Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, fylder 70 tirsdag d. 1. november 2011.
Med sædvanligt udsyn og krav til handling valgte ferskvandsbiolog Søren Wium-Andersen midt i sin karriere at tage springet fra en fast stilling som forskningslektor ved Københavns Universitet til et job i Danidas bistandsfaglige tjeneste.
Søren Wium-Andersen blev Udenrigsministeriets første biolog – i mange år var han den eneste – og således miljøets vogter i mange af Danidas projekter og programmer rundt om i verden.
Der var tryk på bistanden de år (1986-2004) og ingen tilfældighed, at Wium-Andersen rettede sin store energi og overblik på at skabe resultater i u-landene, hvor både de menneskelige behov og den biologiske mangfoldighed var størst.
Wium-Andersen blev et varmt navn i den hjemlige kreds af natur- og miljøinteresserede og hos konsulentfirmaerne.
I 1990erne gik miljøbistanden et gear op og skulle udgøre en halv procent af Danmarks bruttonationalprodukt via den såkaldte Miljø- Freds- og Stabilitetsramme MIFRESTA. Natur, miljø og bæredygtig udvikling var højt på dagsordenen i Danida og mange udviklingslande.
Det gav de ansatte i den bistandsfaglige tjeneste og på ambassaderne et stort ansvar. Søren Wium-Andersen styrede eller deltog i talrige Danida miljørelaterede missioner i de år til Sydøstasien og Afrika syd for Sahara.
I 4 år fra 1997-2001 var han udstationeret på ambassaden i Tanzania med ansvar for fordelingen af mange millioner danske miljøkroner.
Med stort strategisk overblik søsatte Wium-Andersen projekter og programmer centralt i ministerier og landsbyer lang fra alfarvej, hvor den danske hjælp skulle gøre en forskel.
Det var ikke modet Wium-Andersen manglede og vådområder i det vestlige Tanzania større end Jylland og afsides urskove fik en bedre forvaltning.
Bæredygtige byer var en anden del af Wium-Andersens projektporte-følje, og det siger måske lidt om hans arbejdskapacitet, at stillingen på ambassaden efterfølgende blev overtaget af to nye medarbejdere.
De første 17 år af sit arbejdsliv var Søren Wium-Andersen drivkraft i opbygning af ferskvandsbiologisk laboratorium i Hillerød til et af de mest stimulerende forskningsmiljøer under universitetet.
En udstationering til Phuket i Thailand 1975-77 var – foruden flere videnskabelige afhandlinger – med til at give Wium-Andersen og hans kone Gudrun interessen for de globale natur- og miljøudfordringer.
Ved siden af et hektisk arbejdsliv var Søren Wium-Andersen en utrættelig formand i Danmarks Naturfredningsforening lokalkomite i hjembyen Hillerød fra 1981-97. Ingen sag var for lille til, at DN gik på barrikaderne.
Efter at han i 2004 kvittede sit professionelle arbejdsliv er Søren Wium-Andersens en-mandshær med misundelsesværdig flid og energi fortsat græsrodsarbejdet som debattør i medierne og særlig jagtloven har fået et skud for boven, men også landbrugets udledning af næringsstoffer og kemikalier er blevet kritiseret.
Bag en kritisk facade gemmer sig et begavet og lunt menneske, der ynder at lade handling tale sit eget sprog.
Søren Wium-Andersen har senest været udstationeret i halve år gennem det internationale humanitære beredskab som nordisk katastrofevagt på Sumatra og Sri Lanka.
Ved siden af er han sammen med Gudrun ivrige biavlere, hvis de ikke er i sommerhuset i Fjaltring, hvor det igen er naturens sag ved den jyske vestkyst, der er udgangspunkt for deres færd.
