Østasien, med Kina og Indonesien i spidsen, er den region, der har gjort hurtigst fremskridt, når FN måler nationernes reelle stilling i relation til deres borgeres samlede velbefindende.
Det viser den seneste årsrapport om menneskelig udvikling kloden rundt – Human Development Report 2010 -, som FNs Udviklingsprogram (UNDP), nu har sendt ud.
Men også de arabiske lande er kommet stærkt med. Hele 8 af 20 lande, som har udviklet sig hurtigst indenfor de seneste 40 år, kommer fra denne region.
Anderledes dårligt står det til andre steder.
På grund af hiv/aids, konflikter og økonomisk uro er mange lande i Afrika syd for Sahara og det tidligere Sovjet sakket bagud.
I 9 lande er den forventede levealder ligefrem faldet. Det er sket i Hviderusland, Ukraine, Rusland, DR Congo, Lesotho, Sydafrika, Swaziland, Zambia og Zimbabwe .
Zimbabwes fald er rekorddybt. Det misregerede land i det sydlige Afrika ligger nederst på årets indeks for menneskelig udvikling (HDI), mens det i 1990 befandt sig i en kategori langt over, som benævnes “Medium Human Development”.
På globalt plan er den forventede levealder steget fra 59 år i 1970 til 70 år i 2010. I samme periode er indskrivning i uddannelsessystemet steget fra 55 til 70 procent, samtidig med at indkomsten per indbygger er fordoblet.
Den positive tendens er tydelig i alle regioner, selv om fremskridtene varierer. Eksempelvis steg den forventede levealder i de arabiske lande mellem 1970 og 2010 med 18 år, sammenlignet med en stigning på kun 8 år i Afrika syd for Sahara.
HØJDESPRINGERNE – FRA OMAN TIL ETIOPIEN OG CAMBODJA
Oman har investeret sine olieindtægter i uddannelse og sundhed, og er det land, der har forbedret sit “velværeindeks” (HDI) mest indenfor de seneste 40 år.
Af andre HDI-højdespringere kan nævnes Kina, Nepal, Indonesien, Saudi Arabien, Laos, Tunesien, Sydkorea, Algeriet og Marokko. Med undtagelse af Kina har disse lande alle gjort størst fremskridt indenfor sundhed og uddannelse – ikke indenfor indkomst.
Det er bemærkelsesværdigt, at lande, som ikke normalt fremhæves som succeshistorier, ligger blandt de 20, der har gjort størst fremskridt. Etiopien, Cambodja og Benin er blandt disse nationer.
Når man ser på de globale udviklingsmønstre, er der en slående forskel landene imellem. Det er påfaldende, at den fjerdedel af landene, der i 1970 rangerede lavest på HDI, har udviklet sig hurtigere end den gruppe der i 1970 rangerede højest.
Vi kan også konstatere, at mens forskelle i den forventede levealder udlignes, så stiger forskellene i indkomst fortsat. Forskellene i verden er stadig enorme – selv om de er blevet mindre.
FORDELING AF VELSTAND ER SÅ MANGE TING
Ifølge rapporten er der ikke én model for, hvordan man opnår menneskelig udvikling. Vi skal løbende forbedre evalueringer og analyser, og vi skal desuden erkende – og reagere på – nye trusler mod menneskers velfærd og frihed.
Dette års rapport opfordrer derfor også til mere og bedre forskning og statistik. Eksempelvis skal vi blive bedre til at måle menneskers evne til få indflydelse på deres egne liv (empowerment) og til at måle miljømæssig bæredygtighed.
– Menneskelig udvikling er mere end blot HDI. Det er derfor vigtigt, at vi fortsat arbejder på at blive bedre til at måle områder som frihed, medbestemmelse, indflydelse og bæredygtig udvikling, siger danskeren Eva Jespersen, der er souschef i UNDPs kontor for Human Development Rapporten i New York.
Den første Human Development Report fra 1990 introducerede Human Development Index (HDI). Indekset fik stor gennemslagskraft, da det udfordrede den traditionelle måde at måle udvikling og velstand på. Frem for blot at måle indkomst per indbygger blev der nu også taget hensyn til sundheds- og uddannelsesniveau for således at få en bredere indsigt i fordelingen af velstand.
