Under FN diskuterer løsninger på klimakrisen mellem verdens nationer.
I C40 er det borgmestre og andre interessenter fra verdens storbyer, som forsøger at finde fælles initiativer for en grøn fremtid.
Næste efterår vil disse drøftelser foregå i København. Det drejer sig om “C40 Mayors Summit”, borgmestrenes topmøde.
Det skriver DR onsdag.
Netværket består af mere end 90 storbyer i verden.
“Jeg er stolt over, at verdens største byer har peget på København som vært for klimatopmødet i 2019”, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), ifølge DR.
“Topmødet vil sætte klimaindsatsen på dagsordenen og inspirere hele verden med Københavns grønne løsninger”, tilføjer han.
Startede i 2005
C40 har rødder tilbage til 2005, hvor Londons daværende borgmester, Ken Livingston, holdte hof for repræsentanter for 18 storbyer.
I dag er netværket altså vokset til tæt på hundrede byer verden over. .
Frank Jensen sidder i forvejen i styregruppen for sammenslutningen.
Topmødet i efteråret 2019 vil ifølge DR samle omkring 1.000 delegerede fra hele verden, og der er afsat 7,1 millioner kr. til arrangementet på budgettet for Københavns Kommune næste år, skriver BT.
Der er endnu ikke sat en præcis dato for begivenheden.