Både forkvinde Mette Müller og generalsekretær Vagn Berthelsen forlader deres poster i Oxfam IBIS.
Foto: Mikkel Hauschildt og Oxfam IBIS
6. oktober 2016
Læsetid: 2 min
Den nye bestyrelsesformand udpeges på et konstituerende møde, der ventes allerede på søndag lige efter lørdagens årlige generalforsamling i København.
Når der skal en ny i spidsen for bestyrelsen, skyldes det at Mette Müller, der har beklædt posten i otte år, netop er tiltrådt som international chef i en anden NGO med u-landsvirke, Danske Handicaporganisationer.
Som en konsekvens heraf holder hun på den store tillidspost i IBIS-regi, men den 39-årige myndige cand.mag. stiller dog op som menigt “almindeligt” bestyrelsesmedlem.
Se meget mere om hende på
Så er der Vagn…..
Snart er det ligeledes slut for en af bistandsmiljøets absolutte sværvægtere og veteraner, IBIS-generalsekretæren siden 1996, Vagn Berthelsen.
Han fik forlænget sin kontrakt med fem år i december 2011 til udløb ved dette årsskifte. Berthelsen oplyser imidlertid til Globalnyt, at det – for at lette overgngen – er aftalt med bestyrelsen, at han fortsætter til 1. maj næste år, dvs fire dage før han fylder 65 den 4. maj 2017.
Det oplyses, at der allerede er nedsat et ansættelsesudvalg for at skaffe den rette nye “general” og at man vil alliere sig med professionel assistance udefra i betragtning af stillingens omfang, charge og generelle betydning.
Nedtrapningen er allerede i gang, Således forlod Vagn Berthelsen Udviklingspolitisk Råd i januar. Her sad han fra 2013 til 15, men er altså ikke at finde i den nye rådsforsamling fra 2016 til 2018.
“Svingdørsposten”
Vagn Berthelsen indtog i sin tid en post, der gik under betegnelsen ”svingdøren” og krævede en mand af rette støbning.
Og den støbning må han være gjort af, siden han nu snart har siddet i chefstolen i domicilet først på københavnske Nørrebro, siden på Vesterbrogade et stenkast fra Rådhuspladsen i samfulde 20 år.
Da han overtog ledelsen, var det for en organisation, der havde været igennem en turbulent tid med mange lederskift. Stille og roligt satte han sit præg og betegnes som en afgørende faktor i at gøre IBIS til en velfungerende organisation.
Vagn Berthelsen er uddannet som jurist, men udover en kort karriere som fuldmægtig i Arbejdsministeriet er hans professionelle liv først og fremmest præget af indignation over fattigdommen i u-landene.
I snart 40 år har der stået fattigdom og udvikling på visitkortet. Først i Mellemfolkeligt Samvirke, bl.a. som koordinator i Zimbabwe, og de sidste to årtier i IBIS. Måske står der også jurist med små bogstaver på visitkortet, fordi han ofte bliver omtalt som ”de fattiges advokat”.
Se også vor omtale, da han fyldte 60 i maj 2012, på
https://globalnyt.dk/content/advokat-verdens-fattigste-blir-60