Verdens samlede mængde af nødhjælp stiger, og den stiger eksplosivt. Siden årtusindskiftet er tilførslen af humanitære midler til verdens brændpunkter mere end tidoblet.
Udviklingen er ikke gået de danske ngo’er forbi. Fra at have forvaltet 410 millioner kroner for internationale donorer i 2002 hentede Dansk Flygtningehjælp i 2017 seks gange så meget, næsten 2,5 milliarder kroner. Men den voksende omsætning er ikke udelukkende positiv, fremhæver Rikke Friis, international chef i Flygtningehjælpen.
“Den øgede mængde af humanitære midler kommer på baggrund af en super dyster virkelighed, hvor vi ser, at antallet af flygtninge og internt fordrevne er steget over de seneste mange år,” siger hun.
Selvom antallet af nødhjælpskroner i verden aldrig har været højere, er det stadig ikke nok til at dække behovet for humanitær støtte, fortæller Rikke Friis.
“Det humanitære område er underfinansieret. Vi er langt fra at have tilstrækkeligt med midler til at kunne dække de humanitære kriser, vi ser steder som Syrien og i de glemte områder.”
I 2007 var lidt over 40 millioner mennesker på verdensplan enten flygtninge eller internt fordrevne ifølge tal fra FN’s Flygtningehøjkommisariat. Ti år senere – i 2017 – var antallet steget til næsten 70 millioner.
Samtidig er antallet af nødstedte mennesker med behov for humanitær hjælp også vokset – de er ofre for hungersnød, oversvømmelser eller andre katastrofer; de udgør i alt 65 millioner.
Sammenlagt er der altså på verdensplan behov for assistance til 135 millioner, men næsten 40 millioner af dem modtager ikke den fornødne hjælp, vurderer FN.
Selvom nødhjælpskronerne også stiger, har svært ved at dække det stigende behov. Det pointerer international chef i Red Barnet Roger Hearn.
“Problemet er, som jeg ser det, at selve behovet for flere midler vokser hastigere end midlerne rent faktisk tilføres,” siger han.
Behovet for nødhjælp bliver ved at vokse
Skruer vi tiden tilbage til 2007, var næsten hele behovet for humanitær nødhjælp opfyldt. På verdensplan anslog FN, at det samlede nødhjælpsbehov lå på 4,4 milliarder dollar, hvoraf 3,7 millarder dollar blev dækket. Området var altså underfinansieret med cirka 700 millioner dollar. I 2018 vurderede FN, at det humanitære område var underfinansieret med 10 milliarder kroner. En negativ tendens, som Roger Hearn fra Red Barnet ikke forestiller sig vil blive bremset i de kommende år.
“De tendenser vi ser nu, vil kun blive forstærket af klimaforandringerne. Den humanitære situtation i verden er slem nok, som den ser ud nu, men det bliver kun værre med klimaforandringerne,” siger han.
Haiti, Sydsudan og Libyen er nogle af de lande, der relativt set mangler flest penge til nødhjælp lige nu. De lande, der får dækket flest af deres behov, er Afghanistan, Irak og Yemen.
De internationale medarbejdere er svære at fastholde
Selvom både Rikke Friis og Roger Hearn efterlyser flere midler til en fortsat travlere ngo-sektor, så har begge deres organisationer været gennem en kraftig vækst på det internationale område over de sidste 10-15 år. Væksten byder både på øgede muligheder, men den har også bragt udfordringer med sig, forklarer Rikke Friis.
“Når vi vækster så meget, som vi gør, er det vigtigt for os som organisation, at vi tænker på, hvordan alt fra HR over indkøb til finansielle kontrolapparater fungerer. Derudover er fastholdelse og udvikling af medarbejdere også vigtigt at holde fokus på,” siger hun.
“Vores sektor er præget af en høj turnover blandt medarbejdere, hvilket vil sige, at de typisk er ansat et par år i ad gangen, inden de finder et nyt job. Samtidig arbejder vi i en ekstremt reguleret branche, hvor det tager tid at få medarbejdere til at have fuld kendskab til vores arbejdsgange. Derfor er det vigtigt for os at holde fokus på fastholdelse af medarbejdere.”
“Det kan godt være svært at finde kvalificerede medarbejdere, men vi har i Dansk Flygtningehjælp et godt ry, så det hjælper på vores evne til at tiltrække arbejdskraft. De medarbejdere, vi har sværest ved at fastholde, er vores internationale medarbejdere. De er eftertragtede og er som oftest højt specialiseret arbejdskraft, der arbejder globalt og som har mulighed for at skifte job for at løse andre humanitære opgaver rundt om i verdens brændpunkter.”
I Red Barnet oplever man også, at der kan opstå problemer på medarbejderfronten, når man arbejder i en bevillingsbaseret branche, forklarer Roger Hearn
“Vi er i ngo-sektoren vant til at arbejde kortsigtet fra finansiering til finansiering. Når der opstår en nødsituation ude i verden, skal vi handle hurtigt. Ulempen ved det er, at vores projekter ofte er kortsigtede. Det gør, at vores personale også er ansat på korterevarige kontrakter, hvilket ikke er optimalt i forhold til at fastholde kvalificeret arbejdskraft,” siger han.
“Vi har dog i Red Barnet været glade for vores samarbejde med Danida, som har forståelse for at der stadig er behov for stabilitet på den lange bane, selvom problemer opstår pludseligt. Det gør, at vi eksempelvis kan kigge fire år ud i fremtiden i de projekter, vi laver for Danida.”
Redigeret 3.6. kl. 9.15 med tilføjelse vedrørende det samlede antal mennesker med behov for humanitær hjælp.
