Storsvindel med sydafrikansk vin

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Et af Danmarks største vinfirmaer er blevet midtpunkt i en omfattende sag om svindel med op mod 600.000 flasker forfalsket sydafrikansk vin, skriver dagbladet B.T. lørdag.

Excellent Wine med hovedkontor i Herning har måttet bortvise og politianmelde en af firmaets egne direktører, fordi den pågældende tilsyneladende har modtaget returkommission fra Sydafrika for sin rolle i svindelsagen.

Den forfalskede vin er solgt i flere danske detailbutikker, restauranter og hoteller – med et helt andet indhold end det, der fremgik af etiketten.

Noget af vinen er via andre firmaer også solgt til Finland og Holland.

Ifølge sydafrikanske retsdokumenter fra november 2010 har danske Excellent Wine købt partier med forfalsket vin hele 26 gange fra en tidligere, nu sigtet eksportdirektør fra det store vinfirma DGB.

Eksportdirektøren havde givet det danske firma lov til at fortsætte med et bruge en etiket fra det sydafrikansk Boschendal.

Douglas Green Bellingham (DGB) er et af Sydafrikas største vinfirmaer med at årligt salg på 18 mio. flasker og råder over marker i store områder af landet

Firmaets advokat siger til en sydafrikansk erhvervsavis, at sagen kan vise sig at være endnu større.

– Jeg regner ikke med, at vi har set toppen af isbjerget, siger Brian van Zyl til avisen Business Day.

Sagen om de 600.000 flasker svindelvin kommer dagen efter, at B.T. kunne afsløre, at fem vinhandlere – herunder en tidligere Michelin-kok – er politianmeldt af Fødevarestyrelsens rejsehold for at have solgt 30.000 flasker forfalsket Brunello-vine fra Italien.