Stor EU-bistand til Asien efter flodbølgen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

EU har nu afsat over 11 milliarder kroner til indsatsen for ofrene og genopbygningen efter flodbølgeni Asien, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse lørdag

EUs udenrigsministre, samlet til ekstraordinært Rådsmøde i Bruxelles fredag, var enige om, at katastrofen krævede en massiv indsats. Der var allerede fra EU Kommissionen og medlemslandene meldt ud om bidrag på mere end 11 milliarder kroner. Den statslige danske bistand pr. indbygger er den tredje højeste – kun overgået af Malta og Luxembourg.

På mødet blev det klart signaleret, at den store indsats i Asien ikke må få negative konsekvenser for kriser andre steder i verden. Afrika må ikke glemmes.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) understregede i sit indlæg, at det er vigtigt, at der løbende bliver fulgt op på, at de mange tilsagn, der er blevet afgivet til Asien, kommer til udbetaling. Det blev der tilslutning til. Der blev også enighed om, at FN skal hjælpes til at kunne varetage sin overordnede koordinationsrolle effektivt, og at EU vil spille snævert sammen med FN.

Styrkelse af koordinationen inden for borgerservice og det civile beredskab

Rådet besluttede en hurtig iværksættelse af en erfaringsopsamling med henblik på at styrke effektiviteten af medlemslandenes samarbejde på borgerserviceområdet. Udenrigsministeren pegede i sit indlæg bl.a. på mulighederne for samarbejde inden for transport og mellem landenes retsmedicinere.

Samarbejdet inden for det civile beredskabsområde skal udbygges. Fra dansk side blev lagt op til at anvende en modul-model, hvor der fra landenes sider spilles ind med nationale moduler, hvor man har særlige kompetencer.

Per Stig Møller henviste til de positive erfaringer, som Beredskabsstyrelsen har fra sit flerårige samarbejde med nordiske lande, Holland og Storbritannien i “International Humanitarian Partnership”.

Det effektive samarbejde inden for dette partnerskab var baggrunden for, at FN fra krisens start anmodede Danmark om at sætte sig i spidsen for opbygningen af et FN-krisekoordinationscenter i Sumatra. Det vil være oplagt, at EU lærer af erfaringerne fra dette samarbejde.

Dansk forslag om international workshop

Den danske udenrigsminister oplyste på mødet, at der fra dansk side ville blive taget initiativ til en international workshop om styrkelse af lokalsamfundenes kapacitet i katastrofesituationer, særligt på vandområdet. På verdenskonferencen den 18.-22 januar i Kobe, Japan, om natur-katastrofeberedskab og forebyggelse vil Danmark fremlægge flere detaljer herom.

Danmark stillede også sin ekspertise og konkrete erfaringer mht. varslingssystemer til rådighed. Danmark har mange erfaringer med etablering af varslingssystemer i Asien, bl.a. i Bangladesh og Malaysia. På topmødet i Jakarta blev det udmeldt, at der skal opbygges et varslingssystem for landene omkring Det Indiske Ocean. Den danske know-how vil kunne gøre stor gavn her, hedder det.