Stor afrikansk festival i København til efteråret

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Mik Aidt

D. 27. juni skete der noget ganske usædvanligt i Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns kommune, som betyder input af ekstra afrikanske kultur-vitaminer i hovedstaden til efteråret.

En ansøgning om støtte til et stort afrikansk kulturprojekt, som var indstillet af kommunens embedsværk til blankt afslag, blev alligevel stemt igennem og tildeles nu 200.000 kroner i støtte fra kommunen.

Det drejer sig om projektet ‘Senegal-Danmark Rally 2013’. Festivalen vil indeholde kunstudstillinger, artist talks, workshops, koncerter, film og litteraturarrangementer med senegalesiske kunstnere spredt rundt på forskellige lokaliteter i København. Festivalen forventes at foregå fra den 19. september til den 30. november 2013.

Festivalen handler om, at projektleder Aziz Fall og Det Danske Kulturinstitut ønsker at skabe en tilbagevendende festival i København med kunst og kultur fra skiftende afrikanske fokuslande.

Festivalens brede vifte af kunst og kulturtilbud i 2013 spænder fra artist talks, workshops og foredrag i Nikolai Kunsthal over en konference om kulturel mangfoldighed i partnerskab med Københavns Universitet, COWI, Københavns Kommune m.fl. til præsentation af billedkunst i Verdens Kultur Centret på Nørrebro.

Festivalen skal ikke kun give københavnerne mulighed for at opleve afrikansk kunst såsom eksempelvis musik på Global Copenhagen.

Der er også arrangeret møder som skal bygge nye og stærkere netværk og partnerskaber mellem senegalesiske og danske aktører inden for kultur-, forretnings- og den akademiske verden.

Derfor vil Det Danske Kulturinstitut udover diverse kunstnere invitere udvalgte personer såsom ministre, embedsmænd, virksomheder mv. som repræsentanter fra Senegal.

Senegal: “Et fyrtårn” for demokrati

Senegal er et krydsningspunkt mellem Nordafrika og det mere traditionelle Afrika. Et kulturelt bredt funderet samfund, som er et fyrtårn for demokrati i hele Afrika.

Det senegalesiske samfund bygger på en tradition med fredelige politiske ændringer, fri presse- og ytringsfrihed samt religionsfrihed.

København er valgt som omdrejningspunkt for festivalen fordi byen er kendt for et mangfoldigt kulturliv, en grøn og bæredygtig udvikling, men som også befordrer af udvikling indenfor innovation og dynamisk erhvervsudvikling.

Det Danske Kulturinstituts partnere i festivalen er Wonderful Copenhagen, Kulturhuset Islands Brygge, Institut Culturel Francais, Karen Blixen Museet, Verdens Kulturcentret, Global Copenhagen, Osram Huset, Center for Kultur og Udvikling, Københavns Universitet, RockAfrika og Overgaden.

Udgifterne i budgettet for Danmark-Senegal Kultur Rally 2013 er på i alt 486.000 kr. Det Danske Kulturinstitut har i skrivende stund fået bevilget 196.000 kr. fra Det Danske Kulturinstitut, Center for Kultur og Udvikling samt Interkulturelt Center, samt altså nu yderligere 200.000 kroner fra Københavns Kommune.

Flertallet i kulturudvalget, som stemte for ansøgningen var Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Taner Yilmaz, Simon Strange, Susanne Møller og Allan Ahmad.

Et mindretal – Pia Allerslev, Leslie Arentoft og Birthe Skaarup – stemte imod. Kultur- og Fritidsudvalget lagde i sin beslutning vægt på, at eventen sker i samarbejde med de lokale afrikanske foreninger.

Kilde:
http://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Kultur-OgFritidsudvalget/27-06-2013/84ebdbc0-e734-4053-b0103b071eac2a43/8f37c99d-f4b1-44d7-aaf5-1f14a0000ef1.aspx

Vil man hjælpe til som frivillig med at afvikle denne kulturfestival, kan man henvende sig til Aziz Fall på Det Danske Kulturinstitut, [email protected]

Tlf.oplysninger og adresse kan ses på www.dankultur.dk

Mik Aidt er journalist og kultur-iværksætter