien, samt konsulentbistand til mikro, små og mellemstore virksomheder. Programmet støtter også rehabilitering af distriktsveje.

Det siger sig selv, at hvis der ikke er en vej, er det svært at afsætte sine produkter.

Vejstøtten er øremærket til 15 distrikter i den fattige nordlige del af Uganda.

Undersøgelser fra den tidligere fase med lignende indsatser peger i retning af, at “U-Growth” vil skabe mere end en halv million ekstra arbejdspladser i kraft af udvikling i virksomhederne, der får adgang til lån og konsulenthjælp, støtte til landboorganisationer og gennem den arbejdsintensive tilgang til rehabilitering af veje.

Det har jeg svært ved at forstå, at MS skulle være modstander af, slutter ministeren sit svar.