– Human Development Report ændrede den måde, vi ser verden på, sagde FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, da han torsdag morgen hos FN i New York sammen med chefen for UNDP, Helen Clark, og nobelprismodtager Amartya Sen, præsenterede dette års rapport med titlen “Nationernes sande rigdom: Vejen til menneskelig udvikling”.
Ud over den globale lancering i New York vil rapporten i de kommende dage blive præsenteret i yderligere 30 lande i verden.
3 NYE MÅLEMETODER
Dette års rapport introducerer 3 nye indeks, der beskriver ulighed, ulighed mellem kønnene og flerdimensionel fattigdom. De giver alle en indsigt i barrierer for menneskelig udvikling. Rapporten understreger, at forskelle i indkomst, uddannelse og sundhed har stor betydning, når menneskelig udvikling skal måles, da gennemsnitlige fremskridt kan dække over alvorlige uligheder, specielt i de mindre udviklede lande.
Rapporten viser, at landenes niveau for menneskelig udvikling bliver påvirket negativt, hvis mænd og kvinder ikke har samme muligheder. Investering i kvinder og piger er således ikke blot rimeligt, men også en nødvendighed, hvis man ønsker at fremme menneskelig udvikling i almindelighed.
– Allerede med det første HDI i 1990 stod det klart, at vækst i BNP ikke automatisk bidrager til tilsvarende fremgang i menneskelig udvikling målt ud fra levealder eller læse- og skrivefærdigheder. Det bekræftes af årets rapport, noterer Eva Jespersen.
Hun forklarer, at ”mange lande, trods ringe økonomisk vækst, har gjort store fremskridt hvad angår sundhed og uddannelse. Udviklingssamarbejde og overførsel af teknologi og ideer har bidraget til disse succeser”.
Nogle lande med høj økonomisk vækst har derimod ikke opnået tilsvarende fremskridt gennem de seneste årtier.
I år er det 20 år siden UNDP udgav den første Human Development Report – HDR. Jubilæumsrapporten præsenterer en analyse af langsigtede udviklingstendenser og introducerer nye måder, hvorpå man kan måle fattigdom, ulighed og kønsforskelle.
Rapportens fokus på både udfordringer og succeser forventes at få stor betydning for de beslutningstagere, der skal sikre bedre levevilkår for fattige mennesker i verden.
FNs Udviklingsprogram (UNDP) er verdensorganisationens globale netværk for udvikling, der bistår u-lande med viden, erfaringer og ressourcer som midler til at forbedre menneskers levevilkår.
UNDP er til stede i 166 lande og samarbejder med landene for at finde lokale løsninger på nationale og globale udfordringer. 90 procent af UNDP’s ressourcer går til de 66 fattigste lande i verden, hvor over 9 udaf 10 af verdens fattigste lever.
——————————————–
HDR 2010: Regionale eksempler
Dette års Human Development Report dokumenterer via sine nye målemetoder betydelige fremskridt, men også vigtige udfordringer og geografiske forskelle.
De arabiske lande
* Halvdelen af de 10 nationer, der har gjort størst fremskridt i HDI målingerne siden 1970, er arabiske, nemlig Oman, Saudi Arabien, Tunesien, Algeriet og Marokko. Hvad angår ulighed mellem kønnene halter disse lande dog noget bagefter. I indekset for kønsulighed (GII) ligger de i gennemsnit 70 procent under deres HDI – hvilket er markant lavere end verdensgennemsnittet på 56 procent. Lavest rangerende på GII er Yemen.
Latinamerika og Caribien
* Indkomstforskellene er størst i Latinamerika og Caribien, og kløften mellem rig og fattig vokser fortsat i Argentina, Venezuela og Haiti. Dog mindskes uligheden i andre af regionens lande – mest tydeligt i Brasilien og Chile. Den forventede levealder i regionen er siden 1970 steget fra 60 til 74 år og indskrivningen i uddannelsessystemet er steget fra 52 til 83 procent i samme periode.
Afrika syd for Sahara
* 4 nationer i Afrika syd for Sahara er blandt de 25 lande, der har forbedret deres HDI mest gennem de sidste 40 år. Disse er Etiopien, Botswana, Benin og Burkina Faso. Stater som DR Congo, Zambia og Zimbabwe har dog en lavere HDI-værdi i dag, end da man startede med at måle i 1970.
