Man skal kunne stole på oplysninger fra de største internationale organisationer. Det er den simple grund til, at stolen vakler under Kristalina Georgieva, der er øverste chef for den Internationale Valutafond. Og grunden til at det indflydelsesrige magasin The Economist på lederplads opfordrer hende til at gå af – skyldig eller ej.
Hun bliver ikke beskyldt for at have gjort noget galt i sin tid i valutafonden. Men for over tre år siden, da Kristalina Georgieva var nummer to i ledelsen af søsterorganisationen, Verdenbanken, da skulle hun have været med til at lægge pres på nogle medarbejdere af hensyn til Kina.
Dræbende rapport
Det handler om Verdensbankens store årlige investeringsrapport, Doing Business, som ranglister verdens lande efter, hvor let det er at starte og drive en forretning i dem. I 2018 skal Kristalina Georgieva, muligvis på foranledning af Verdensbankens daværende præsident, Jim Yong Kim, have presset medarbejdere til at ændre vurderingen af Kina.
Kina stod til at falde ned ad ranglisten, selv om Beijing havde sat en masse initiativer i gang for netop at lette investorers virke i landet. Og det skal også være sket samtidigt med, at Verdensbanken søgte at få Kina til at sætte sit tilskud til banken op.
En ekstern rapport, bestilt af Verdensbankens eget etiske kontor hos advokatfirmaet WilmerHale, peger på, at Kristalina Georgieva og en rådgiver har lagt et uforholdsmæssigt stort pres på de medarbejdere, der sad med vurderingerne, for at få forbedret Kinas position på ranglisten. Noget den ansvarlige for udgivelsen af Doing Business nægter at have været udsat for, ifølge The Guardian.
Kina steg fra plads 85 til 78, og landets bidrag til Verdensbanken steg med 13 milliarder dollars, skriver Reuters. Tre andre lande skal i øvrigt også have fået bedre vurderinger, da Verdensbankens ledelse angiveligt fik medarbejderne til at udnytte en mulighed for med nogle nye målemetoder at vride resultatet.
IMF’s topchef selv afviser alle beskyldninger. Hun har blot bedt om en tredje gennemgang af data, siger hun selv. Og endda i et tilfælde forhindret en overdreven positiv vurdering af forretningsklimaet i Kina.
Doing Business er indtil videre blevet droppet af Verdensbanken, hvis talsperson ikke havde andre kommentarer end, “Rapporten taler for sig selv.”
IMF’s bestyrelse holder særskilte samtaler med Kristalina Georgieva og rapportens forfattere i denne uge i et forsøg på at klarlægge, hvad der egentlig foregik i Verdensbanken for tre år siden, og for at forstå, hvilke metoder advokatfirmaet WilmerHale har brugt i sin undersøgelse af sagen.
Et kupforsøg?
Den kendte Nobelprisvindende økonom Joseph Stiglitz er kommet Kristalina Georgieva til undsætning. Han siger, at hun er kommet under angreb af “konservative kræfter,” fordi hun er gået længere end nogen tidligere IMF-direktør i sine forsøg på at støtte udviklingslande økonomisk, og fordi hun har fået placeret valutafonden i en global lederrolle i klimaindsatsen.
Guardian citerer ham for at sige:
“Jeg har læst rapporten, talt med de involverede, jeg kender processen, det ligner et karaktermord.”
“Georgieva har opført sig professionelt, hun har handlet fuldstændigt, som jeg ville have gjort, og som jeg ofte har gjort, nemlig ved at bede sit personale om at kontrollere data igen og igen,” siger den tidligere cheføkonom i Verdensbanken, Joseph Stiglitz.
Stiglitz understreger, at årtiers konkurrence mellem de to finansielle institutioner i Washington er blevet skærpet efter, at IMF besluttede at øge långivningen til udviklingslande, noget der traditionelt er Verdensbankens område. Han peger på bankens nuværende topchef, David Malpass, som daværende præsident Trump fik indsat, som en der er langt fra Kristalina Georgievas linje, og som kunne have interesse i at skabe endnu et problem for præsident Biden.
“Men politiske intriger og bureaukratisk rivalisering er det sidste verden har brug for i en tid, hvor pandemien og dens økonomiske følgevirkninger har efterladt mange lande i gældskriser. Mere end noget andet har verden brug for Georgievas faste hånd i IMF,” siger altså Joseph Stiglitz.
Sådan er det ikke alle, der ser på den bulgarske økonoms fremtidige virke. The Economist opfordrer hende til at træde tilbage for institutionernes troværdigheds skyld.
Lederskribenten er overbevist om, at den tidligere EU-kommissær og i øvrigt også tidligere kandidat til posten som FN’s generalsekretær, ikke har foretaget sig noget, som skulle skade det internationale samarbejde, tværtimod. Men i en tid, hvor USA og Kina strides, er det vigtigt, at de internationale institutioner holder deres data aldeles rene for politisk indblanding.
Og selv om de store lande indtil videre tier, så siges det, at USA’s finansminister Janet Yellen er holdt op med at tage telefonen, når Kristalina Georgieva ringer.
