I 2017 opprioriterer regeringen samarbejdet med myndigheder i strategisk udvalgte udviklingslande med 23 mio. kr. Samarbejdet udvides gradvist med flere rådgivere, modtagerlande og relevante danske myndigheder.
Udviklingsforskningsbudgettet øges til i alt 230 mio. kr.
Det sker for at styrke ny viden, kapacitetsopbygning og brug af forskningsresultater på sektorer, hvor Danmark kan bidrage med særlige kompetencer, viden og teknologi og som kan bane vejen for danske universiteters og erhvervslivs eksport- og internationaliseringsaktiviteter i prioritets- og vækstlande.
I 2017 støtter regeringen frihandel på det globale plan med 35 mio. kr. for at understøtte integrationen af nogle af verdens fattigste lande i verdenshandlen og udnytte de positive gevinster ved globaliseringen.
Samtidig skal landenes evner til at mobilisere egne ressourcer styrkes, og regeringen afsætter midler til at dele danske erfaringer med skatteinddrivelse.
Redaktionel tilføjelse: Dette kan lyde ufrivillig komisk, for måske er det OS, der har behov for gode råd her – se også
https://globalnyt.dk/content/vi-har-brug-afrikansk-skatteraadgivning
Menneskerettigheder – kampen mod tortur
Prioriterede indsatser for menneskerettigheder knytter bl.a. an til Danmarks kandidatur til FN’s Menneskerettighedsråd. Der afsættes 10 mio. kr. til særlige aktiviteter, der understøtter kandidaturet (i 1919).
I landeprogrammer er menneskerettigheder særligt integreret i indsatser for god regeringsførelse, hvortil der afsættes ca. 600 mio. kr. i 2017.
Til organisationer, som arbejder målrettet med menneskerettigheder – bl.a. FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder, Det Danske Institut for Menneskerettigheder og Dignity (mod tortur), afsættes der 244 mio. kr.
Regeringen øger indsatsen for piger og kvinder. Danmark vil fortsat prioritere seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, og der afsættes 408 mio. kr. til FN og internationale civilsamfundsorganisationer på området.
Der afsættes i 2018 og 2019 i alt 300 mio. kr. til næste genopfyldning af den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria.
Det får NGOerne
Det danske civilsamfund (NGOerne) er vigtige udviklingspolitiske aktører og med til at omsætte et bredt dansk folkeligt engagement i internationale humanitære indsatser og udviklingssamarbejde.
Her forudser regeringen 758 mio.kr. i samlet NGO-støtte i år, mod 740 mio. i 2017 og omkring 736 mio. kr. i årene 2018, 2019 og 2020. Trods de pæne ord og uanset de i forvejen drakoniske besparelser, som har ramt næsten alle danske NGOer, store som små, lindes der ikke for posen. Tværtimod.
Platformen for de små og mindre u-lands-NGOer, “Civilsamfund i Udvikling” (CISU), meldte onsdag, at der i finanslovsforslaget for 2017 er afsat 110,6 millioner kr. til CISUs arbejde.
CISUs bestyrelse drøfter forslaget i weekenden d. 3.- 4. september. CISU med domicil i Aarhus administrerer et stigende antal støtteordninger for Danida til de mindre NGOers projektvirke og har p.t. knapt 300 medlemsforeninger, organisationer og grupper.
|
|
Fokus i NGO-bistanden vil bl.a. være på beskæftigelse, ligestilling og håndtering af migration, herunder gennem organisationer, der samler unge, så deres deltagelse og indflydelse i samfundet styrkes. Støtten til Dansk Ungdoms Fællesråd øges som led heri.
Samtidig lanceres der i 2017 en åben ansøgningsrunde, som vil fordele en væsentlig del af civilsamfundsstøtten med henblik på indarbejdelse i finansloven for 2018.
Denne ansøgningsrunde gennemføres parallelt med en lignende runde på det humanitære område, hedder det i papiret.
Se også finanslovforslagets bemærkninger om u-landsbistanden på
http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/doctopic?book=BEVPUBL.FFL17A&topic=6.3&searchtype=3&line=0#firsthit