Kvinderne er i denne region bedre repræsenteret i politiske parlamenter end de er i Syd-og Centralasien, de arabiske lande og Østeuropa – men fremskridtet bliver undermineret af en markant forskel i mænd og kvinders uddannelsesniveau.
Sydasien
* Sydasien er den region i verden, hvor flest lever i absolut fattigdom. Målt ud fra det nye flerdimensionelle fattigdomsindeks (MPI) drejer det sig om i alt 844 millioner. For Afrika syd for Sahara er det tilsvarende tal 458 millioner. Nepal, Indien, Iran, Pakistan og Bangladesh er blandt de lande, der har oplevet størst fremskridt i HDI siden 1970.
Østasien og Stillehavsregionen
* Landene i denne region har siden 1970 oplevet en ekceptionel økonomisk vækst, som har ført til en fordobling af HDI sammenlignet med 1970 (fra 0,36 i 1970 til 0,71 i dag). I denne region findes også 4 af de 10 lande i verden, der er steget mest i HDI: Kina, Indonesien, Laos og Sydkorea.
Højere lønninger har dog været ledsaget af større indkomstforskelle, hvilket igen har medført et fald på mere end 20 procent, når HDI-indekset justeres for ulighed.
Østeuropa og Centralasien
* Lande i denne region har en relativ lige fordeling, fremgår det af det ulighedsjusterede HDI-indeks.
——————————-
HDR og HDI 2010 – Fakta
Videreudviklede indikatorer samt nye indeks for ulighed, ligestilling og fattigdom
Human Development Report 2010 indeholder flere nyheder i de metoder, hvorefter fakta indsamles. Bl.a. er flere af hovedindikatorerne i indekset for menneskelig udvikling – sundhed, uddannelse og indkomst – blevet justeret. Nu måles f.eks. det forventede antal skoleår i stedet for andelen af børn i skole. Det gøres for at give et bedre billede af uddannelsesniveauet i de forskellige lande.
Fra og med i år vises forandring i et lands udviklingsniveau desuden over et længere tidsstræk, nemlig over 5 år, frem for, som før, fra år til år. Det sker for bedre at kunne vise de langsigtede udviklingstendenser. Den nye fremgangsmåde gør dog, at dette års HDI-rangering ikke er direkte sammenlignelig med tidligere år.
Rapporten fra 2010 fremstiller den seneste HDI-rangering på basis af data fra 169 lande. De 10 øverste lande på listen er: Norge, Australia, New Zealand, USA, Irland, Lichtenstein, Holland, Canada, Sverige og Tyskland.
De 10 lande, som ligger nederst, er Mali, Burkina Faso, Liberia, Tchad, Guinea-Bissau, Mozambique, Burundi, Niger, DR Congo og Zimbabwe.
Årets rapport introducerer 3 nye indeks.
* HDI justeret for ulighed (IHID – Inequality-adjusted HDI)
IHDI måler det gennemsnitlige niveau for menneskelig udvikling i et samfund, hvor der er taget højde for eventuelle uligheder. Hvis der er fuldstændig lighed er HDI-værdien og IHDI-værdien ens. Jo større forskel, der er mellem de 2 mål, desto mere ulighed.
* Indekset for ulighed mellem kønnene (GII – Gender Inequality Index)
GII måler ulighed mellem kønnene på områderne reproduktiv sundhed, medbestemmelse og arbejdsstyrke. Værdierne ligger mellem 0 (fuldstændig lighed) og 1 (absolut ulighed).
* Det flerdimensionelle fattigdomsindeks (MPI – multidimensional Poverty Index)
MPI er en metode, hvormed man kan måle alvorlige brister indenfor områderne sundhed, uddannelse og levestandard. Metoden tager hensyn til, hvordan fattige lever ved at vægte om de eksempelvis har adgang til elektricitet, rent vand og sanitet. Målet giver dermed et billede af graden af fattigdom.
Tanken er, at disse nye og mere præcise måder at måle fattigdom og velstand på, skal fungere som værktøjer for politikere og beslutningstagere.
Kilde: Pressemeddelelse fra UNDPs Nordiske kontor i København
Yderligere oplysninger hos:
Stine Kirstein Junge
Executive Assistant to the Director and Communications
UNDP Nordic Office, Midtermolen 3, 2100 Kbn Ø
Tlf. 35 46 71 58 og mobil: 21 44 89 18
Email: [email protected] og web: www.undp.dk
