Det er den største ændring i kredsen af modtagerlande for dansk bistand i mange år.
Afrika-bistanden under ét stiger fra kun 551 mio. kr. i år til næsten det dobbelte (955 mio.) i 2017 for derefter at ligge på omkring 1,4 milliarder i årene 2018 til 2020.
Der er som nævnt især verdens fattigste region – Vestafrika – der tilgodeses, bl.a. udfra sikkerhedspolitiske betragtninger.
Til gengæld skrumper bistanden til Asien og Latinamerika ind fra omkring en milliard kr. i år til 655 mio. kr. i 2017 for at havne helt nede på fem mio. kr. i 2020. Altså næsten ingenting.
I de udviklingspolitiske prioriteter for næste år hedder det bl.a.:
Regeringen vil yde en koordineret indsats for fred og stabilitet. Stabiliseringsindsatserne, herunder bekæmpelse af voldelig ekstremisme, gennemføres i verdens brændpunkter og centre for ustabilitet bl.a. i og omkring Syrien og Irak, Afghanistan, Afrikas Sahel-område og på Afrikas Horn.
Regeringen fokuserer i 2017 særligt på skrøbelighed og ustabilitet i Afrikas Sahelområde. Der afsættes således 855 mio. kr. til danske prioritetslande i regionen – Mali, Niger og Burkina Faso.
Derudover afsættes der 250 mio. kr. til Palæstina, 200 mio. kr. til det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram koncentreret og prioriteret på færre lande, og 160 mio. til et Naboskabsprogram med fokus på Ukraine og Georgien.
Sydsudan vil fortsat modtage humanitær bistand, herunder fra flere danske NGO’er, som er aktive i det kaotiske land, og vil med den øgede fleksibilitet være et eksempel på, hvordan humanitære tiltag kan indtænke langsigtede perspektiver, hedder det.
Som led i at koncentrere indsatsen på færre skrøbelige stater og sikre større gennemslagskraft, dér, hvor Danmark er til stede, udfases udviklingssamarbejdet med Sydsudan.
Se mere om bistanden i 2017 med link i teksten til "Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2017 – plan til udgiftsrammen for udviklingssamarbejdet 2017 – 2020" på
Mere til IFU og erhvervslivet
Engagementet med Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU) øges med 300 mio. kr. Heraf afsættes 100 mio. til en ny fond i IFU, der skal mobilisere privat finansiering til at fremme verdensmålene (dagsorden 2030).
Regeringen afsætter også 200 mio. kr. som kapitalindskud og undersøger muligheden for at anvende statsgaranterede finansieringsinstrumenter til at øge IFU’s investeringsgrundlag yderligere, så IFU kan udvide investeringerne og derigennem mobilisere endnu mere privat kapital til udviklingslande.
Yderligere styrkes Danida Business Finance, der er et instrument til investeringer i infrastruktur, og som dansk erhvervsliv efterspørger. Der afsættes herudover 50 mio. kr. til udvikling af konkrete investeringsprojekter.
I 2017 opprioriterer regeringen samarbejdet med myndigheder i strategisk udvalgte udviklingslande med 23 mio. kr. Samarbejdet udvides gradvist med flere rådgivere, modtagerlande og relevante danske myndigheder.
Udviklingsforskningsbudgettet øges til i alt 230 mio. kr.
Det sker for at styrke ny viden, kapacitetsopbygning og brug af forskningsresultater på sektorer, hvor Danmark kan bidrage med særlige kompetencer, viden og teknologi og som kan bane vejen for danske universiteters og erhvervslivs eksport- og internationaliseringsaktiviteter i prioritets- og vækstlande.
I 2017 støtter regeringen frihandel på det globale plan med 35 mio. kr. for at understøtte integrationen af nogle af verdens fattigste lande i verdenshandlen og udnytte de positive gevinster ved globaliseringen.
Samtidig skal landenes evner til at mobilisere egne ressourcer styrkes, og regeringen afsætter midler til at dele danske erfaringer med skatteinddrivelse.
Redaktionel tilføjelse: Dette kan lyde ufrivillig komisk, for måske er det OS, der har behov for gode råd her – se også
https://globalnyt.dk/content/vi-har-brug-afrikansk-skatteraadgivning
Menneskerettigheder – kampen mod tortur
Prioriterede indsatser for menneskerettigheder knytter bl.a. an til Danmarks kandidatur til FN’s Menneskerettighedsråd. Der afsættes 10 mio. kr. til særlige aktiviteter, der understøtter kandidaturet (i 1919).
I landeprogrammer er menneskerettigheder særligt integreret i indsatser for god regeringsførelse, hvortil der afsættes ca. 600 mio. kr. i 2017.
Til organisationer, som arbejder målrettet med menneskerettigheder – bl.a. FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder, Det Danske Institut for Menneskerettigheder og Dignity (mod tortur), afsættes der 244 mio. kr.
Regeringen øger indsatsen for piger og kvinder. Danmark vil fortsat prioritere seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, og der afsættes 408 mio. kr. til FN og internationale civilsamfundsorganisationer på området.
Der afsættes i 2018 og 2019 i alt 300 mio. kr. til næste genopfyldning af den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria.
Det får NGOerne
Det danske civilsamfund (NGOerne) er vigtige udviklingspolitiske aktører og med til at omsætte et bredt dansk folkeligt engagement i internationale humanitære indsatser og udviklingssamarbejde.
Her forudser regeringen 758 mio.kr. i samlet NGO-støtte i år, mod 740 mio. i 2017 og omkring 736 mio. kr. i årene 2018, 2019 og 2020. Trods de pæne ord og uanset de i forvejen drakoniske besparelser, som har ramt næsten alle danske NGOer, store som små, lindes der ikke for posen. Tværtimod.
|
Platformen for de små og mindre u-lands-NGOer, “Civilsamfund i Udvikling” (CISU), meldte onsdag, at der i finanslovsforslaget for 2017 er afsat 110,6 millioner kr. til CISUs arbejde.
CISUs bestyrelse drøfter forslaget i weekenden d. 3.- 4. september. CISU med domicil i Aarhus administrerer et stigende antal støtteordninger for Danida til de mindre NGOers projektvirke og har p.t. knapt 300 medlemsforeninger, organisationer og grupper. |
Fokus i NGO-bistanden vil bl.a. være på beskæftigelse, ligestilling og håndtering af migration, herunder gennem organisationer, der samler unge, så deres deltagelse og indflydelse i samfundet styrkes. Støtten til Dansk Ungdoms Fællesråd øges som led heri.
Samtidig lanceres der i 2017 en åben ansøgningsrunde, som vil fordele en væsentlig del af civilsamfundsstøtten med henblik på indarbejdelse i finansloven for 2018.
Denne ansøgningsrunde gennemføres parallelt med en lignende runde på det humanitære område, hedder det i papiret.
Se også finanslovforslagets bemærkninger om u-landsbistanden på
http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/doctopic?book=BEVPUBL.FFL17A&topic=6.3&searchtype=3&line=0#firsthit
