SR: Milliardhug i u-landsbistanden for at betale for flygtninge

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den voldsomme stigning i antallet af flygtninge til Danmark får konsekvenser for flere af verdens fattigste udviklingslande. SR-regeringen vil tage henved tre milliarder kr. fra udviklingsbistanden i år og næste år for at betale en del af ekstra-regningen for de mange flygtninge. 

Det fremgår af en pressemeddelelse fra udenrigsministeriet onsdag aften.

Ifølge beregninger fra finansministeriet vil de omkring 20.000 asylansøgere, der både forventes i 2014 og næste år, udløse en ekstraregning på omtrent 4,5 milliarder kroner i 2015 – udover hvad regeringen allerede har afsat til asylområdet i næste års finanslovsforslag, nemig 980 mio. kr.

I 2014 tages der yderligere 350 millioner kr. fra udviklingsbistanden til såkaldte præasyludgifter i Danmark og i 2015 andre ekstra 2,5 milliarder.

Resten skal findes på andre af statens konti. Men den halvanden miilliard kr., som regeringen har afsat til fri forhandling under finanslovs-forhandlingerne, er intakt, erfarer dagbladet Politiken.

U-landspengene findes bl.a. ved at udskyde visse udviklings-programmer i Afrika og Asien, nedjustere støtten til en række samarbejdslande og organisationer samt annullere enkelte danske støttebidrag.

21 procent af bistanden til at modtage flygtninge 

Udviklingsbistanden i 2014 er på ca. 16 milliarder. Både S og R har tidligere været været skarpe kritikere af at bruge u-landsbistanden på asylområdet, men har ikke desto mindre gjort det siden regeringsskiftet i oktober 2011 – ligesom andre regeringer før den. 

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) oplyser, at 21 pct. af den samlede bistand næste år vil gå til flygtningemodtagelse.

“Det er almindelig praksis, at udgifter til indkvartering og forplejning af flygtningene i Danmark det første år afholdes over udviklingsbistanden”, siger han.

Ifølge ministeriets oplysninger bruger Sverige også en femtedel af bistanden på flygtningemodtagelse.

“Sverige har også oplevet markante stigninger i antallet af flygtninge og har derfor allerede to gange i år foretaget justeringer i udviklingsindsatserne for at afholde udgifter til flygtningemodtagelse”, siger Mogens Jensen og lægger til:

“Sverige opgør ligesom Danmark og andre OECD-lande per automatik en række udgifter til flygtningemodtagelse som udviklingsbistand”.

Minister: Det gør ondt

“Omlægningen er midlertidig og vil ikke betyde brud på allerede indgåede samarbejdsaftaler. Udviklingsbistanden gør en forskel, så det kan ikke undgå at påvirke aktiviteter og de mennesker. Det gør ondt – og det vil selvfølgelig også få konsekvenser for Danmarks mulighed for at påvirke den internationale udvikling i den retning, vi ønsker”, udtaler Mogens Jensen.

Danmark giver i 2014 knap to milliarder kroner til nødhjælp i verdens brændpunkter, og regeringen lægger fortsat op til at øge den humanitære ramme med 250 millioner kroner i 2015.

”Vi fastholder vores ambition om at styrke indsatsen for også at hjælpe flygtningene i deres nærområder, hvor den danske bistand gør en enorm forskel.” siger Mogens Jensen.

“Omlægningen af udviklingsbistanden baserer sig på prognoser, der kan ændre sig. Hvis udgifterne til præasyl i Danmark bliver mindre end forventet, bliver pengene kanaliseret tilbage til Danmarks udviklings- og nødhjælpsindsatser ude i verden”, siger ministeren

Uanset hvad vil en større del af dansk udviklingsbistand i år og til næste år vil gå til at modtage flygtninge på dansk jord. Udgifter til at hjælpe flygtninge i verdens brændpunkter og til at dække en del af udgifterne til flygtninge i Danmark afholdes over u-landsrammen på finansloven.

“Verden står i brand” 

”Verden står i brand, og mere end 50 millioner mennesker er på flugt. Vi står i en helt ekstraordinær situation med nogle helt ekstraordinært store humanitære udgifter til at hjælpe flygtninge ude i verden og i Danmark, hvor mange midlertidigt søger ly,” siger Mogens Jensen og fortsætter:

”Men bundlinjen er den samme. Vi hjælper mennesker i dyb nød. Vi må ikke glemme, at de nytilkomne flygtninge i Danmark har været meget igennem og også har brug for vores hjælp. Vi løfter vores humanitære ansvar og fastholder en udviklingsbistand i verdensklasse”. 

Antallet af asylansøgere i Danmark er over sommeren steget markant på baggrund af udviklingen i flygtningestrømme internationalt.

Det har fået justitsministeriet til at opjustere prognoserne for antallet af indrejste asylansøgere til op mod 20.000 både i 2014 og 2015. Prognoserne er dog forbundet med usikkerhed.

Merudgifterne skønnes på den baggrund at udgøre i størrelsesordenen 550 mio. kr. i 2014, og i 2015 vil merudgifterne for staten og kommunerne udgøre ca. 4,5 mia. kr. ifølge beregninger fra finansministeriet.

DOKUMENT

Bistandens to rammer

For at skabe større gennemskuelighed om bistandsmidlernes anvendelse samt fastholde fokus på den fattigdomsorienterede udviklingsbistand opdeles bistanden i en fattigdomsorienteret og en global ramme.

Indsatserne indenfor begge rammer har til formål at arbejde for de overordnede målsætninger med Danmarks udviklingssamarbejde; at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling samt fred og stabilitet. 

Rammen til fattigdomsorienteret udviklingsbistand fokuserer på de fattigste lande og omfatter langt størstedelen af udviklingsbistanden, 12,624 milliard kr. i 2015. 

Den globale ramme omfatter bl.a. 1) støtte til stabilisering, genopbygning og kapacitetsindsatser i konfliktområder, 2) klima- og miljøbistand uden direkte fokus på de fattigste lande samt 3) støtte til demokratiske forandringer og økono-miske reformer særligt i Mellemøsten og Nordafrika.

Den globale ramme udgør 4,166 milliard kr. i 2015, hvilket inkluderer såvel aktiviteter, der opgøres som udviklingsbistand som aktiviteter, der ikke opgøres under denne kategori.

Af udviklingsbistanden udgør den globale ramme 3,471 milliard kr. i 2015.

Opdelingen på de to rammer har alene til formål at skabe overblik over anvendelsen af udviklingsbistanden. Der er altså tale om en vejledende opdeling og ikke en opdeling, der følger finanslovens opbygning på hoved- og underkonti.

Kilde: Tekstanmærkningerne til finanslovsforslaget (finansministeriet)

Tilføjelse redaktionen:

De 980 mio. kr., der hidtil har været afsat til flygtningemodtagelse i 2015 ifølge SR-regeringens finanslovsforslag, hører under den globale ramme og kan regnes med som udviklingsbistand ifølge de internationale regler fra OECDs bistandskomite, DAC.