Malis præsident, Ibrahim Boubacar Keita, eller bare IBK, som han kaldes i Mali, plejede at være kendt for at holde sit ord. Han levede op til det billede, mange havde af ham som en stærk, fast leder.
Nu omtaler mange i Mali ham med sarkasme eller respekt (eller en blanding) som ”Den Gamle”. Malis præsidentvalg, hvis anden og afgørende runde fandt sted søndag, er på mange måder en kamp om Keitas politiske eftermæle.
Valget rejser desuden dybe spørgsmål om Malis fremtid og om landets vælgere kan få en reel indvirkning på den fremtid. Det skriver historieprofessor Gregory Mann og PhD-studerende Andrew Lebovich i en analyse for tænketanken European Council on Foreign Relations i forbindelse med valget.
Milliarder bundet op på stabilitet i Sahel
Det er meget på spil for både Mali og EU, skriver European Council on Foreign Relations.
Siden krisen, der fulgte i kølvandet på Tuareg-oprøret i 2012, Malis regerings sammenbrud ved et militærkup og væbnede gruppers indtog på mere end to tredjedele af landets territorium, er både den internationale bistand til landet og international opmærksomhed i stigende grad rettet mod Sahel.
Operation Barkhane, som er Frankrigs største udenlandske militære indsats, fastholder et tæt fokus på Mali, selv om dets 4500 soldater spredes over et stort område, der strækker sig fra Mauretanien til Tchad.
Kort sagt har EU og dets medlemsstater en stor mængde ressourcer, indsats og politisk kapital, der er bundet op på Sahels stabilitet.
Korruption og ulighed vigtigst for vælgerne
I mellemtiden har G5 Sahel Joint Force haft en vanskelig start, blandt andet med et større angreb på hovedkvarteret, der førte til afskedigelsen af den øverstbefalende, en berømt general fra Mali.
Mange vælgere synes at have opgivet håbet om, at noget vil ændre sig. Det er med til at forklare, hvorfor valgdeltagelsen i den første runde af valget, der fandt sted den 29. juli, lå et godt stykke under 50 procent.
Faktisk bekræfter resultaterne status quo, selv med de mange og undertiden troværdige påstande om valgsvindel. De to kandidater, der gik videre til anden runde, var også oppe mod hinanden ved valget i 2013.
Denne gang vandt IBK første runde af præsidentvalget med 41,4 procent af stemmerne, mens hans hovedmodstander, Soumaila Cissé, kun fik 17,8 procent i et felt på 24 kandidater.
Læs hele analysen hos European Council on Foreign Relations
