De mange sparede kroner fremkommer ved at sænke u-landsbistanden fra 0,83 procent af bruttonationalindkomsten (BNI), som nu under SR-regeringen, og ned til 0,7 procent – det laveste niveau siden 1978.
Udover 39 milliarder fra det såkaldte økonomiske råderum er u-landssparehugget den suverænt største post på det budget, som skal skaffe i alt 63,9 mia. kr. til hvad partiet kalder velfærdsforbedringer samt midler til retsvæsnet og forsvaret.
Derudover vil Dansk Folkeparti omlægge asylpolitikken, hvilket ifølge partiets beregninger ”på sigt vil spare mange ressourcer”.
Har du glemt hvad der skete i 2010?
Men hvad nyt er der egentlig i dét? Er det i virkeligheden et efterslæb i nedfilingen af u-landsmidlerne, som partiet blot vil indhente?
De fleste har nok glemt, hvad der skete i 2010. Og hvilke konsekvenser for bistanden, det ville have fået, hvis VK-regeringen var blevet siddende efter valget i september 2011.
Så ville en omfattende spareplan for u-landsmidlerne, vedtaget i maj 2010, ikke blot for længst være trådt i kraft, men også have vist sin fulde virkning.
For dengang fik Dansk Folkeparti sin vilje. Kommunerne slap for at spare henved fire milliarder i 2012 og 2013, til gengæld blev udviklingsbistanden bamket ned, så den ville udgøre 0,76 procent af vor BNI i 2013.
Dermed ville den andel af Danmarks nationalrigdom, som årligt afsættes til u-landene, havne på sit laveste niveau siden 1984 (da den også lå på 0,76 pct.).
Det fremgik af planen med titlen “Aftale om Genopretning af Dansk Økonomi”, som VK-regeringen og Dansk Folkepari indgik forlig om.
Det hed, at “fastholdelse af kommunal kernevelfærd” skal finansieres sådan, at den største luns kom fra u-landsmidlerne, nemlig 2,3 milliarder i årene 2011 til 2013, mens den næststørste post på to milliarder stammede fra et “loft over (danske) børnefamilieydelser”.
Forlod sit eget arbejdsgrundlag
Mekanikken omkring den store u-landsbesparelse var den, at VK-regeringen havde forladt sit eget arbejdsgrundlag fra februar 2010, hvor den lagde en bund under, hvor meget bistanden måtte falde de kommende år, nemlig til 0,8 procent af vor BNI.
Der var således allerede indarbejdet besparelser – de blev blot gjort endnu større. Det skete ved at fjerne bunden under bistandsfaldet, sådan at u-landsmidlerne IKKE blev kompenseret, når de kom ned under de 0,8 procent af BNI.
Det betød i kroner og ører, at sparehugget voksede med 1,4 milliarder til i alt 2,3 mia. kr.
Da de konservative skiftede om
Det var det krav, Dansk Folkeparti lancerede før forhandlingerne, og som i første omgang blankt blev afvist af de konservative og latterliggjort på lederplads i det toneangivende borgerlige organ, Berlingske Tidende.
Men snart efter sagde dav. økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), at den ekstra besparelse på 1,4 milliarder kroner, som fastfrysningen af u-landsbistanden gav (i kroner og ører), “ganske enkelt var nødvendig”.
“I lyset af at vi står over for nogle store økonomiske udfordringer, synes vi, det er rimeligt, at vi fastholder bistanden frem til 2013”, gjorde Mikkelsen gældende.
Og sådan blev det. Udviklingsbistanden fastholdtes således nominelt uændret på 2010-niveau i perioden 2011-2013 svarende til 15,2 mia. kr. årligt. Det medførte et provenu til statskassen på 200 millioner i 2011, 700 millioner i 2012 og 1,4 mia. kr. i 2013, hed det i spareplanen.
For dav. udviklingsminister Søren Pind (V) betød det, at han samlet set over de næste tre år fik 2,3 milliarder kr. mindre at gøre godt med.
Pind var dog fortrøstningsfuld og henviste til, at VK allerede havde besluttet at droppe bistanden til Latinamerika, og at “det er projekter, som endnu ikke er planlagt, der nu opgives”.
Løkke i 2010: Bistanden vil falde
Med genopretningspakken i maj 2010 kunne regeringen ikke længere efterleve sin egen målsætning, erkendte dav. statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
“Vi fastholder u-landsbistanden i kroner og ører. Det betyder helt åbent, at bistanden vil falde ned til et niveau på omkring 0,76 procent (af BNI, red.)”, sagde han på sit ugentlige pressemøde i Statsministeriets Spejlsal.
For selv om u-landsbistanden i 2011 beløbsmæssigt ville være den samme (15, 2 milliarder kroner), betød prisudviklingen, at det nuværende niveau ikke kunne opretholdes.
Alt i alt har ingen regering i nyere tid skåret så meget i u-landsmidlerne på så kort tid som VK fra 2001 til 2011. Samlet set løb besparelserne op i halvanden gang et helt års bistand fra Danmark – nemlig i omegnen af 22-23 milliarder.
Så måske er der ikke så meget nyt under solen fra partierne i blå blok her i juni 2015.
DOKUMENT (fra aftalen i 2010)
Fastholdelse af udviklingsbistanden på 2010-niveauet
Udviklingsbistanden fastholdes nominelt uændret på 2010-niveau i perioden 2011-2013 svarende til 15,2 mia. kr. årligt. Det medfører et provenu på 0,2 mia. kr. i 2011, 0,7 mia. kr. i 2012 og 1,4 mia. kr. i 2013. Udviklingsbistanden vil på baggrund af de økonomiske skøn i Konvergensprogrammet 2009 udgøre 0,76 pct. af BNI i 2013.
Danmark vil dermed fortsat være blandt en lille gruppe af lande i verden, der opfylder FN’s målsætning om en udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI.
DOKUMENT om VK-regeringens arbejdsprogram
Regeringens nye 10-års arbejdsprogram, “Danmark 2020 – Viden – Vækst – Velstand – Velfærd”, der kom ud i februar 2010, sætter 10 langsigtede mål for Danmark.
Heri hedder det bl.a. om bistanden:
“Regeringen vil som bidrag til at sikre den nødvendige konsolidering af de offentlige finanser i perioden 2011-13 fastholde u-landsbistanden nominelt på samme niveau som i 2010, idet det sikres, at bistanden ikke falder til et niveau under 0,8 pct. af BNI”.
