Regeringens aftale med Kosovo, om at Danmark lejer fængselspladser for dansk udviklingsbistand er kommet i skudlinjen.
Aftalen, der blev indgået af et politisk flertal i folketinget bestående af regeringen, SF, Konservative og Dansk Folkeparti i december 2021, får nemlig kritik fra Udviklingspolitisk Råd, som Globalnyt kunne fortælle forleden.
Udviklingspolitisk Råd har til opgave at yde udviklingsministeren strategisk og faglig rådgivning om udviklingssamarbejdet. Så hvad betyder det, når rådet direkte fraråder ministeren at gå videre med et udspil fra regeringen?
Det har Globalnyt spurgt udviklingsordførerne fra Radikale Venstre og Enhedslisten om.
Enig i kritikken
Udviklingsordførernes nestor, Christian Juhl fra Enhedslisten, er enig i kritikken fra Udviklingspolitisk Råd – en kritik han betegner som usædvanlig klar og skarp. Han kan ikke umiddelbart komme i tanke om, hvornår rådet tidligere har formuleret sig så skarpt.
Og det byder han velkommen.
”Det vi har rådet til, er at give nogle professionelle vurderinger af tingene. Hvis rådet skal have nogen som helst betydning, så bør ministeren følge det. Ellers må vi tage en snak med ham på vores ordførermøde eller i udenrigsudvalget. Tidligere har han brugt rådet til at skubbe foran sig, når det har udtrykt sig mere forsigtigt. Derfor bør han reflektere over så klar en melding, som der her er kommet,” lyder det fra Christian Juhl.
Han er også enig med rådets kritik af at give bistand til mellemindkomstlandet Kosovo, samtidig med at vi skærer ned på bistanden i de væsentligt fattigere lande Bangladesh og Tanzania. Og hans parti er også imod aftalen.
Læs også: Kras forskningsbaseret kritik af dansk udviklingspolitik
”Jeg kan jo ikke ændre et politiske flertal. Men hvis man mener, at det (samarbejdet med Kososvo, red.) skal fortsætte, så må man finde pengene et andet sted. Som det er nu, stjæler man jo pengene fra verdens fattigste og bruger dem på noget, der ikke er fattigdomsorienteret,” siger han.
Han mener, at udviklingsmidlerne er blevet en kasse, der bruges til at finansiere alt muligt, som ikke har med reelt udviklingssamarbejde at gøre. I det konkrete tilfælde mener han, at det bør være Justits- eller Finansministeriet, der skal finde midler til samarbejdet med Kosovo, fordi det handler om at skaffe fængselspladser til udvisningsdømte fra ikke-EU-lande.
Rådets kritik af planen for at neddrosle udviklingssamarbejdet med Bangladesh, som har stået på i omkring 50 år, deler han også.
”Vi ved jo godt, at det vil give nogle voldsomme tømmermænd til de folk, der er gået i gang med at bygge noget op og så pludselig får sparket benene væk under sig. Det her stop-and-go er ganske useriøst – både overfor de folk, der forsøger at bygge noget op og for de organisationer, der skal omorganisere. Indsatsen bliver flakkende og kvaliteten af arbejdet bliver ringere,” siger han.
Langt mellem den vedtagne strategi og regeringens politik
De Radikale er ligesom Enhedslisten modstandere af aftalen med Kosovo, som betyder, at midler fra udviklingsbistanden skal bruges i Europa. Partiets udviklingsordfører Anne Sophie Callesen er ligesom Enhedslistens ordfører enig i rådets kritik. En usædvanlig kritik, som bør få udviklingsministeren til at genoverveje brugen af bistandsmidler i Kosovo, mener hun.
”Ministeren har jo bemyndigelse til at disponere en del midler på udviklingsområdet, og jeg synes ikke, at det skal politiseres. Men det er der jo heller ikke tale om her, for det er en faglig indstilling fra Udviklingspolitisk Råd, der faktisk tager sin opgave seriøst og underkender planen fagligt.”
Hun mener, at det er tankevækkende, hvor langt der er mellem aftalen med Kosovo og tankerne om at gøre en forskel for verdens mest udsatte – leave no one behind, som det er formuleret i forbindelse med FN’s verdensmål – der er en grundsten i den udviklingspolitiske strategi, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni 2021.
At prioritere udviklingsbistand til Kosovo mens der drosles ned i Bangladesh og Tanzania lugter langt væk af indenrigspolitisk positionering. Og spørgsmålet om, hvor vi kan gøre mest for vores bistandskroner glider åbenbart i baggrunden, siger hun.
Stærkere mandat til rådet?
Rådets skarpe kritik giver ifølge Anne Sophie Callesen anledning til at overveje, om rådets rolle bør styrkes. Når rådet decideret fraråder noget, kunne sagen for eksempel blive sendt tilbage til ny behandling hos ministeren – eventuelt i samråd med Folketinget eller forligspartierne bag en given aftale, lyder det fra hende. Hun understreger, at det blot er umiddelbare tanker fra hendes side.
”Jeg håber selvfølgelig, at det her vil føre til selvransagelse hos ministeren og regeringen. Vi har jo truffet et valg om, at vi skal prioritere de mest udsatte mennesker og de mest udsatte og skrøbelige områder, men det gør vi ikke her, og derfor bør ministeren selvfølgelig lytte til kritikken,” siger hun.
Globalnyt har også forsøgt at få en kommentar fra flere andre af partiernes ordførere på området. Katarina Ammitzbøll fra Konservative har ikke haft mulighed for at deltage på grund af arbejde på andre politiske områder, mens ordførerne fra Venstre, SF og Dansk Folkeparti ikke er vendt tilbage på vores henvendelser. Vi har også bedt om et interview med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S), men hverken han eller hans folk er endnu ikke vendt tilbage.
