Annoncør: CKU – Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde

Ansøgningsfrist: 18/09/2024

Job: CKU søger medlem til bevillingsudvalg med erfaring inden for Tros- og Religionsfrihed



Kunne du tænke dig at bruge dine udviklingsfaglige kompetencer til at vurdere civilsamfundsprojekter særligt inden for temaet tros- og religionsfrihed? CKU søger et bevillingsudvalgsmedlem, der vil bruge ca. 20-25 timer pr. halve år på at vurdere projektansøgninger under Vinduet for Tros- og Religionsfrihed, som er finansieret af Udenrigsministeriet. Der gives mødehonorarer ifm. to årlige bevillingsudvalgsmøder og et årligt fagligt møde.

CKU søger et bevillingsudvalgsmedlem, der har erfaring med civilsamfundsprojekter, forståelse for og erfaring med tros- og religionsfrihed, forståelse for religions rolle i udviklingssamarbejdet samt et grundlæggende kendskab til DANIDA’s udviklingspolitiske strategi og Danmarks strategi for fremme af tros- og religionsfrihed. Det er en fordel, hvis du også har erfaring med ét eller flere af følgende temaer, som drøftes på udvalgsmøderne ifm. CKU-puljen:fx lokalsamfundsudvikling / køn og ligestilling / børnebeskyttelse / uddannelse / klima / fred og forsoning.

I udvælgelsen af medlemmer til bevillingsudvalg vil der blive lagt vægt på:
• Dokumenteret erfaring med formulering, vurdering og gennemførsel af udviklingsindsatser i civilsamfundet.  
• Indsigt i tros- og religionsfrihed som formuleret i FN´s menneskerettighedserklæringer og Danmarks strategi for fremme af tros- og religionsfrihed samt erfaring med rettighedsbaseret fremme af tros- og religionsfrihed.
• Solid erfaring med og forståelse for de kirkelige organisationer, andre religiøse aktører og deres indsatser og arbejdsformer ude og hjemme. 
• Kendskab til Danmarks udviklingspolitiske strategi. 

Yderligere oplysninger om arbejdet som medlem af bevillingsudvalget fås ved henvendelse til: Koordinator for bevillingssystemet Birgitte Stieper Buskov ([email protected]/ 81724008)

Kort ansøgning vedlagt CV sendes til [email protected]. Ansøgningsfrist er onsdag den 18. september 2024.

CKU – Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde er et dansk ressourcecenter for udviklingssamarbejde gennem kirkelige netværk. Vi repræsenterer 36 medlemsorganisationer med 120 partnere i 40 lande. Vi har fokus på religiøse aktørers rolle i udviklingssamarbejdet, folkelig forankring, lokalisering, og tros- og religionsfrihed. CKU administrerer puljer finansieret af Udenrigsministeriet, herunder en miniprogrampulje; CKU-puljen, en åben pulje for tros- og religionsfrihed; ToRF-vinduet og en åben pulje for globalt engagement; GLOBUS-puljen.