Parlamentarisk kasserer, Hans Christian Beck-Jensen, fremlagde 2006-regnskabet på Folkekirkens Nødhjælps landsmøde lørdag på Nyborg Strand og kunne her melde om stigende aktivitet, selv om det blev til et underskud.
Her er beretningen i uddrag
Omsætning og administrationspct.
Den samlede omsætning blev i 2006 på 396 mio. kr. Det er 44,5 mio. mindre end i 2005 – men 2005 omsætningen var usædvanlig høj som følge af tsunamikatastrofen. Sammenlignes omsætningen i stedet med 2004, er der tale om en stigning på 62,7 mio. kr.
Administrationsprocenten er 9,4, hvilket også er fint. At den i 2005 var 1,6 procent lavere, skyldes, at omsætningen dér, grundet tsunamikatastrofen, var usædvanlig høj.
Hvor kom pengene fra: (Indtægter):
Vi får hvert år 475.000 bidrag – det er 1.300 hver eneste dag.
Aktiviteter som Face2Face og den store succes sidst på året med julens gavekatalog “Giv en ged” var med til at præge de øremærkede indsamlinger. Hertil kommer flere store indsamlingskampagner bl.a. den faste årlige kampagne ”Sogneindsamlingen” (14,3 mio. kr.), der i 2006 havde temaet ”Stop den stille sult”.
Endelig skal nævnes indsamlingen til støtte til ofrene for jordskælvet i Pakistan (6,6 mio.) i foråret samt høstkampagnen i efteråret til fordel for Sudan. I alt modtog Folkekirkens Nødhjælp øremærkede gaver og indsamlinger på 34 mio. kr.
Faste givere gav 31,9 mio. kr. til Folkekirkens Nødhjælp, knap 8 mio. mere end i 2005 – en rigtig god tendens. Bladet NØD samt indtægter via netbank, WEB mm. gav knap 17 mio. Bladet NØDs andel er faldende, mens indtægter via net m.v. er stigende.
Genbrugsbutikkerne gav et overskud på 15,7 mio. kr., hvilket er 0,6 mio. mere end i 2005 og det flotteste resultat nogen sinde. Videre udgjorde testamentariske gaver på 18,2 mio. kr., et imponerende højt tal, hvortil kommer en øremærket testamentarisk gave på knap 3 mio. kr. til uddannelse.
Fra Tips/Lotto-puljen modtog Folkekirkens Nødhjælp i 2006 4,2 mio. kr (international liberalisering af lottomarkedet). Samlet fik Folkekirkens Nødhjælp ikke-øremærkede indtægter på 91,4 mio. kr.
Indsamlingsresultatet nåede således op på 125,4 mio. kr. Hvis vi holder den helt ekstraordinære indsamling til tsunami-ofrene ude, er dette en stigning på 11 pct. i forhold til 2005.
Statslige bevillinger gennem Danida blev i 2006 på 184,5 mio.kr., hvilket var 15,7 mio. mere end i 2005. Herudover fik Folkekirkens Nødhjælp EU-bevillinger på 50,6 mio. kr., samme niveau som i 2005.
Fra internationale organisationer modtog Folkekirkens Nødhjælp i alt 33,8 mio. kr. knap 1 mio. mere end i 2005. Alle dele er udtryk for at fastholde en indsats for at skaffe et flersidet indtægtsgrundlag for Folkekirkens Nødhjælp.
I 2006 skulle vi egenfinansiere – altså selv supplere Danidas rammebevilling med 5 pct. og i 2007 10 pct. – det skulle ikke give os problemer, da det er under det beløb vi i forvejen indsamler.
SKAT vil fra 1.1. 2008 indføre en ny regel for gaver – FKN skal indhente CPR-nr for alle givere og indberette hvad der gives. Undlades dette, vil givere ikke kunne få fradrag for gaven på selvangivelsen – der bliver med dette lagt et væsentligt arbejde over på FKN, som vi ikke finder rimelig, da giveren som oftest, ved større bidrag, kan dokumentere det med en kvittering.
Den gode oplysning er, at maximalt fradrag for 2007 er fordoblet, så man nu, pr. person, kan fratrække maksimalt 13.600, når man giver en gave på 14.100 kr.
I alt i Danmark kanaliseres 896 mio. kr. fra det offentlige til NGOernes arbejde, hvad der svarer til knap 8 pct. af den samlede danske bistand. De 184,5 millioner, FKN fik, udgør ca. 20,5 pct. heraf.
Overskuddet på Danmarks statsbudget var i 2006 på 56 milliarder (56 tusinde millioner – 2 gange en Storebæltsbro), mens den samlede danske udviklingsbistand er på 13,3 milliarder. Tallene taler deres eget sprog.
