Stadig flere ved ikke hvor næste måltid kommer fra

dfid_sult
Forfatter billede

Antallet af mennesker verden over, der oplever fødevareusikkerhed eller decideret sult, er steget markant i 2017 i forhold til året inden.

Ifølge den årlige Global Report on Food Crisis er antallet af mennesker, der oplever fødevareusikkerhed i større eller mindre grad, steget fra 108 millioner mennesker fordelt på 48 lande i 2016 til 124 millioner mennesker i 51 lande i 2017.

Stigningen kan især tilskrives nye konflikter, intensiverede konflikter eller konflikter der trækker ud i lande som Yemen, det nordlige Nigeria, Den Demokratiske Republik Congo, Sydsudan og Myanmar.

Vedvarende tørke har også spillet en rolle, fremgår det af FN-rapporten. I det østlige og sydlige Afrika har lande, der i forvejen er ramt af fødevareusikkerhed, oplevet dårlig høst.

I det hele taget er klimaforandringer – herunder tørke – en af de vigtigste faktorer i 23 af de 51 lande, hvor mennesker oplever fødevareusikkerhed. Her er det igen de afrikanske lande, der er hårdest ramt.

Fortsat brug for hjælp

I 18 af de 51 lande, Global Report on Food Crises retter fokus på, er det især konflikt og politisk usikkerhed, der forårsager fødevareusikkerhed.

Halvdelen af disse 18 lande ligger i Afrika, mens en tredjedel af dem er mellemøstlige lande.

Værst står det til i det nordøstlige Nigeria, hvor to millioner mennesker er sent på flugt fra deres hjem på grund af den langvarige kamp mod Boko Haram, samt Somalia, Yemen og Sydsudan, der ligeledes alle er præget af voldelige konflikter.

I de fire lande er sammenlagt 32 millioner mennesker fødevareusikre og har behov for akut hjælp.

I februar 2017 blev der erklæret sult i to regioner af Sydsudan.

Selvom nødhjælp har forhindret, at der er udbrudt sult i større omfang, er der fortsat massivt brug for hjælp i alle fire lande, fremgår det af årets Global Report on Food Crises.

Stadig store udfordringer

Så selv om en større sultkrise blev afværget for et år siden, er faren ikke drevet over.

”Men lad os være være helt tydelige: vi har stadig store udfordringer foran os, og EU vil fortsat arbejde utrætteligt for fødevaresikkerhed verden over,” siger han.

”Når fremtidige generationer ser tilbage på denne periode i historien, vil jeg sige, at vi ikke kun var i stand til at diagnosticere problemet, men vi var også i stand til at komme med de rigtige løsninger,” siger Neven Mimica.

Find hele rapporten hos WFP