Stor-demonstration mod G 8

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Tusinder af demonstranter marcherede lørdag gennem Edinburgh for at opfordre lederne af verdens rigeste lande til at bekæmpe fattigdommen i verden, skriver Politiken Søndag.

Demonstrationen var en optakt til mødet onsdag mellem verdens rigeste industrilande, den såkaldte G8-gruppe. Gruppen består af USA, Storbritannien, Frankrig, Canada, Italien, Tyskland, Japan og Rusland.

Massedemonstrationen i den skotske hovedstad var arrangeret i forbindelse med lørdagens Live 8-koncerter og en del af den verdensomspændende ‘Udryd fattigdom’-kampagne. Mange af demonstranterne var klædt i hvidt – kampagnens officielle farve – og bar hvide balloner og store hvide papirører med sloganet “Lytter I, G8?”.

Sækkepiber og bongotrommer akkompagnerede marchen, og flere steder kom det
til mindre sammenstød med politifolk.

Formålet med kampagnen er at få G8-lederne til at sløjfe de fattige landes gæld,
fordoble bistanden med 50 milliarder dollar om året, hvoraf ca. halvdelen skal gå til Afrika, og nedbryde handelsbarriererne, så de fattige lande får adgang til markeder i de vestlige lande.