En anden, måske lidt speciel sammenligning er, at i gennemsnit spiller vi danskere ung som gammel for ca. 6.000 kr om året – til hjæpeorganisationer gives 816 kr på en måde alligevel flot, da det tal på 2 år er steget fra 553 kr. I alt spiller danskerne for næsten 30 milliarder – det er mere end det dobbelte af den samlede danske u-landsbistand.
Gennemsnitsalderen for givere er meget glædeligt stærkt faldende. Måske skulle vi arrangere en konkurrence mellem de unge og de ældre på antal givere – de unge skulle gøre hvad de kunne for at få gennemsnitsalderen for giverne yderligere ned og de ældre det modsatte.
Give en ged er et eksempel på en af vore indtægter
Kampagnen har været en af de mest succesfulde i nyere tid. Ikke blot set i forhold til FKNs egne kampagner, men set i forhold til kampagner i det hele taget.
– Som indsamlingskampagne gav den i 2006, 4 gange så meget som forventet. Vi når op på næsten 8,8 mio.kr og der afsættes stadig 20 – 30 gaver. Samtidig har den givet os mere end 70 pct. nye givere. Faktisk tegner 10 pct. af disse sig for en fast aftale når vi kontakter dem. Og ligeså interessant – 1.200 virksomheder brugte kampagnen til at købe firmagaver og julegaver.
– Som kommunikationskampagne er den lykkedes ud over det normale. Der er ikke mange kampagner, som i løbet af 3 uger bliver den standard, som alt andet blev vurderet ud fra. Vi er blevet profileret mere end nogensinde.
– Udviklingsfagligt blev den også en øjenåbner. Det er længe siden, der i TV, radio, aviser, på uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og i hjemmene er blevet diskuteret så meget kvalitet i udviklingsbistanden. Det har endda bidraget til det danske sprog med ordet ”gedgørenhed”.
– Internt kom vores samlede styrke for alvor på prøve. Både på registreringssiden og i regionalkontorerne med at få gederne m.v. ud til de fattigste.
Et andet godt eksempel er kendis- indsamling som Hans/Hanne og Anders/Anne, der hvert år har givet ca 2,7 mio. kr. plus megen omtale.
Hvad gik pengene til (Udgifter)
Udviklings- og katastrofearbejde
Udviklings- og katastrofearbejdet fordeler sig med 166,1 mio.kr. til udviklingsarbejdet og 127,8 mio. til det humanitære hjælpearbejde, herunder katastrofebistand og bistand til de humanitære minerydningsprojekter.
Hertil kommer udgifter til varehjælp- og formidling på 11,9 mio. kr. samt udgifter til udsendte verden over samt vore kontorer i fokuslande og på HMA-programmer, i alt 23,3 mio. kr. Beløbene for Darfur alene var på 30 mio. kr.
Oplysning, kampagner og indsamling
De samlede udgifter til oplysning, kampagner og indsamling udgjorde i 2006 33,5 mio. kr., 0,6 mio. mindre end i 2005 – 31,6 mio. er finansieret med egne midler.
På kampagneområdet er afholdt udgifter til indsamlingsaktiviteter, som den årlige sogneindsamling, fortsat satsning på nye indsamlingsformer som f.eks. Face2Face hvor vi har 33.000 aftaler, hvor der kommer fast indbetaling hver måned, samt kampagnen “Giv en ged” (gavekatalog).
Månedsbladet NØD blev i 2006 udsendt til ca. 130.000 modtagere pr. måned. Markedsføring er en dyr nødvendighed.
Administration
I 2006 var de konkrete udgifter til at drive organisationen FKN i Nørregade på 49 mio. kr., det er stigning på 12 pct. og skyldes ud over almindelige pris- og lønstigninger bl.a. udgifter til en større og nødvendig renovering af ejendommen.
Sammenlagt udgifter på i alt 329,1 mio. kr.
Hvor gik pengene hen – til hvilke kontinenter?
Geografisk udgør Afrika stadig den største andel af udgifterne med 155,8 mio.kr. eller 47pct. – procentuelt et lidt højere niveau end i 2005.
Asiens andel af udgifterne udgør 81,8 mio. kr. eller en fjerdedel – et lavere niveau end i 2005. At niveauet var højere i 2005 skyldtes de 2 store katastrofer i området (tsunamien og jordskælvet i Pakistan).
Andelen af udgifterne for Europa/Centralasien, Mellemøsten, Latinamerika og Interkontinentalt udgør henholdsvis. 9, 5, 7, og 7 procent.
Egenkapitalen.
Vi har en egenkapital på 46,3 mio. kr., som primært står i vort hus i Nørregade og obligationer, der som sådan tjener som sikkerhed for projekternes gennemførsel og akut nødhjælp.
