Serie: EU’s globale skæbneår
Splid i USA, konflikt i Ukraine og Mellemøsten, klimakrise, et opstigende Kina og et langt større modspil fra Det globale syd.
Mens de udenrigspolitiske udfordringer står i kø, og et EU-parlamentsvalg 6.-9. juni lurer i horisonten, prøver EU at finde sin rolle i verden.
I denne serie, som er støttet af Europa-Nævnet, undersøger Globalnyt unionens fremtid på den globale scene.
Hvordan synes du helt overordnet, at EU bør placere sig på den globale verdensscene?
“Det er helt essentielt, at EU placerer sig som en økonomisk og sikkerhedsmæssig stærk global aktør. Vi skal blive mere fremtrædende, så vi kan skabe de bedste vilkår for de europæiske borgere, og det kan vi kun gøre ved at markere os som en vigtig spiller i international politik.”
De seneste år er fronterne mellem USA og Kina trukket stadig hårdere op. Hvor skal EU placere sig i forhold til de to parter?
“USA er en vigtig allieret og skal blive ved med at være det. Men EU skal kunne stå i egen ret og styrke sin internationale position. EU skal uden tvivl blive ved med at værne om kerneværdier såsom demokrati, frihed og lighed. Men det betyder ikke, at vi skal være hverken naive i vores tilgang eller lukke os om os selv. Vi skal kunne indgå i dialog og partnerskaber med lande som Kina, selvom vi ikke er enige på alle områder. Og naivitet lægger vi bag os.”
Hvordan skal EU placere sig i forhold til at få løst den israelsk-palæstinensiske konflikt?
“Vi ser med stor bekymring på den katastrofale humanitære krise, der udspiller sig i Gaza netop nu. Der er ingen tvivl om at den eneste måde, vi på sigt kan skabe fred, er gennem en to-statsløsning. Derfor skal EU og Danmark opfordre til at starte forhandlinger om en to-statsløsning og indgåelse af våbenhvile, så Palæstina anerkendes som en reel stat.”
Hvordan skal EU efter din mening agere over for et Afrika, der både rummer store potentialer og udfordringer?
“EU skal samarbejde og investere langt mere med Afrika, end vi gør i dag. Vi skal lære og udveksle ideer med afrikanske lande, da det bliver en essentiel del af at finde løsninger på vores fælles udfordringer. I EU ser vi ind i store udfordringer med manglende arbejdskraft og migrationsstrømme. I Moderaterne mener vi, at EU bør etablere flere uddannelsessamarbejder som et hjælpemiddel til at kunne løse disse udfordringer. Det vil være en investering i EU’s men også Afrikas fremtid.”
Hvordan forholder du dig til EU’s nye migrationspagt. Er den fin, eller bør den ændres?
“Den nye asyl- og migrationspagt tager hånd om flere af de udfordringer, som vi oplever i EU, men den går slet ikke langt nok. Der er behov for en mere effektiv håndtering af de flygtninge- og migrationsstrømme, som vi ser komme til Europa. Konkret er der behov for mere effektiv screening af ankomne migranter og hjemsendelsesaftaler for dem, der ikke opnår asyl. Vi skal derfor tage arbejdshandskerne på, hvis vi skal styrke EU’s ydre grænser i tilstrækkelig grad.”
Meget tyder på, at EP-parlamentet vil være langt mere højreorienteret. Hvad vil det betyde for EU’s globale rolle?
“Et højredrejet EP-parlament vil have store konsekvenser for det fællesskab, vi har brugt mange år på at opbygge i EU. Det vil få konsekvenser for klimamålene og den fælleseuropæiske sikkerhed, da de højrenationale ofte blokerer for vigtige fremskridt. Fx har ID (Europaparlamentets mest højreorienterede gruppe, Identitet og Demokrati, red.) meldt ud, at de vil rulle de grønne ambitioner tilbage. Og Orban stiller sig ofte i vejen for vigtige udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger. Det påvirker EU’s mulighed for at gøre sig gældende på den globale scene, hvis vi ikke taler som samlet stemme.”
Og hvad vil det betyde for EU’s mulighed for at realisere sine klimaambitioner?
“Klimaet er netop et eksempel på, hvor vigtigt det er, at vi har et godt samarbejde i EU. Klimakrisen kender ikke landegrænser, og derfor er det så vigtigt, at vi kan arbejde sammen for at løse den. Men de højrenationale partier støtter ikke de ambitioner, og det vil derfor være sværere at nå vores klimamål, hvis EU tager en skarp højredrejning.”
