I mange udviklingslande er der gang i den økonomiske vækst, hvilket ofte medfører store forandringer i landene. Nu viser ny dansk forskning, at væksten kan true minoritetssprog og dermed den kulturelle diversitet.
KØBENHAVN, 27. august (Københavns Universitet): Stærke økonomier er den væsentligste faktor for, at mindretalssprog forsvinder. En indsats for at bevare verdens sprog, og dermed kulturel mangfoldighed, bør især fokusere på minoritetssprog i udviklede lande og tropiske lande i stor økonomisk fremdrift. Det viser ny international forskning med deltagelse af Københavns og Aarhus Universitet.
Ny forskning viser, at økonomisk vækst er hoveddrivkraften for, at sprog går tabt. Studiet har desuden kortlagt globale “hotspots”, som viser, hvor man finder den største koncentration af truede sprog.
Studiet er netop offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B og udarbejdet i samarbejde med blandt andet University of Cambridge i England.
”Der er grund til at rette øjeblikkelig opmærksomhed mod uddøende sprog i de mest udviklede lande som f.eks. nordlige Australien og det nordvestlige hjørne af Nordamerika. Siden 1970’erne er minoritetssprog gået stærkt tilbage i de områder,” fortæller Adjunkt Brody Sandel fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
En fjerdedel af alle sprog er truet
Af verdens over 6000 sprog er 25 procent truede. Fremadrettet peger forfatterne også på Himalaya og Brasilien samt andre tropiske lande med blomstrende økonomier, som steder der vil være i stor risiko for at miste mange lokale sprog.
”Når sprog uddør, taber vi en stor kulturel arv. Det er en alvorlig situation, som er under international bevågenhed af blandt andet UNESCO og WWF. Med disse resultater bliver det nemmere at lave en målrettet indsats dér, hvor flest sprog er i farezonen for at gå tabt,” siger Adjunkt Bo Dalsgaard fra Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.
Et af de sprog, der er ved at forsvinde i alarmerede tempo er Øvre Tanana, der tales af den indfødte Athabaskan-stamme i det østlige Alaska. I 2009 blev sproget kun aktivt talt af 24 mennesker, og det blev ikke videregivet til børn.
Samme kriterier som for truede plante- og dyreartier
Forskerne brugte samme kriterier for at definere truede sprog som de fastsatte internationale kriterier for at definere truede dyre- og plantearter: Små populationer (dvs få mennesker der taler et sprog), tilbagegang i antallet af individer og lille geografisk udbredelse.
Til sammenligning viste verdens sproglige diversitet at være på hastigere tilbagegang end den alvorlige tilbagegang af biodiversitet.
Ud af en række miljømæssige og sociale faktorer fandt forskerne, at BNP (bruttonationalproduktet) pr indbygger er den væsentligste faktor for tab af sprog: Jo stærkere økonomisk fundament jo hurtigere forsvinder mangfoldigheden af sprog.
Det er en udvikling, forfatterne forklarer med sproglig ensretning, når økonomier bliver stærkere. Det sker på grund af store ændringer i samfundsstrukturen, bl.a. mht. erhverv, mobilitet og uddannelse, hvilket driver mindretalsgrupper til at tilpasse sig et dominerende sprog.
Aktiv indsats er nødvendig
”Når økonomien hamrer derudad, skal vi huske på, at det har konsekvenser for små befolkningsgrupper. Hvis man vil bevare disse, deres sprog og deres kultur, så er man derfor nødt til at gøre en aktiv indsats såsom modersmålsundervisning og elektronisk dokumentation af både det talte og skrevne sprog, men det er en kompliceret opgave, som kræver en indsats fra både sprogforskere, politikere og selvfølgelig medlemmer fra minoritetsgrupperne selv,” siger professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
Projektet er desuden støttet af Carlsbergfondet og European Research Council (ERC).
Læs artiklen her: http://rspb.royalsocietypublishing.org/content/281/1793/20141574.abstract