De sidste år har jeg også fortalt, at vi har aktier i et flyselskab uden operationelle fly, jeg kan nu fortælle, at vi også har investeret i mindst 3 æsler, der er operationelle og bærer på nogle af vore mine-oprydningsfolk i Sudan. Vi har en særdeles god risikospredning i vore investeringer
Årets resultat er et underskud på 15,7 mio. kr. Det skal ses i sammenhæng med, at vi samlet set fra 1998 og frem til 2005 har haft et overskud både set i forhold til budgetterne og i realiserede tal.
Underskuddet var budgetteret, men der er en overskridelse på 0,9 mio. i forhold til budgettallene. Især har vi i HMA-programmet for Sudan haft et merforbrug på 4,9 mio. kr., men også mindre forbrug på 4 mio. til sekretariat-, udekontorer og god tidsregistrering – der betyder at vi kan videredebitere gennemførelsesudgifter.
At vi har et budgetteret og realiseret underskud i 2006, har baggrund i, at vi prøver at holde en rimelig balance mellem at sætte penge i projekter, altså få pengene ud at arbejde, og have en sikkerhed.
Dvs at holde en balance mellem at have så meget at vi kan sikre vore projekters gennemførelse i trange tider, og også, at vi har en kapital i ryggen til at turde vove ny tiltag, der kræver investeringer. Vi har ca 500 projekter i gang.
I 2007 budgetterer vi også med et underskud – vi gør det med åben pande, men så mener kassereren, at vi herefter skal have balance mellem udgifter og indtægter. Tommelfingerregelen for os er, at vores egenkapital ikke må være mindre end 10 pct. af omsætningen – lige nu er den 12 pct..
I Danmark er ansat 106 medarbejdere samt 27 studerende og projektansatte. Udenfor Danmark er der 62 – altså uderepræsentanter og de der arbejder med minerydning.
At engagement eller sagt lidt langsommere en-gage-ment ikke behøver at have noget med gage at gøre fortælles tydeligt ud af det meget store antal frivillige der arbejder gratis for FKN. De er meget direkte part af FKN.
Tendensen er at der er lidt færre – det er nu vanskeligt at gøre op – men længervarende forløb for den enkelte.
Det er ikke alene af stor betydning for os, direkte i de aktiviteter der deltages i, men det er også med til at gøre FKN stærk m.h.t. den folkelige opbakning, som betyder meget både indtægtsmæssigt og ikke mindst politisk.
Et lille regnestykke på vore genbrugsbutikker fortæller, at hver enkelt frivillig medarbejder lægger ca 180 timer om året i butikken, med en lav timelønssats giver den enkelte frivillige arbejdskraft for mere end 20.000 kr om året. Jeg tør slet ikke gange det med antallet af frivillige på 3.700, men prøv selv at regne det ud.
Teknologiske hjælpemidler
IT værktøjerne til styring af vor økonomi og kommunikation er ikke længere alene redskaber, det er ifgl. Kevin Kelly (Wired) part af økonomien. Uden direkte adgang til fælles viden og hurtig kommunikation overalt i vort DCA-netværk mellem Nørregade og udekontorer, udhules de midler vi har til arbejdet for de fattigste i verden af ekstra administration.
Der har været problemer undervejs med ny teknik og programmer, men godt arbejde af vor administrations- og IT organisation med etablering og drift af intra- og selvfølgelig Internet, PHS projekthåndteringssystemet, INGA systemet hvor vi snart håber at have alle håndtag på plads, så vi kan håndtere de giveroplysninger, der giver os mulighed for at knytte og inddrage vore givere meget tættere til os.
Om vi fx fra ”real life” eller ”first life” også teknologisk skal bevæge os over i ”second life´s” virtuelle univers og oprette indsamlingsområder dér, skal der nok lige ofres et par tanker mere på.
Men mange ny ting er undervejs fx Google Earth, vil jo nu vise fx områderne i Darfur set fra luften, hvor landsbyer er ødelagt og folk fordrevet – så verden, og hver af os, der bruger Internettet, direkte kan se hvad der foregår – vi har også ansvar for at bruge teknologien til at give de fattigste og fordrevne mulighed for et liv.
Så det kræver set fra økonomisiden, at vi også tør investere fremadrettet.
FKN har en sund økonomi. Det underskud, vi har i år og budgetterer med i budgettet for 2007, gør vi bevidst, for vi skal ikke samle (puge sammmen, red.), men dog stadigvæk have sikret en rimelig formue, så vi tør agere.
Der er nedsat en gruppe med deltagere fra styrelsen og sekretariatet, der her i foråret analyserer vore økonomiske muligheder med en 5 års horisont.
Vi har et godt udgangspunkt, men også mange udfordringer med nyudvikling af indsamlingsaktiviteter, finansiering af udekontorerne, fundraising og øget krav til selvfinansiering – altså den del vi selv af uøremærkede midler skal bidrage til projekter med.
Der er brug for at hver eneste af os gør en indsats for de fattigste og at vi alle arbejder for at udbygge det netværk af mennesker der omsætter holdning til handling.
Kilde: www.noedhjaelp.dk
